Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endochrom (bot.) kaldes de i Diatomécellen forekommende Farvelegemer ell. Farveplader - Endodérmis (gr.) (bot.), i Vævlæren: et bestemt, parenkymatisk Cellelag i Roden samt i mange Stængler - Endoenzym benyttes undertiden som Betegnelse for en Gruppe af Enzymer - Endoflebitis (gr.), Betændelse af Blod-aårernes inderste Hinde. - Endogami, Indgifte, Giftermaal inden for samme Slægt ell. Stamme - endogene kaldes i den dynamiske Geologi de Kræfter, der har deres Udgangspunkt fra Jordens Indre - endogent (gr.) (bot.) kaldes et Organ, naar det anlægges inden i Moderorganet - Endolymfe, se Øre. - Endometritis (gr.), egl. Betændelse af Livmoderens Slimhinde - Endoparasit, se Snyltedyr og Snylteplanter. - Endor, By i Manasse, hvor Saul besøgte Dødemanersken - Endorso (ital.), se endossere. - Endoskop (gr.), et rørformet Instrument, beregnet paa at indføres gennem en Kanal - Endosmose (Eksosmose), en nu kun lidet benyttet Betegnelse for Osmose - Endosperm, se Frøhvide. - Endospore (bot.), den hos de fleste sporedannende Bakterier inden for Cellens Beklædning dannede Hvilecelle ell. Spore - Endosporium (bot.), det inderste af de Membranlag, som danner Sporens Cellehinde - Endossatar, Endossent, se endossere. - Endossement, se endossere. - endossere, overdrage en skriftlig Fordring ved en Transport, der skrives paa Bagsiden (in dorso) af Papiret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diatomin (ɔ: Diatomé-gult) førende Farvelegemer
ell. Farveplader, som udfører Assimilationen.
V. A. P.
Endodermis (gr.) (bot.) betegner i
Vævlæren et bestemt, parenkymatisk Cellelag i
Roden samt i mange Stængler, især i
Enkimbladedes Rodstokke. Det er det inderste Lag i
Barken. E. kan være sammensat af ufortykkede
Celler, hvis Vægge, især de radiale, er mere
ell. mindre forkorkede og uopløselige i
Svovlsyre. Paa Radialvæggene ses da paa Tværsnit
af Roden ell. Stænglen de saakaldte
»Casparyske Pletter«, frembragte af vedk. Vægpartis især
paa Tangentialsnit tydelig fremtrædende,
bølgede Forløb. De E. sammensættende Celler kan
ogsaa have paa forsk. Vis fortykkede, forveddede
og porede Cellevægge, og i mange som Droguer
anvendte Rødder afgiver E. herved et godt
mikroskopisk Skelnemærke. I en saadan E. er
dog enkelte Celler altid tyndvæggede, de
saakaldte Gennemgangsceller. I Stængler,
især i yngre, er E. ofte udviklet som en
stivelsesførende Skede, ofte er den aldeles ikke
udpræget. Hos Padderokkerne er det Barkens
næstinderste Cellelag, der er uddannet som E.
E.’s fysiologiske Bet. er uden for de enkelte
Tilfælde, hvor dens fortykkede og stive
Cellevægge peger hen paa en mek. Funktion,
temmelig gaadefuld (se Exodermis, Rod).
V. A. P.
Endoenzym [’ændoæn’tsy’m] benyttes
undertiden som Betegnelse for en Gruppe af Enzymer,
hvortil hører de velkendte Invertase, Zymase,
Endotryptase o. l., der er bundne til den Celle,
hvori de dannes, saaledes at de ikke kan
frigøres fra denne ved Udludning e. l., førend
Cellen er død ell. Cellehinden sønderrevet, i
Modsætning til Ektoenzymerne, der udskilles
af Cellen som Sekret. Adskillelsen er dog ikke
skarp, Overgangsformer er kendte.
R. K.
Endoflebitis [’æn-] (gr.), Betændelse af
Blodaarernes inderste Hinde.
Endogami [’æn-], Indgifte, Giftermaal inden
for samme Slægt ell. Stamme. E. er en naturlig
Følge af det sædvanligvis fjendtlige Forhold
mellem smaa, ganske primitive Samfund og var i
de ældste Tider en væsentlig Hindring for al
kulturel Udvikling. E. er ikke i og for sig
skadeligt og kan, naar Racekvaliteten er god,
føre til yderligere Forbedring af denne, men
hvor dette ikke er Tilfældet, gaar Samfundet
let til Grunde, og E. er derfor en af de
vigtigste Aarsager til, at store Dele af Jorden
endnu er meget tyndt befolkede.
S. H.
endogene kaldes i den dynamiske Geologi
de Kræfter, der har deres Udgangspunkt fra
Jordens Indre.
J. P. R.
endogent (gr.) (bot.) kaldes et Organ, naar
det anlægges inden i Moderorganet og kommer
frem ved at bryde sig Vej gennem dettes
udenfor liggende Cellevæv. Siderødder, Birødder og
visse Snylteorganer er e. Dannelser; kun
sjældnere er Knopper af samme Oprindelse (jfr
eksogen).
V. A. P.
Endolymfe, se Øre.
Endometritis (gr.), egl. Betændelse af
Livmoderens Slimhinde, men Betegnelsen benyttes
ogsaa for andre Forandringer af denne, der
snarest har Lighed med Nydannelser
(Adenomer). P. Gr. a. Slimhindens særlige Forhold (se
Livmoder og Menstruation) bliver den
let Sæde for sygelige Forandringer. Dens
Kirtler udvikles i høj Grad, den bliver fortykket og
blodoverfyldt, ofte ujævn, ligesom besat med
smaa Polypper paa sin Overflade
(hyperplastisk, fungøs, granuløs E.). E.
optræder baade som selvstændig Lidelse og (nok
saa hyppig) ledsagende andre Sygdomme i de
kvindelige Kønsorganer. Man skelner mellem E.
af Slimhindens øverste og nederste Afsnit (E.
corporis og cervicis); ofte er den dog angreben
i hele sin Udstrækning. E. kan skyldes
Kredsløbsforstyrrelser, Innervationsforstyrrelser eller
Infektion med forskellige Bakterier, bl. hvilke
Gonokokken spiller en stor Rolle. Symptomerne
ved E. er rigelig Afsondring af Slim ell. Pus,
ofte Smerter, især ved Menstruationen, samt
hyppig Blødninger. Behandlingen bliver forsk.
efter den til Grund liggende Aarsag, vil som
oftest bestaa i Pensling med ætsende og
adstringerende Opløsninger (Jodtinktur,
Helvedstenopløsning, Karbol), desinficerende
Udskylninger, Udskrabning af den syge Slimhinde. -
En særegen Form af E. er den, der optræder
i Barselsengen som en Form af Barselfeber (E.
puerperalis).
Lp. M.
Endoparasit [’æn-], se Snyltedyr og
Snylteplanter.
Endor, By i Manasse, hvor Saul besøgte
Dødemanersken (1. Sam. 28, 7) før Slaget paa
Gilboa, nu en Landsby Endur S. f. Bjerget
Tabor i Nærheden af Nain.
J. P.
Endorso (ital.), se endossere.
Endoskop (gr.), et rørformet Instrument,
beregnet paa at indføres gennem en Kanal, saa
at man kan kaste Lysstraaler gennem Røret og
gennem det se ind til Dybden af paagældende
Kanal. Af E. er de bekendteste
Uretroskopet og Protoskopet. Smlg. Speculum.
E. A. T.
Endosmose (Eksosmose), en nu kun
lidet benyttet Betegnelse for Osmose, en
gensidig Udveksling gennem en porøs
Skillevæg af to Vædsker, der kan blandes med
hinanden.
R. K.
Endosperm, se Frøhvide.
Endospore (bot.), den hos de fleste
sporedannende Bakterier, f. Eks. hos Hø- og
Miltbrandbacillen, Smørsyrebacillen o. a., inden for
Cellens Beklædning dannede Hvilecelle ell. Spore
(se Bakterier). - E. hos Svampe se
Sporesæk.
V. A. P.
Endosporium (bot.), det inderste af de
Membranlag, som danner Sporens Cellehinde (se
Spore).
V. A. P.
Endossatar [’æn-], Endossént, se
endossere.
Endossement [fr. ãdås’mã|, se endossere.
endossere, overdrage en skriftlig Fordring,
navnlig en Anvisning, Veksel, et Konnossement
ell. Oplagsbevis ved en Transport, der skrives
paa Bagsiden (in dorso) af Papiret. En saadan
Transport kaldes Endossement ell.
Endorso. Den, der foretager den, kaldes
Endossent, den, til hvem Overdragelsen sker,
Endossatar. Et Endossement kan enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
