Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - engelske Frøkner ell. Damer kaldes Medlemmer af den rom.-kat. kvindelige Orden Institute of Mary, grundlagt 1609 - engelske Komedianter er Fællesbetegnelsen for en Del omrejsende Skuespillertrupper - engelske Kopper, se Acnecontagiosa. - Erigelskgræs, se Armeria. - Bngelskgrønt anvendes som Betegnelse for Kromgrønt, Schweinfurthergrønt og andre grønne Farver. - Engelskgult, Turners Gult, se Bly-0xyklorid. - engelsk Havestil er Navnet paa den Anægsmaade for Haver, ved hvilken det er Opgaven at efterligne Naturen - engelsk Horn (fr. cor anglais, ital. corno inglese) er en større Art af Oboen - engelsk Hæfteplaster, Sericum adhæsivum, Emplastrum adhæslvum anglicum - engelsk Højkirke, se anglikansk Kirke. - engelsk Jord, en Slags Trippelse, der faas fra Wales i brungraa Stykker - engelsk Kirke, se anglikansk Kirke. - engelsk Lakrids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»kvindelige Jesuitter«, og 1630 blev Mary Ward’s
kvindelige Orden forbudt ved en pavelig Bulle.
De fleste af dens Medlemmer gik ind i andre
Ordener, men nogle samledes i Paradishuset i
München under Kurfyrst Maximilian’s Værn, og
her levede de i Fred under Bispens Tilsyn.
Under Navnet »e. F.« bredte de sig paa ny,
og 1703 stadfæstede Pave Clemens XI 81 Regler
for dem som »de kat. adelige Frøkner fra
England«. De har nu Huse rundt i den kat. Verden,
den irske Gren af dem kaldes
Loretto-Nonner, men det officielle Navn er Institute
of Mary.
L. M.
engelske Komedianter er Fællesbetegnelsen
for en Del omrejsende Skuespillertrupper, der i
Slutn. af 16. og Beg. af 17. Aarh. kom fra
England til Tyskland. De bestod af Medlemmer af
de eng. Teatres Personaler, og deres Repertoire
bestod af samtidige eng. Stykker, bl. a.
Shakespeare’s, e. K. spillede opr. helt paa Engelsk;
men lidt efter lidt trængte det tyske Sprog sig
i daarlige Overs. op paa deres Scener, og til
sidst gaves Forestillingerne helt paa Tysk.
Deres Spillemaade var drøj og voldsom, deres
Komedier fulde af smudsige Løjer og ligefremme
Gemenheder, deres Tragedier overlæssede med
blodige Rædsler og haarrejsende Raaheder.
Just dette forklarer foruden deres sceniske
Rutine, der stod langt over, hvad man var vant til
at se i Tyskland, det Bifald, de vandt. e. K.,
der optraadte navnlig i de større Byer, fik
betydelig Indflydelse paa Teatersmagen,
Skuespilkunsten og den dram. Digtning. Den
Omstændighed, at e. K. kom til Tyskland gennem
Nederlandene, gjorde, at de ogsaa benævntes
nederlandske Komedianter eller blot
Nederlændere. (Litt.: Genée, »Lehr-
und Wanderjahre des deutschen Schauspiels«
[Berlin 1882]; Meiszner, »Die E. K. zur Zeit
Shakespeare’s in Österreich« [Wien 1883]; C. V.
Ravn, »Eng. Instrumentalister ved det danske
Hof paa Shakespeares Tid« [i »For Idé og
Virkelighed« 1870, I [Kbhvn 1870]).
A. A.
engelske Kopper, se Acnecontagiosa.
Engelskgræs, se Armeria.
Engelskgrønt anvendes som Betegnelse for
Kromgrønt, Schweinfurthergrønt og andre
grønne Farver.
K. M.
Engelskgult, Turners Gult, se
Blyoxyklorid.
engelsk Havestil er Navnet paa den
Anlægsmaade for Haver, ved hvilken det er
Opgaven at efterligne Naturen saa meget som
muligt. Den har sin Modsætning i den fr. Havestil
med dens klippede Hække og Alleer og med
saavel Bede som Gange dannende retvinklede
Figurer. Den e. H. er i 18. og 19. Aarh. trængt
saaledes igennem i hele den civiliserede
Verden, at den saa godt som overalt har afløst den
fr. Havestil, og kun ganske faa Haver findes
endnu, hvor den ældre fr. Havestil er
bibeholdt. Meningerne er delte om det berettigede i
at kalde denne Havestil for den eng., idet mange
antager, at Englænderne har lært den af
Kineserne, men i hvert Fald er England det Sted
i Europa, hvor denne Havestil først vandt
Fodfæste. Addison, Pope og Kant er Navnene paa
de 3 Mænd, der i Beg. af 18. Aarh. arbejdede
for denne Smagsretnings Indførelse, og Metoden
udvikledes saa videre af Hamilton, Sheestone
(1764), Mason (1768), Whately (1770), Repton
(1752-1817) o. a. I Slutn. af 18. og Beg. af 19.
Aarh. vandt denne Havestil Terrain i Danmark,
og mange af de kgl. Slotshaver og
Herregaardshaver blev i denne Periode forandrede fra fr.
til eng. Stil.
L. H.
engelsk Horn (fr. cor anglais, ital. corno
inglese) er en større Art af Oboen, kaldtes
ogsaa tidligere Alt-Obo; dets Stemning er en
Kvint dybere end den alm. Obos, men det
noteres i G-Nøglen ligesom denne, og Tonerne
klinger saaledes en Kvint dybere, end de
noteres. Dets Omfang er fra (enstrøget) c’ til
(trestrøget) f’’’, P. Gr. a. sin Længde bygges det
med et Knæk i en stump Vinkel paa Midten ell. i
en buet Form. I en noget mindre fuldkommen
Form forekommer dette Instrument allerede hos
Bach under Navn af Oboe (Corno) da caccia
(Jagtobo, benævnt saaledes efter sin krumme
Form), synes saa at være gaaet en Tid ud
af Brug og opstaar først igen i sin nu brugelige
Skikkelse i Beg. af 19. Aarh.; Meyerbeer,
Rossini, Halévy og Rich. Wagner benytter det
med stor Forkærlighed; paa Grund af dets
tilslørede, tungsindige Klang anvendes det
navnlig, hvor det gælder at frembringe en vemodig,
drømmende ell. uhyggevarslende Stemning
(Indledningen til 2. Akt af »Lohengrin«,
Naadearien af »Robert«).
S. L.
 |
| Engelsk Horn |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
