Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eng, lavt og fugtigt Jordsmon, klædt med en vedvarende og tæt Vegetation - Engadin, den schweiziske Del af Inn-Dalen - Engagement, Løfte, Forpligtelse, Forbindelse; Fægtning; Antagelse i en Tjeneste, Ansættelse - engagere (af fr. engager), forpligte; indvikle (i et Foretagende, i en Fægtning o. s. v.) - En-Gannim, »Havekilde«, Navn paa to israelitiske Byer - Engano (Pulo Pertja), Ø ved Sydvestkysten af Sumatra, hørende til Residentskabet Benkulen - en garçon, leve e. g. *c: som Ungkarl. - en garde (fr.), i Fægtekunsten den Stilling, i hvilken man er beredt baade til Forsvar og Angreb - Engastrimant, se Bugtaler. - Engastrius, en Dobbeltmisdannelse, hvor det ene Foster er skrumpet og indesluttet i det andet Barns Bughule - Engblomme, se Trollius. - Engbrystethed, Engbrystighed eller Trangbrystighed; forsk. Aandedræts-og Girkulationsorganerne hos Hesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stebler og C. Schröter, »Matten und Weiden
der Schweiz«; F. Burgtorf, »Wiesen- und
Weidenbau«).
K. H-n.
Engadin [æŋga’di.n], den schweiziske Del
af Inn-Dalen, strækker sig i en Længde af 90
km med nordøstlig Retning gennem det
schweiziske Kanton Graubünden fra Maloja-Passet til
Tyrols Grænse. Den indesluttes af mægtige
Højbjerge, der ofte sammenfattes under Navnet
E.-Alperne; NV. f. E. ligger de nordlige E.-Alper,
der bestaar af Albula- og Silvretta-Massiverne
(rhätiske Alper), SØ. f. E. ligger de sydlige
E.-Alper, der omfatter Massiverne Bernina og
Ofenpas. E. deles i Øvre-E. og Nedre-E.;
Grænsen mellem de to Halvdele sættes almindeligvis
i Nærheden af Byen Scanfs. Øvre-E. har en
temmelig bred Dalbund, dækket af frodige
Græsgange, og de omgivende Bjergskrænter er ikke
meget stejle; her ligger en Række af smukke
Søer, der genspejler de sneklædte Alpetinder,
og ved hvis Bredder ligger store Landsbyer med
prægtige Turisthoteller. I Nedre-E. har Inn
derimod, skaaret sig et dybt Leje, og Dalen er for
det meste snæver, men langs venstre Flodbred
er den mod SØ. og S. vendende Dalside svagt
skraanende med naturlige Terrasser, og her er
en ikke ubetydelig Bebyggelse og drives en Del
Agerbrug, medens den modsatte Dalside er
dækket med store Skove. E.’s Klima er
overordentlig sundt; Luften er let og Himlen som
oftest klar, Temp. frembyder store daglige og
aarlige Variationer. Sils-Maria i Øvre-E. (1810
m o. H.) har Middeltemp. for Jan. ÷8°, for
Juli +11,3°, aarlig Regnmængde 950 mm.
Vinteren varer i Øvre-E. 9 Maaneder af Aaret,
hvorfor Agerbrug her er udelukket, og Skoven
bestaar af Fyr og Lærk. Nedre-E. har et noget
mildere Klima. Kvægavl og Mejeridrift er
overalt i E. den vigtigste Næringsvej. Af E.’s
Befolkning (c. 12000) er 2/3 Ladinere og taler det
rætoromianske Sprog, medens Resten taler Tysk
ell. Italiensk. Fra gl Tid er det Skik i E., at en
Del af Ungdommen vandrer ud for at tjene sit
Brød i det Fremmede, især som Konditorer; i
Alm. vender Udvandrerne senere tilbage for at
nyde deres opsparede Fortjeneste i deres
Hjemstavn. I nyere Tid er det stærke Fremmedbesøg
blevet en Kilde til Velstand, især for Øvre-E.,
hvor Samaden, Skt Moritz, Sirvaplana,
Sils-Maria, Maloja og Pontresina er Midtpunkter for
Turistvæsenet. I Nedre-E. ligger Badestederne
Schuls og Tarasp med Mineralkilder. E., der
ved Midten af 19. Aarh. ansaas for at være
utilgængelig for Køretøjer, er nu velforsynet
med Veje og delvis med Jernbane. Banen fra
Chur fører over Albula Passet til Bevers i
Øvre-E., og er fortsat herfra mod NØ. til Schuls og
mod SV. til oven for Skt Moritz. Fra Samaden
fører en Bane over Bernina-Passet til Tirano i
Italien.
G. Ht.
Engagement [aŋgasjə’maŋ, fransk ãgaз’mã],
Løfte, Forpligtelse, Forbindelse; Fægtning;
Antagelse i en Tjeneste, Ansættelse (f. Eks. en
Skuespillers).
I Fægtekunsten forstaas ved E. en
Bevægelse med Klingen til en af Siderne mod
Modstanderens Vaaben saaledes, at man
trykker det over i en vis Stilling. Hensigten med
saaledes at føre sit Vaaben over ad den ene
Side til er at give denne Side en særlig
Dækning og derved forlede ell. tvinge Modstanderen
til at angribe den anden. E. kan tages saavel
paa Terts- som paa Kvartsiden; det tages højt,
naar man vil forlede Modstanderen til at
angribe dybt, og omvendt.
K. A. K.
engagere [aŋga’sje’rə] (af fr. engager),
forpligte; indvikle (i et Foretagende, i en Fægtning
o. s. v.), ansætte, antage, byde op til Dans,
sysselsætte. I Fægtekunsten at udføre et
Engagement.
En-Gannim [e.n-], »Havekilde«, Navn paa to
israelitiske Byer, en paa Juda Kystslette, maaske
umm djina ved ain shems og en i Issakar i den
sydlige Del af Jisreel-Sletten, det nuv. Djenin.
Engaño [æŋ’ganjå] (Pulo Pertja), Ø ved
Sydvestkysten af Sumatra, hørende til
Residentskabet Benkulen, bjergfuld og skovrig, med
nogle omliggende Øer 330 km2 med 870 Indb.
en garçon [fr. ã-gar’så, dansk aŋ-gar’såŋ],
leve e. g. ɔ: som Ungkarl.
en garde [ã-gard] (fr.), i Fægtekunsten den
Stilling, i hvilken man er beredt baade til
Forsvar og Angreb. I Forsvarsstilling, paa Post,
stridbar.
K. A. K.
Engastrimant, se Bugtaler.
Engastrius, en Dobbeltmisdannelse, hvor
det ene Foster er skrumpet og indesluttet i
det andet Barns Bughule. Smlg.
Thoracopagus.
E. A. T.
Engblomme, se Trollius.
Engbrystethed, Engbrystighed eller
Trangbrystighed, er Fællesbetegnelsen
for forsk. kronisk forløbende, i Reglen
uhelbredelige, men feberfri Lidelser i Aandedræts-
og Cirkulationsorganerne hos Hesten. Som
oftest skyldes Aandedrætsbesværet en Udvidning
af Lungeblærerne (Alveolerne) ell. Bristning af
disse med Udtrædning af Luften i Lungens løse
Bindevæv (substantielt og
interstitielt Emfysem). I de lettere Tilfælde af E.
er Symptomerne ofte meget lidt fremtrædende,
saa længe Hesten ikke anstrenges ved haardt
Trækarbejde ell. hurtigt Løb. Under saadanne
Omstændigheder, ligesom naar Lidelsen er
udviklet til sine højere Grader, bliver
Aandedrætsbesværet mere iøjnefaldende.
Aandedragene bliver paafaldende hyppige og foregaar med
synlig Anstrengelse; navnlig Udaandingen er
besværlig. Den sker gerne i to Tempoer, idet
den indledes af en rykvis Sammentrækning af
Brystkassen, efterfulgt af en længere varende
Sammensnøring af Bugvæggens Muskler,
hvorved der fremkommer en dyb Fure langs med
Randen af Ribbensbruskene (dobbelt
Flankeslag). Men foruden at Aandedrætsbesværet hos
den engbrystige Hest indfinder sig tidligere og
naar en højere Grad end hos et sundt Dyr
under lige Forhold, holder det sig ogsaa meget
længere, efter at Anstrengelsen er ophørt. Er
Lidelsen udviklet til sine højeste Grader, kan
der ved fortsat Anstrengelse af Dyret opstaa
ligefrem Aandenød
(Kvælningstilfælde). Af de mere fremtrædende Symptomer skal
endnu kun omtales den ejendommelige, korte
og underlig dumpe Hoste. E. har fra gl Tid
af været regnet med til de saakaldte »skjulte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
