- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
192

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Energi, Arbejdsevne - energico, musikalsk Foredragsbetegnelse, energisk, med et kraftigt, beslutsomt Udtryk. - Energide, se Celle S. 685. - Energin. Med dette Navn betegnes to ganske forsk. med. Præparater. - energisk, se Energi. - Energumen (gr.), en Besat - enerveret (lat.), afkræftet, svækket, udmarvet. - eneste Skat, se Fysiokrater og Georgeisme. - Eneström, Gustav Hjalmar, sv. Matematiker, Statistiker og Bibliograf, (1852- ) - Eneterne, - 1) et Folk i det gamle Paflagonien. - 2) = Veneterne. - Enevælde, se Absolutisme; om E.'s Indførelse i Danmark og Norge, se Danmark, S. 709 flg. - en face (fr.), forfra, lige i Ansigtet; betegner i Billedkunsten, at en Skikkelse ses forfra i sin hele Udfoldelse. - en famille (fr.), i Familiekredsen, i snæver, fortrolig Kreds. - Enfantin, Barthélemy Prosper, ofte kaldet le pére E., fr. socialistisk Sværmer og Agitator, (1796-1864)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa langt som muligt, vil man som Regel finde,
at den ender som Varme. Kem. E. omdannes
ved Forbrænding direkte til Varme, men selv
om den først omsættes til elektrisk ell. mek. E.,
bliver det endelige Resultat dog, at den gennem
elektrisk Ledningsmodstand ell. mek.
Gnidningsmodstand ombyttes med Varme. Denne Varme
har altid en meget lavere Temp. end Solen, der
var den opr. Kilde, og da Varme kun delvis
kan ombyttes med andre Former for E. og i desto
mindre Grad, jo lavere dens Temp. er (se
Carnot’s Princip), ser det ud, som om hele
Universets Forraad af E. degenererer. Den
forandrer vel ikke sin Kvantitet, men dens
Kvalitet bliver ringere, og naar til sidst al E. er
ombyttet med Varme, og denne Varme overalt
har naaet samme Temp., vil al Mulighed for
yderligere Omdannelse og dermed Betingelsen
for alt Liv være udelukket. Da en saadan
Tilstand imidlertid ikke er indtraadt, kan den
nævnte Degradation af Universets E. ikke have
fundet Sted gennem et ubegrænset Tidsrum,
ell. der maa være ukendte Kræfter virksomme,
som stadig skaffer de højere Former for E.
tilveje igen. Vor Viden om E. er aabenbart ikke
tilstrækkelig til, at vi paa den kan bygge nogen
sikker Slutning om Verdens Tilstand i den
fjerneste Fortid ell. Fremtid.

E.-Lærens Historie. Lige siden
Mekanikken fik sit store Opsving ved Newton o. a.
i 17. Aarh., har det været fuldt forstaaet, at
man ikke ved nogen Maskine kan frembringe
mek. E., og at et Perpetuum mobile er umuligt.
At E. heller ikke kan tabes, forstod man
derimod ikke, og det kunde ikke forstaas, saa
længe man ansaa Varme for et Stof og ikke
anede, at det mekaniske Arbejde, der forsvinder
p. Gr. a. Gnidningsmodstande, bliver erstattet
af den samtidig frembragte Varme. Vel beskrev
Rumford allerede 1798 en Række Forsøg
over Varmeudvikling ved Gnidning, hvoraf han
drog den Slutn., at Varmen ikke kunde være
noget Stof, men det blev dog Mayer i
Heilbronn, der først (1842) udtalte den Sætning, at
den frembragte Varme er proportional med det
udførte Arbejde og maa betragtes som
Erstatning derfor. Uden at kende Mayer’s Afhandling
fremkom Aaret efter Colding i Kbhvn og
Joule i Manchester med Forsøg til Bekræftelse
af den samme Sætning, der i Løbet af en halv
Snes Aar blev hævet til Vished, især ved
Forsøg af Joule. Med Erkendelsen af, at Varmen
er en Energiform, og at den samme
Arbejdsmængde altid frembringer den samme
Varmemængde, hvad enten Omdannelsen sker ligefrem
ved Gnidning ell. ad Omveje, var Vejen banet
for Læren om E.’s Vedligeholdelse, der omkr.
19. Aarh.’s Midte blev udformet og bragt i
Overensstemmelse med alle kendte Fakta af
Helmholtz, William Thomson og
Clausius. Denne Lære gennemtrænger nu hele
Fysikken og tjener mere end nogen anden til at
forbinde dens forskellige Dele med hinanden.
(Litt.: Helmholtz, »Erhaltung der Kraft«
[1847]. Optrykt i »Ostwald’s Klassiker«).
K. S. K.

energico [en’ærdзiko], musikalsk
Foredragsbetegnelse, energisk, med et kraftigt, beslutsomt
Udtryk.
S. L.

Energide, se Celle S. 685.

Energin. Med dette Navn betegnes to ganske
forsk. med. Præparater. Det ene er et
Ernæringspræparat, som vindes af Ris, og som
hovedsagelig bestaar af Risens
Æggehvidestoffer. Det er et graaligt Pulver, næsten uden Lugt
og Smag, og som lader sig udrøre med Vand til
en Slim. Det andet er en
Levertranchokolade, bestaaende af 54 % Levertranemulsion,
44 % Chokolademasse og 2 % fosforsur Kalk.
Den anvendes mod Rachitis og Skrofulose.
E. K.

energisk, se Energi.

Energumen (gr.), en Besat. Ordet synes
dog ogsaa i Oldkirken at være brugt i en videre
Bet., saa at der til E., foruden de egl.
Djævlebesatte, tillige regnedes visse andre Syge.
Alfr. L.

enerveret (lat.), afkræftet, svækket,
udmarvet.

eneste Skat, se Fysiokrater og
Georgeisme.

Eneström [’e.nə-], Gustav Hjalmar,
sv. Matematiker, Statistiker og Bibliograf, f.
1852 i Nora, studerede ved Univ. i Upsala og
ansattes 1879 som Amanuensis ved det kgl.
Bibliotek i Sthlm. I Matematikken har han mest
beskæftiget sig med Fagets Historie, som han
har behandlet i Afh. i forsk. Tidsskrifter; han
er Stifter og Udgiver af Bibliotheca
mathematica
, Tidsskrift for de mat. Videnskabers
Historie. Han har desuden skrevet om
Matematikkens Anvendelse paa Statistikken (i »Öfvers. af
Vet.akad.s forh.«) og om Forsikringsteknik;
endelig har han gjort et stort forberedende
Arbejde for Bibliografien over Sveriges mat. Litt.
Chr. C.

Eneterne, 1) et Folk i det gamle Paflagonien.
2) = Veneterne.

Enevælde, se Absolutisme; om E.’s
Indførelse i Danmark og Norge, se
Danmark, S. 709 flg.

en face [ã-’fas] (fr.), forfra, lige i Ansigtet;
betegner i Billedkunsten, at en Skikkelse (face:
Ansigt) ses forfra i sin hele Udfoldelse.

en famille [ã-fa’mi.j] (fr.), i Familiekredsen,
i snæver, fortrolig Kreds.

Enfantin [ãfã’tæ], Barthélemy Prosper,
ofte kaldet le pére E., fr. socialistisk Sværmer
og Agitator, f. 8. Febr 1796 i Paris, d. 31. Aug.
1864. 1814 deltog han, dengang Elev af den
polytekniske Skole, med Hæder i Paris’ Forsvar.
Senere var han Handelsrejsende, indtil han 1823
fik Ansættelse i en Bank i Paris, gennem hvis
Direktør Olinde Rodrigues han kom i Berøring
med den geniale socialistiske Sektstifter
Saint-Simon. Den let paavirkelige, fantasifulde og
sværmeriske E. var hurtig vundet for den
aldrende Verdensforbedrers Ideer, og ved dennes
Død (9. Maj 1825) fik E., sammen med
Rodrigues, i Opdrag at fortsætte hans Værk. Med
dette Maal for Øje udgav de 1825-26 Bladet Le
Producteur
. E.’s Styrke laa i den mundtlige
Agitation. Han blev det ny sociale Evangeliums
Profet. Som saadan udviklede han de i
Saint-Simonismen nedlagte religiøse Spirer til et
hierarkisk System, der snart antog rent
parodiske Former. Nytaarsaften 1829 blev E. og
Bazard af Rodrigues indsatte som den ny
»Religions« »øverste Fædre«. Sit Program udviklede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free