Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Endækker. (Søv.), et Skib med l fast Dæk, Hoveddækket, fra for til agter uden have Bak, Overbygning, Halvdæk, Hytte etc. - Endækker. Benævnelse for Flyvemaskine med enkelt Bæreflade - Ene (Ener), se Juniperus. - Enebak, Herred, Nedre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - eneberettiget er et Udtryk, Lovgivningen undertiden kræver anbragt paa visse Frembringelser - Enebo, Sigurd, norsk Amatørastronom, (1866- ) - Eneboere, se Anakoreter. - Enebær, Bærkoglerne af Alm. Ene (se Juniperus). - Enebærbrændevin, se Genever. - Enebærodde, Nordkysten af Fyn, paa den vestlige Side af Indløbet til Odense Fjord - Enebærolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Enebær - Enebærtjære, Pyroleum Juniperi, ogsaa kaldet Cadeolie, spansk Cederolie - en écharpe (fr.), paa skraa; Skudretningen danner en spids Vinkel med Frontens ell. Stillingens Retning. - Enehøj Red, Nakskov Fjord, kaldes Ankerpladsen Ø. f. Enehøj, hvor man kan ankre i 5,5 m Vand. - Enemesser ell. Privatmesser kaldes de Messer, som Præsten læser sammen med en Medhjælper ved et Sidealter - Enemærke. I Jordfællesskabets Tid: et Stykke Jord, som var helt uden for Fællesskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden have Bak, Overbygning, Halvdæk, Hytte
etc. I Sejlkrigsskibsperioden benævnedes et Skib
med Kanonerne anbragt paa det aabne og
eneste Dæk E., i Modsætning til To-, Tre- og
Firedækker.
H. E.
Endækker. Benævnelse for Flyvemaskine
med enkelt Bæreflade i Modsætning til
Todækker, Tredækker o. s. fr.
H. C. U.
Ene (Ener), se Juniperus.
Enebak, Herred, Nedre Romerikes Fogderi,
Akershus Amt, (1910) 3119 Indb., er et
Indlandsherred, hvis allerstørste Del ligger paa
Vestsiden af den store Indsø Øieren; kun en
liden Del af den østlige Bred hører under Navn
af Enebaknæsset til E. H. Den dyrkbare
Del af E. H. ligger langs Øierens begge Bredder.
E. H. er et overmaade kuperet Herred,
berygtet for sine mange bratte Bakker; mellem
Fjeldene krydser Dale hinanden i alle Retninger,
fulde af Vande og Moser og vanskelige at
komme frem i. Bebyggelsen er næsten
udelukkende indskrænket til Øierens Bredder og
Mjerens og Lyserens Strande. Af større Gaarde
kan mærkes Vestby og Bjerke ved Mjeren,
Thorshaug og Flateby ved Øieren, den
sidste bekendt som Hovedgaard for et tidligere
Jordegods paa 13 Gaarde m. v., i Beg. af 19.
Aarh. tilhørende den Collett’ske Familie, hvis
Jagtselskaber deroppe omkr. Aarhundredskiftet
har faaet en vis hist. Bet. Godset er nu spredt,
og den daværende Hovedbygning nedrevet. Af
industrielle Anlæg findes en Cellulosefabrik og
fl. Savværker. E. H. er delt i Enebak
Hovedsogn, hvis Kirke ligger ved Præstaaen,
det er en gl Stenkirke, der skriver sig fra den
kat. Tid, den var da viet til Skt Botolf, og
Marie Anneks; dettes Kirke er en saakaldt
Gavekirke af Træ. E. H. er bedækket med
god, væksterlig Skov af Gran og Fyr. I
Skovene findes adskillig Storfugl, og Vandene er
som Regel fiskerige. Hovedvej fører fra Kria
langs Langensjø til Mjeren, hvor den deler sig
i en mod Syd til Tomter Station paa den indre
Smaalensbane gaaende ny Chaussé og i en mod
Nord til Enebak Kirke og videre langs Øieren
til Lillestrømmen Station. Herredets Areal er
252,2 km2, hvoraf 44,5 km2 Ferskvand. Antagen
Indtægt 1910: 1246330 Kr, Formue 5300000 Kr.
(Litt.: J. Aars. »Om E. Præstegjæld« i
»Budstikken«, I [1817-18]).
(J. F. W. H.). M. H.
eneberettiget er et Udtryk, Lovgivningen
undertiden kræver anbragt paa visse
Frembringelser i Forbindelse med Frembringerens Navn
som Betingelse for, at et Forbud mod
Eftergørelse skal kunne træde i Kraft m. H. t. samme.
Dette gælder saaledes efter dansk L. Nr. 131 af
13. Maj 1911 om Eneret til fotografiske
Arbejder.
E. T.
Enebo, Sigurd, norsk Amatørastronom, f.
5. Novbr 1866 paa Lesjeskogen og
udeksammeredes 1886 fra Hamar Seminarium. Fra 1886 har
E. været Folkeskolelærer i fl. gudbrandsdalske
Bygder, saaledes 8 Aar i Vaage og siden 1896
i Dombaas. Ved Siden deraf har E. drevet
astronomiske Studier og fra 1903 udelukkende
beskæftiget sig med foranderlige Stjerner,
hvoraf han har opdaget fl. Algolstjerner og bestemt
Elementerne af en hel Del nyopdagede,
hovedsagelig Algolstjerner. Sine Opdagelser og
Resultater af Observationerne har han meddelt i
»Astronomische Nachrichten«, en Del af
Observationerne med tilhørende Diskussion har han
offentliggjort i Afhandlingerne: »Beobachtungen
veränderlichen Sterne angestellt auf Dombaas«,
I-IX (Kria 1906-17). 1906 fik E. Lindemann’s
Pris af »Astronomische Gesellschaft«, og fra
1908 havde han en mindre Statsunderstøttelse,
i 1909 blev denne øget saaledes, at E. helt kunde
ofre sig for Astronomien. 1906 blev han af
Nansen-Fondet udrustet med en større Kikkert.
12. Marts 1912 opdagede E. Nova Geminorum 2.
Siden 1914 er E. Medlem af Videnskabsselskabet
i Kria.
J. Fr. S.
Eneboere, se Anakoreter.
Enebær, Bærkoglerne af Alm. Ene (se
Juniperus).
Enebærbrændevin, se Genever.
Enebærodde, Nordkysten af Fyn, paa den
vestlige Side af Indløbet til Odense Fjord. Det
er en lav, kratbevokset Odde, paa hvilken der
er bygget et Fyrtaarn.
G. F. H.
Enebærolie, en æterisk Olie, der faas ved
Destillation af Enebær, bedst af de modne Bær,
da de umodne giver en Olie med en mindre
fin Lugt; Udbyttet er 0,5-1,1 % af Bærrenes
Vægt. E. er, efter at være rektificeret, farveløs
og tyndflydende, men bliver let sur og
harpiksagtig. Vægtfylden er 0,865-0,882, Kogepunktet
155°-180°; Olien opløser sig i frisk Tilstand
i 8-10 Dele 90 %’s Alkohol, men bliver med
Alderen delvis uopløselig. Lugten er som
Terpentinoliens med en fin aromatisk Bilugt,
Smagen er brændende skarp. Koncentreret
E. faas ved gentagne Rektifikationer af E. og
indeholder forholdsvis fl. af dennes
karakteristisk lugtende og smagende Bestanddele. E.
anvendes navnlig som Tilsætning til Likører og
i Farmacien og forfalskes ikke sjælden med
Terpentinolie ell. med Enebærtræolie.
Denne, der faas af Enebærtræ og har en mindre
fin Lugt end E., finder i øvrigt ogsaa nogen
Anvendelse i Farmacien. Ved tør Destillation af
Enebærtræ faas Kaddigolie ell. Cadeolie.
K. M.
Enebærtjære, Pyroleum Juniperi, ogsaa
kaldet Cadeolie, spansk Cederolie, en
brun, tjærelignende Vædske med en
ejendommelig branket Lugt og bitter Smag, faas ved
tør Destillation af Veddet af alm. Ene. Den er
opløselig i Æter og Kloroform og anvendes,
blandet med Fedt ell. Olie, som Middel mod
forsk. Hudlidelser.
K. M.
en écharpe [ãn-e’∫arp] (fr.), paa skraa; en
Fæstningsfront ell. en Troppestilling beskydes
e. é. (med skraa Ild), naar Skudretningen
danner en spids Vinkel med Frontens ell.
Stillingens Retning.
Sch. P.
Enehøj Red, Nakskov Fjord, kaldes
Ankerpladsen Ø. f. Enehøj, hvor man kan ankre i
5,5 m Vand.
G. F. H.
Enemesser (Missæ solitariæ) ell.
Privatmesser (Missæ privatæ) kaldes de Messer, som
Præsten læser sammen med en Medhjælper ved et
Sidealter, uden at der behøver at være nogen
Menighed til Stede.
L. M.
Enemærke. Herved forstodes i
Jordfællesskabets Tid et Stykke Jord, som var helt uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
