Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - enfilere (fr. enfiler), beskyde langs Længderetningen af en opstillet Styrke, en Forskansning ell. et Skib - enfin (fr.), endelig, kort sagt, nu vel! - enfleurage (fr.), se Parfumer. - Enfodsakse (bot. Monopodium) er en saadan Akse, som, idet den anlægger Sideakser vokser videre i een og samme Retning - en for alle os alle for en, se solidarisk. - Eng, lavt og fugtigt Jordsmon, klædt med en vedvarende og tæt Vegetation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanoner endnu lejlighedsvis give store Resultater.
I Søtaktikken spiller den enfilerende
Beskydning derimod nu en mindre Rolle, medens det
i Træskibenes Tid var et af de vigtigste Maal
for Manøvreringen at komme til at beskyde
Fjenden langskibs.
C. Q.
enfin [ã’fæ] (fr.), endelig, kort sagt, nu vel!
enfleurage [ãflö’ra.з] (fr.), se Parfumer.
Enfodsakse (bot. Monopodium) er en saadan
Akse, som, idet den anlægger Sideakser (i
Reglen) i opstigende Rækkefølge, vokser videre i
een og samme Retning, f. Eks. Stammen
(Primaksen) af Gran, Padderokke, Primroden hos
Gulerod, Bede (jfr Kædeakse).
V. A. P.
en for alle og alle for en, se solidarisk.
Eng, lavt og fugtigt Jordsmon, klædt med en
af Fugtigheds-, Jordbunds- og Brugsforholdene
tilpasset vedvarende og tæt Vegetation, der især
bestaar af Græsser med en større ell. mindre
Indblanding af andre urteagtige Planter, og som
anvendes til Høslæt og Afgræsning. E.
forekommer navnlig ved Bredderne af Vandløb, omkr.
Indsøer og Fjorde samt ved Havet. Deres
Godhed beror paa Plantedækkets Beskaffenhed, og
dette er atter især betinget af
Fugtighedsforholdene og af Jordbundens og Vandets
Beskaffenhed. Fugtighedsforholdene spiller
en meget væsentlig Rolle. Man kan paa
Grundlag af Fugtighedsforholdene skelne mellem fire
E.-Typer: middelfugtige, vaade, sure og tørre
E. Paa middelfugtige E., ɔ: saadanne
som har rigelig Tilførsel af Vand, der let kan
finde Afløb, bestaar Vegetationen i aldeles
overvejende Grad af Græsarter; som typiske og gode
Græsarter paa saadanne E. maa fremhæves
forskellige Arter af Rapgræs, Svingel, Rævehale,
Hvene, Sødgræs, Rørhvene samt Gulaks,
Kamgræs, Rottehale og Festgræs; heri findes gerne
indblandet mindre Mængder af Kløver,
Fladbælg, Kællingetand, Engkarse, Trævlekrone,
Ranunkler, Nellikerod, Snerre o. s. v. Bliver
Vandtilførslen saa rigelig, at E. faar Karakter
af vaad E., vedvarer Arter af Rørhvene,
Sødgræs, Rapgræs, Rævehale og Hvene, hvortil
kommer Rørgræs, medens de ovf. nævnte
Indblandinger i Græstæppet svinder, og der
indfinder sig ofte store Mængder af Planter, der
nærmest maa kaldes E.-Ukrud, saasom visse
Arter af Star og Kogleaks, Bukkeblad, Kragefod,
Kabbeleje, Baldrian, Mjødurt o. fl. Lider E. af
stillestaaende Vand, bliver den sur, og
Vegetationen skifter da fuldstændig Karakter, idet
de fleste Græsarter forsvinder, kun lidt Svingel,
Hvene og enkelte andre Græsser forekommer
her, medens forsk. lavtvoksende Arter af Star
ofte giver Vegetationen dens Hovedpræg,
hvorhos Mosser og Pilearter, Troldurt, Leverurt,
Vibefedt, Rødtop m. m. indfinder sig i rigelig
Mængde. Paa tørre E. aftager især de mest
produktive Græsarter og erstattes med større
Mængder af Katteskæg, Gulaks, Kamgræs, lidet
ydende Arter af Svingel o. fl., hvorhos af Ukrud,
navnlig Skjaller, ofte indfinder sig i stor
Mængde. - Den anden Hovedfaktor, hvorpaa E.’s
Værdi beror, er Jordbunden. Ogsaa i
denne Henseende kan der opstilles 4 Hovedtyper.
Marskengene, der er dannede af det fine
og »fede« Marskdynd (se Marsk), er med
passende Fugtighedsforhold meget frugtbare.
Blandet især med Rapgræs, Hvene og Sødgræs
vokser her, ofte i overvejende Mængde, visse
Arter af Siv, Trehage og Vejbred, Muld-E.
bestaar af en passende Blanding af den brune
ell. rødlige E.-Muld (farvet af Okker), Sand og
Ler. En saadan E. med gode Fugtighedsforhold
har nærmest den for middelfugtige E. nævnte
Vegetation og afgiver ligesom Marskengene
fortrinligt og rigeligt Hø og Græsning. Tørv-E.
bestaar væsentlig af Tørvejord. Med passende
Vandforsyning kan disse vel give betydelige
Afgrøder, om end af mindre god Kvalitet; men
som Helhed staar Tørv-E. tilbage i Værdi for
de to foran nævnte Former; som karakteristiske
Planter herfor maa særlig fremhæves
Mosebunke, Rød Svingel, Rapgræsser, Kærtidsel,
Mjødurt og Nellikerod, efter
Fugtighedsforholdene blandede med forsk. af de foran nævnte
Arter. Sand-E., bestaaende hovedsagelig af
magert Sand og Grus, kan kun ved meget
heldige Fugtighedsforhold give gode Afgrøder.
Lider de af Vand, optræder især værdiløse
Sivarter som Karakterplanter, og bliver de for
tørre, dækkes de af Katteskæg samt værdiløse
Arter af Siv, Frytle og Star. Endelig har
Vandets Beskaffenhed væsentlig Indflydelse paa
E.’s Godhed, alt efter som det kommer fra Havet,
fra Vandløb, der faar deres Næring fra et
frugtbart Opland, ell. fra sure, ufrugtbare Moser,
Heder og Kær, idet de naturlige E. ofte ikke
faar anden Tilgang af Plantenæring, end hvad
der tilføres med Vandet (samt gennem den
lokale Nedbør). Efter som E. paavirkes af
Saltvand, Brakvand ell. Ferskvand, benævnes de
Saltvands- (Marsk- ell. Sylt-), Brakvands- ell.
Ferskvands-E. Som Arealer, der stadig giver
værdifulde Afgrøder, uden at medføre synderlige
Driftsudgifter, udgør E. en værdifuld, i visse
Egne uundværlig Støtte for Agerbruget og
repræsenterer derfor ofte en betydelig større
Værdi end tilsvarende Arealer af Agerjord. Ikke
desto mindre er E.-Arealet i Danmark i visse
Egne formindsket noget, idet man har opdyrket
en Del E. og inddraget denne under den
dyrkede Jord. Til Gengæld er der, fortrinsvis i
Jylland, samtidg foregaaet en ikke ringe
Indvinding af nyt E.-Areal ved Udtørring af Søer og
Vige, ved Kultivering af Moser og Kær og ved
Planering og Overrisling af Heder. E.-Arealet
udgjorde 1866 paa Øerne 62420 ha, i Jylland
169060 ha, tilsammen 231480 ha, 1912 paa Øerne
53046 ha og i Jylland 168095 ha, tilsammen
221141 ha. Paa Øerne er E.-Arealet i det
paagældende Tidsrum altsaa formindsket med c.
9400 ha, medens det i Jylland er formindsket med
c. 1000 ha, for hele Landet altsaa aftaget med c.
10300 ha. De største E. findes i Ringkøbing og
Ribe Amter, dernæst i Aalborg og Hjørring Amter,
altsaa i Vest- og Nordjylland. Mindst er der
paa Bornholm samt i Nordøst- og Midtsjælland.
God E. giver 4-6000 kg Hø pr ha foruden
Eftergræsning. (Litt.: P. Feilberg i
»Landmandsbogen«; E. Warming,
»Plantesamfund«; A. Mentz i S. H. A. Rambusch, »Studier
over Ringkjøbing Fjord«; F. W.
Dünkelberg, »Der Wiesenbau«; J. König, »Die
Pflege d. Wiesen und Weiden«; F. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
