Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enemærke. I Jordfællesskabets Tid: et Stykke Jord, som var helt uden for Fællesskabet - enentydig, se entydig. - Eneqvist, Eugenia Matilda, sv. Sangerinde, (1833-1898) - Eneret kaldes den Adgang, der forbeholdes bestemte Personer, Selskaber ell. Institutioner til at udøve en Virksomhed - Energetik, Læren om Energien. - Energi (gr.), Kraft, Kraftudfoldelse, Evne til at overvinde Modstand; Handlekraft, Fynd, Eftertryk, energisk, besiddende E. - Energi, Arbejdsevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Fællesskabet, saa at Ejeren kunde disponere
over det, som han vilde, og udelukke andre fra
enhver som helst Benyttelse deraf. E. kunde
være saavel dyrket Jord som Skov ell. andet
udyrket Areal. Ordet svarer i sin opr. Form
til oldn. endamerki, Grænseskel (Jord, der
skulde holdes uden for Fællesskabet, maatte særlig
afgrænses), men det første Led er senere blevet
omtydet efter Talordet en. I omtr. samme Bet.
som E. brugtes Endel.
P. J. J.
enentydig, se entydig.
Eneqvist [’enəkvist], Eugenia Matilda,
sv. Sangerinde, f. i Visby 28. Marts 1833, d. i
London 10. Apr. 1898. Efter at have studeret
Sangkunst i Sthlm, Leipzig og Paris debuterede
hun paa Théâtre italien som Adalgisa i Norma
og optraadte senere under Navnet Signora
Biondini i London og Paris. Gentagne Gange aflagde
hun Besøg i Sverige. Hun var i Besiddelse af
en ualmindelig høj, kraftig og bøjelig
Sopranstemme, der navnlig egnede sig for de store
Kolonaturpartier.
S. L.
Eneret kaldes den Adgang, der af
Retsordenen forbeholdes bestemte Personer, Selskaber
ell. Institutioner til med Udelukkelse af andre
at udøve en vis Art af Virksomhed, udnytte en
Opfindelse, mangfoldiggøre litterære ell.
kunstneriske Frembringelser, benytte et vist
Firmanavn ell. et vist Varemærke etc. Se herom
nærmere: Bevilling, Firma,
Forfatterret, Fotografibeskyttelse,
Koncession, Kunstnereneret, Monopol,
Mønsterbeskyttelse, Patentret,
Postregale, Privilegium,
Telegrafregale, Varemærke.
E. T.
Energetik [’æn-], Læren om Energien.
Energi (gr.), Kraft, Kraftudfoldelse, Evne til
at overvinde Modstand; Handlekraft, Fynd,
Eftertryk, enérgisk, besiddende E.
Energi, Arbejdsevne. Man siger, at
en Ting har E., naar den ved egen Kraft kan
udføre et Arbejde, og dens E. maales ved
Størrelsen af dette Arbejde. Efter de forsk. Bærere
for E. kan man dele al E. i 8 Grupper: 1) Naar
en Vægt kan sænkes gennem en vis Højde,
har den E., thi den kan f. Eks. virke paa en
Snor, der ligger over en Trisse, og derved hæve
en Vægt af samme Størrelse lige saa højt, som
den selv synker. Hvis den synkende Vægt
virker paa en Vinde, et Trisseværk ell. et andet
Redskab, der er egnet til at løfte Byrder, og
den løftede Vægt netop kan holde Ligevægt med
den synkende Vægt, vil man finde, at de to
Vægte forholder sig omvendt som de Veje, de
gennemløber i samme Tid, hvoraf følger, at
Produktet af Vægten og den Højde, den stiger
ell. synker, bliver ens for begge Vægte. Dette
Produkt angiver det udførte Arbejde for den
synkende Vægt og det modtagne Arbejde
for den stigende. Arbejdet er Maal for den E.,
som den synkende Vægt har tabt, og den
stigende Vægt vundet. E. optræder altsaa her
som en Størrelse, der kan flyttes fra et
Legeme til et andet og gemmes. Et Urlod
ell. Vandet i en Sø, der kan udføre Arbejde,
mens det synker til et lavere Niveau, har denne
Art E. Den kaldes potentiel E.,
Beliggenheds-E. ell. Tyngde-E. 2) Et elastisk Legeme
kan udføre Arbejde, mens det gaar over til en
anden Form ell. et andet Rumfang. Eksempler:
En spændt Urfjeder, der trækker Uret, mens
den gaar tilbage til den Form, den havde, før
Uret blev trukket op. En Luftmasse, der gør et
Arbejde, mens den udvider sig til et større
Rumfang. Den E., der er opsamlet i det elastiske
Legeme, kaldes Spændings-E. 3) Et
Legeme, der er i Fart, kan udføre et Arbejde,
mens det gaar over til en mindre Fart ell. til
Hvile. Eksempler: Et Jernbanetog, der ved sin
egen Fart kan løbe en vis Vej op ad en
Skraaning. Et Svinghjul, der kan trække en Maskine,
medens dets Fart tager af. E., der skyldes
Bevægelse, kaldes kinetisk E. ell.
Bevægelses-E., undertiden ogsaa aktuel E. Med et fælles
Navn kalder man disse tre Former mek. E. -
4) En Elektricitetsmængde kan udføre et Arbejde
samtidig med, at dens Spænding tager af. Den har
elektrisk E. 5) Til at frembringe et
Magnetfelt udfordres et Arbejde, og Feltet kan ved
at aftage i Styrke ell. formindskes i Rumfang
udføre et Arbejde. Det har altsaa E., der kaldes
magnetisk E. 6) Straaler, indeholder og
overfører E. Skønt de Straaler, der i et givet
Øjeblik findes i et vist Rumfang, kun indeholder
forholdsvis lidt E., spiller Straalingen dog p.
Gr. a. sin uhyre Hastighed en meget stor Rolle
\ed Overførelse af E. 7) Stoffer kan indgaa kem.
Forbindelser med hinanden under Udvikling af
E. I eksploderende Stoffer, saasom Skydebomuld
ell. de Blandinger af Luft og Gas ell. brændbar
Damp, der eksploderer i
Forbrændingsmotorernes Cylindre, findes kemisk E. 8) Varme.
Alle de nævnte Former for E. har
Tilbøjelighed til at frembringe Varme, medens de selv
forsvinder, og omvendt kan der ved Forbrug af
Varme vindes E. af andre Former, saaledes som
det kendes fra Dampmaskinen, der ved Forbrug
af Varme bliver i Stand til at løfte Byrder,
sammenpresse Luft, sætte et Jernbanetog i Fart
ell. drive en Dynamo, hvis elektriske Strøm
kan frembringe Magnetisme, Lys og kem.
Forandringer.
Energiens Bevarelse. De nævnte 8
Energiformer omfatter al kendt E., men det er
muligt, at Antallet kan reduceres, saa at f. Eks.
Varme kan opfattes som Atomers og Molekylers
ikke ordnede kinetiske E., og kem. E. maaske kan
vises at være en Form af elektrisk E. Det, der
giver E.-Læren sin Værdi, er det mærkelige Forhold,
at der mellem hvilkesomhelst to Former af E.
kan finde Ombytning Sted, og at denne Ombytning
altid sker efter faste Forhold, saa der ikke kan
opstaa ell. forsvinde E. af een Art, uden at der
samtidig forsvinder ell. opstaar en tilsvarende
Mængde E. af en anden Art. Herved bliver det
muligt at maale al E. med en fælles Enhed, idet
man f. Eks. kan angive, hvor mange
Varme-Enheder, der kan faas for en given Mængde E. Man
siger derfor, at E. er uforgængelig, ligesom Stoffet,
og ligesom dette kan den gemmes, flyttes og
omdannes, uden at dens Mængde forandres.
Dog er det ikke hermed bevist, at E. er en Ting
med selvstændig Eksistens, men kun, at der
mellem alle Naturfænomener bestaar saadanne
Forbindelser, at den samlede Sum af E. inden
for ethvert isoleret System ikke kan forandres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
