Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endehastighed (vitesse restante), den Hastighed, som Skarpet endnu har tilbage af den opr. (Begyndelseshastigheden) - Endeiolit, et Mineral fra Narsarsuk i Julianehaab Distrikt, Sydgrønland - Endeknop, se - 1) Knop, - 2) Bryu m og Mnium. - Endel betød i det ældre danske Sprog omtr. det samme som Enemærke (s. d.) - Endelave, i Valdemar II's Jordebog Øndhælaghæ, Ø i det sydvestlige Kattegat ud for Horsens Fjord - Endemann, Wilhelm, tysk Retslærd, (1825-1899) - endemisk, se Epidemi. - Endemoræne, se Moræne. - Endepiller kaldes de af en Bros Piller, der ligger ved Enderne af Broen - Ender, Axel, norsk Maler og Billedhugger, (1853- ) - Ender, - 1) Johann Nepomuk, østerrigsk Maler, (1793-1854)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som helst Punkt af sin Bane. E.’s Størrelse
afhænger af Begyndelseshastigheden, Skarpets
Form og Vægt (Tværsnitsbelastning) og spiller
en stor Rolle m. H. t. Kuglebanens Form og
Skarpets Anslagskraft. E. beregnedes tidligere
af Loven om Luftmodstanden; da denne
imidlertid med de ved moderne Skarp forekommende
store Hastigheder er særdeles kompliceret,
bestemmes E. nu enten ved direkte Maaling med
Kronografer ell. ved Hjælp af Tabeller, der er
baserede paa Maalinger og i det hele taget
bestemte ad empirisk Vej.
(E. P.). C. Q.
Endeiolit, et Mineral fra Narsarsuk i
Julianehaab Distrikt, Sydgrønland. Sammensætningen
er meget kompliceret; de væsentligste
Bestanddele er Nb2O5, SiO2, CaO og H20. Smaa,
mørkebrune, oktaedriske Krystaller.
O. B. B.
Endeknop, se 1) Knop, 2) Bryum og
Mnium.
Endel betød i det ældre danske Sprog omtr.
det samme som Enemærke (s. d.). Det brugtes
ogsaa om Fiskeri, til hvilket en enkelt Ejer
havde særlig Adkomst, saaledes at han kunde
udelukke andre fra dets Benyttelse, enten i det hele
ell. dog med en vis Slags Redskaber.
(C. V. N.). P. J. J.
Endelave, i Valdemar II’s Jordebog
Øndhælaghæ, en c. 13 km2 (1318 ha) stor Ø i
det sydvestlige Kattegat ud for Horsens Fjord,
omtr. midt mellem den jyske Kyst og Samsø.
Øen, der har Form af en retvinklet Hage med
Toppunktet Lyngør Hage mod SØ., er lav
(højeste Punkt 8 m), omgivet af lave Grunde, især
mod N. og NV., og har for det meste ret
frugtbare sandmuldede Jorder med Ler og Sand
til Underlag (c. 143 Tdr Hartk., c. 9 ha paa 1
Td. Hartk.) med kun liden Skov. Den danner
et eget Sogn i Aarhus Amt, Nim Herred, og
havde 1. Febr 1916 145 Gaarde og Huse og 635
Indb. (1801: 410, 1870: 690, 1906: 675). Foruden
Landbrug, der er Hovederhverv, drives en Del
Fiskeri og Søfart. Paa Nordvestkysten ligger E.
By. -. Øen, der allerede har været beboet i
Oldtiden, overdroges 1253 af Kronen til Albrecht
af Brandenburg som Pant for Kongens Løfte
paa Als; i Slutn. af Middelalderen havde Aarhus’
Biskop den til Len; fra 1667 har den været i
privat Eje. (Litt.: V. Madsen, Beskrivelse
til geol. Kort, Kortbladet Bogense [Kbhvn 1900]).
H. W.
Endemann [’ændəman], Wilhelm, tysk
Retslærd, f. i Marburg 24. Apr. 1825, d. 13. Juni
1899 i Kassel, 1846 Referendar, 1853 Amtsassessor
i Fulda, 1856 Overretsassessor smst., 1862 Dr.
jur. h. c. i Jena, s. A. Prof. ord. og
Overappellationsretsraad smst., 1867-70 Medlem af
Civilproceskommissionen, Medlem af Rigsdagen,
1875-96 Prof. ord. i Bonn. Som Forf. tilhørte
E. den yderste Fløj af den historiske Skole som
den skarpeste og radikaleste Modstander af
enhver konstruktiv-dogmatisk Retning inden for
Retsudviklingen; i adskillige Henseender forud
for sin Tid lagde han først og fremmest Vægt
paa Rettens praktisk-økonomiske Side.
Udsprunget af denne Aand er E.’s bedste Arbejder, det
grundlærde og betydelige »Studien in der
romanisch-kanonistischen Wirtschafts- und
Rechtslehre bis gegen Ende des siebenzehnten
Jahrhunderts« (I-II, 1874 og 1883), der i Kamp mod
den kanonistiske Aagerlære viser Aagerbegrebets
Udvikling fra et Moralbud til en Retsregel. Af
større umiddelbar praktisk Bet. var E.’s Angreb
paa den formale Bevisteori i »Archiv für die
civilistische Praxis«, i »Das Prinzip der
Rechtskraft« (1860) og »Die Beweislehre des
Civilprozesses« (I-II Afd., 1860), hvortil, foruden en
Rk. mindre Skr, sluttede sig »Das deutsche
Civilprozessrecht« (1868) og »Der deutsche
Civilprocess« (I-III, 1878-79). Paa Handelsrettens
Omraade var E. ogsaa meget virksom; hans
Hovedværk er her: »Das Deutsche
Handelsrecht. Systematisch dargestellt« (1865, 4. Udg.
1887). Under Medvirkning af Brunner, Gareis,
Grünhut, Lastig, Völderndorff o. a. udgav E.
»Handbuch des deutschen Handels-, See- und
Wechselrechts« (I 1881, II 1882, III 1885, IV
1884). E.’s Søn, Friedrich E., f. 24. Maj
1857 i Fulda, Dr. jur. 1882, 1886 Privatdocent i
Berlin, 1888 Prof. ekstraord. i Königsberg, 1892
Prof. ord. smst., 1895 i Halle a. S., 1904 i
Heidelberg, var en af de første, der gjorde den
nye tyske borgerlige Lovbog til Genstand for
systematisk-videnskabelig Behandling i sin meget
benyttede »Lehrbuch des bürgerlichen Rechts«
(I-VIII, 8. og 9. Opl. 1903 o. ff.). (Litt.: Ernst
Landsberg i »Zeitschrift für Deutschen
Civilprozess«, XXVI {Berlin 1899], S. V-XVIII).
Fz. D.
endemisk, se Epidemi.
Endemoræne, se Moræne.
Endepiller kaldes, som Navnet antyder, de
af en Bros Piller, der ligger ved Enderne af
Broen, medens alle de andre benævnes
Mellempiller. Foruden at afgive Understøtning for
Brodragerne skal E. begrænse Jorden i
Tilslutningsdæmningerne, altsaa fungere som
Beklædningsmure; af denne Grund maa de alm.
forsynes med Fløje.
A. O-d.
Ender [’ændər], Axel, norsk Maler og
Billedhugger, f. 1853 paa Gaarden Dikemark i
Asker. 15 Aar gammel kom han i
Malerlære i Kria; samtidig gennemgik han imidlertid
den kgl. Tegneskole smst. Kort før Eckersberg’s
Død fik han Friplads paa dennes Malerskole,
men rejste derefter med Understøttelse af Kong
Karl XV til Sthlm, hvor han studerede ved
Akademiet for de fri Kunster i 2 Aar. Senere
var han halvandet Aars Tid i München og
derefter en kort Tid i Paris. Siden har han boet
i Kria. E. er en meget produktiv Maler, og
enkelte af hans Malerier er blevne meget
populære. Blandt de mest kendte er hans store
Altertavle »Englene ved Graven« i Molde Kirke.
Som Billedhugger sejrede han i Konkurrencen
1891 om den for Kria bestemte
Tordenskjold-Statue (afsløret 1901). Den udmærker sig ved
udsøgt Elegance og megen Omhu i Detaillernes
Udarbejdelse.
(Fr. O.). E. L-w.
Ender [’ændər], 1) Johann Nepomuk,
østerrigsk Maler, f. 1793 i Wien, d. 16. Marts
1854 smst. Uddannet af sin Fødebys Akademi,
vidtberejst - lange Rejser sammen med Grev
Szechényi - udfoldede han en betydelig
Virksomhed som Portrætmaler (saaledes adskillige
Billeder af det østerrigske Kejserhus’
Medlemmer) i Wien, ved hvis Akademi han fra 1829
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
