Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enallage (gr.). Ombytning, var i den ældre Tids Sprogundervisning Benævnelse paa en af de saakaldte etymolog. Figurer - Enanthem (gr.), indvendigt Udslæt paa Slimhinderne, svarende til Exanthem paa Huden. - Enantioblastæ, Orden af enkimbladede Planter - Enantiomorfi (gr.), at to forsk. Krystalformer forholder sig til hinanden som en Genstand til sit Spejlbillede - enantiostyl (bot.) kaldes i Blomsterbiologien en Plante med to Slags forekommende Blomster - Enarea, Bjerglandskab i det sydlige Abessinien paa Grænsen af Kaffa - Enare träsk, Inari, Indsø i den nordlige Del af Storfyrstendømmet Finland - Enargit, et sort, metallisk Mineral af Sammensætningen Cu3AsS4 - Enarthrosis (gr.), den Form af Kugleled, hvor Bevægeligheden i de forsk. Retninger er stærkt begrænset - Enault, - 1) Etienne Joseph, fr. Forf. (1817-1883) - 2) Louis, fr. Forf., (1824-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adjektiv for Substantiv, Substantiv
for Adjektiv o. s. v., (b) Singularis
for Pluralis, Præsens for Perfektum
o. s. v., alt uden at Meningen af det udsagte
derved undergaar Forandringer. De forskellige
Arter af E. kaldes a) Antimeris og b)
Heterosis. Endvidere henregnedes til E. ogsaa
Anastrofe. I ældre lat. Grammatikker
indtager Fremstillingen af E. en betydelig Plads;
i Baden’s lat. Grammatik omtales E. kun med
faa Ord. Som Eksempler nævnes her:
Bacchanalia vivunt for bacchanaliter v., hostis
habet muros for hostes h. m. I Madvig’s
Grammatik er E. som grammatikalsk Terminus
afskaffet. At Benævnelsen E. er gaaet af Brug
har sin Aarsag i den Omstændighed, at der
ved Siden af virkelig E. (i Vers ell. retoriske
og stilistiske Vendinger) findes en Mængde
Tilfælde, der henhører til Sprogets alm. Syntaks
og Semasiologi. E. er i Dansk: Dumheden
praler = den Dumme praler,
Ungdommen raser = den unge raser.
Det kaldes ikke E., hvor forældede ell.
fremmedagtige Ord og Ordformer er benyttede i St
f. Sprogets sædvanlige (se Arkaisme og
Hellenisme).
P. K. T.
Enanthem [-’te’m] (gr.), indvendigt Udslæt
paa Slimhinderne, svarende til Exanthem paa
Huden.
E. P-n.
Enantioblastæ, Orden af enkimbladede
Planter, hvis Navn hidrører fra det
ejendommelige Forhold, at Æggene er rette, og at Kimen
(βλάστη) derfor ligger i den Ende af Frøet, der
er modsat (ἐναντιος) Navlen. Af de til Ordenen
hørende Fam. nævnes Commelinaceæ.
A. M.
Enantiomorfi (gr.) kaldes den
Omstændighed, at to forsk. Krystalformer forholder sig
til hinanden som en Genstand til sit Spejlbillede
(er symmetriske uden at være kongruente). Den
ene Form plejer man da at betegne som en
»højre Krystal«, den anden som en »venstre
Krystal«. E. findes kun i visse bestemte
Klasser af Krystalformer; de i disse Klasser
krystalliserende Substanser kan ved
Udkrystalliseringen danne baade »højre« og »venstre«
Krystaller, som foruden ved Formen ogsaa kan
adskille sig i visse optiske Egenskaber
(Cirkulærpolarisation, se Polarisation).
Enantiomorfe er alle de organiske Stoffer, hvis
Molekyler er i Besiddelse af et asymmetrisk
Kulstofatom, f. Eks. Vinsyren og dens Salte, Rørsukker
o. m. a.; alle disse Stoffer udmærker sig ogsaa
ved, at deres Opløsninger drejer
Polarisationsplanet. En hel Del uorganiske Stoffer, f. Eks.
Kvarts og Cinnober, er imidlertid ogsaa
enantiomorfe, uden at Molekylet viser nogen
asymmetrisk Bygning. Her maa E. altsaa hidrøre fra
den Maade, hvorpaa Atomerne og Molekylerne
er ordnede i Krystallen.
O. B. B.
enantiostyl (bot.) kaldes i Blomsterbiologien
en Plante med to Slags enten paa samme ell.
paa forskellige Individer forekommende
Blomster, i hvilke Støvknapperne forekommer til
højre ell. til venstre for Støvfangene;
Blomsterne er altsaa henh. højre- ell. venstregriflede;
Eks.: Cassia-Arter.
V. A. P.
Enarea, Bjerglandskab i det sydlige
Abessinien paa Grænsen af Kaffa mellem 8° og 9°
n. Br. Beboerne er dels kristne, dels hedenske
Gallaer, der er skatskyldige til Negus i Schoa.
Hovedstaden er Saka.
C. A.
Enare träsk [’e.nare-’træsk], Inari, Indsø
i den nordlige Del af Storfyrstendømmet
Finland, ligger mellem 68° 40’ og 69° 25’ n. Br.,
123 m o. H., er 1400 km2 stor, har gennem
Pasvikselv ell. Patsjoki Afløb til Ishavet. Den
optager en Mængde Tilløb og er opfyldt af
talløse nøgne Holme. De 10 Maaneder af
Aaret er den tilfrossen. Ved den sydvestlige
Bred ligger Kirkebyen Enare.
G. Ht.
Enargit, et sort, metallisk Mineral af
Sammensætningen Cu3AsS4; ofte er noget Arsen
erstattet af Antimon, hvorved faas Overgange til
den tilsvarende Antimonforbindelse, Mineralet
Famatinit. Begge Mineraler krystalliserer
rombisk, har en Haardhed omtr. som Kalkspat
og en Vægtfylde af omtr. 4 1/2. E. forekommer
i betydelig Mængde som et Leje i kornet
Kalksten paa Morococha i Peru og forsk. andre
Steder i Amerika; i Europa findes E. ved
Brixlegg i Tyrol. - Clarit fra Clara Grube ved
Schapbach i Baden og Luzonit fra Øen
Luzon er Mineraler med samme kem.
Sammensætning som E., men synes at være noget
forskellige fra denne i krystallografisk Henseende.
(N. V. U.). O. B. B.
Enarthrosis [-’tro.-] (gr.), den Form af
Kugleled, hvor Bevægeligheden i de forsk.
Retninger er stærkt begrænset, fordi Ledskaalen
omfatter Ledhovedet til nær hen imod dettes
Hals, medens ved Arthrodien Ledskaalens
Lidenhed i Forhold til Ledhovedet tillader en
meget fri Bevægelighed i alle Retninger. Som
Eksempel paa E. nævnes gerne Hofteledet,
medens Skulderledet er en Arthrodi.
E. A. T.
Énault [e’no], 1) Etienne Joseph, fr.
Forf. (1817-1883), har forfattet talrige
Romaner og Noveller, hvoraf kan nævnes: Le fils de
l’empereur (1846), La vallée des pervenches
(1847), Le portefeuille du diable (1860), Le lac
des cygnes (1864), Scènes dramatiques du
mariage (1865), Le roman d’une Altesse (1866),
L’enfant trouvé (1867), L’amour à vingt ans
(1868), Les jeunes filles de Paris (1880) o. s. v.
2) Louis, fr. Forf., Fætter til foreg. (1824-
1900), studerede Jura og blev Advokat. 1848
sad han en kort Tid fængslet p. Gr. a. sine
Forbindelser med det legitimistiske Parti,
hvorefter han rejste bort og besøgte England,
Skotland og Tyskland i 3 Aar. Senere berejste han
Orienten og det flg. Aar (1854) Østersøen og de
nordiske Riger. Af hans Rejseskildringer kan
nævnes: Promenade en Belgique et sur les bords
du Rhin (1853), La terre sainte (1854),
Constantinople et la Turquie (1855), La Norvège (1857),
La Méditerranée, ses îles et ses bords (1862).
L’Amérique centrale et méridionale (1866) og
Londres (1876). 1852-93 skrev han aarlige
Revuer over Salonudstillingerne og har tillige
skrevet D’après François Boucher (1891) o. a.
Værker om Kunst- og Litteraturhistorie. Til talrige
Romaner har han hyppigst valgt Stof og Sted
fra sine Rejser: La vierge du Liban (1858), La
bourgeoise de Prague (1860), Un amour en
Laponie (1861), Deux villes mortes (1865), Les
perles noires (1872), La Circassienne (1878),
Valneige (1887), Le château des anges (1889),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
