Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - engelsk Sved, en nu ukendt Sygdom fra Middelalderen, der viste sig i England første Gang 1486 - engelsk-sydafrikanske Selskab, se British South Africa Company og Rhodesia. - engelsk Syge, Rachitis, populært ogsaa kaldet »dobbelte Lede«, »Skæver« - engelsk Terne, se Terner. - engelsk-østafrikanske Selskab, Imperial Britisk East Africa Company, stiftedes 1888 - Engelsted, Carl Sophus Marius Neergaard, dansk Læge, (1823-1914)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vist sig. Den synes at have været en
Infektionssygdom med et meget akut og hurtigt Forløb,
hyppigst dødelig Udgang, og hvis mest
fremtrædende Symptom var en overordentlig stærk,
svækkende Svedafsondring. Man har i de senere
Tider iagttaget mindre, lokale Epidemier af
Svedfeber; men om disse er identiske med
Middelalderens e. S., kan med vort ringe
Kendskab til denne sidste næppe bestemt afgøres.
E. P-n.
engelsk-sydafrikanske Selskab, se
British South Africa Company og
Rhodesia.
engelsk Syge, Rachilis, populært ogsaa
kaldet »dobbelte Lede«, »Skæver«, først beskrevet
af Englænderen Glisson, deraf Navnet, er en meget
udbredt Sygdom, som kun angriber Børn, ofte i
det første Leveaar. Den kan forløbe akut, men
er dog i Reglen en kronisk Sygdom, der kan
vare fl. Aar. Ved 4-5 Aars Alderen er
Sygdommen i Alm. forbi, men den har da ofte
efterladt varige Følger: Forandringer i
Benbygningen. Dens sande Aarsag kendes ikke, men man
ved, at den udvikles let under visse uheldige
hygiejniske Forhold, især ved en utilstrækkelig
og uhensigtsmæssig Ernæring og ved Mangel
paa Lys og Luft. Derfor er Børn, der flaskes
op, lettere udsatte for den end Børn, som faar
Bryst, fattige Børn lettere end Børn af
velhavende Forældre; men ogsaa de arvelige
Anlæg spiller en Rolle. Svagelighed af forsk. Art
hos Forældrene begunstiger e. S.’s Udvikling
hos Børnene. e. S.’s væsentligste Symptomer
er Smerter i Knoglerne, der bliver bløde,
svulmer op og fortrykkes i Nærheden af Ledene,
paa de Steder nemlig, hvor Knoglens Vækst
foregaar. De rachitiske Børn bliver derfor tilbage
i Væksten, deres Hoved bliver stort og
uregelmæssigt formet, Tænderne kommer sent, og
Kæberne faar jævnlig en abnorm Form;
Brystkassen viser knudeformede Fortykkelser paa
Ribbenene (den saakaldte Rosenkrans), afflades
ofte paa Siderne, staar tit stærkt frem fortil
(saakaldt Kyllingebryst), Rygraden krummes
let ved uheldig Stilling under Arbejdet,
Bækkenets Form forandres; den uheldige Følge for
Pigernes Vedk. viser sig først senere ved
indtrædende Fødsler. Underekstremiteterne
krummes enten saaledes, at Knæene nærmer sig
hinanden (Kalveknæ, X-Ben) ell. fjerner sig fra
hinanden (Hjulben, Parentes-Ben). De rachitiske
Forandringer kan i det hele taget angribe alle
Skelettets Knogler, men Graden, hvori dette
sker, er meget forsk. Foruden Symptomerne fra
Bensystemet optræder i Reglen Forstyrrelser
i Fordøjelsen med Opkastning og Diarré; der
er Tilbøjelighed til Hoste, Katarrer og
Kramper; i det hele taget er de rachitiske Børn
svagelige og mindre modstandsdygtige end andre
Børn, de kommer sent til at gaa, er ofte
tilbage i Udvikling. Behandlingen bestaar
hovedsagelig i en rationel, kraftig Ernæring, frisk
Luft, Bade, særlig Saltbade. Af Medikamenter
spiller Levertran Hovedrollen. Det gives ofte i
Kombination med Fosfor. Da Skelettets Blødhed
skyldes dets utilstrækkelige Kalkholdighed, har
man søgt at bøde herpaa ved at give
Kalkpræparater. Saadanne er dog mindre virksomme
end de med Føden, især god Mælk, tilførte
Kalksalte. Endelig er det rigtigst at forebygge
skadelige Følger af Knogledeformiteterne. Mange af
dem taber sig næsten fuldstændig, naar
Rachitis helbredes, men andre særlige Skævheder
af Hvirvelsøjlen kan gøre ortopædisk
Behandling nødvendig. Denne kan enten bestaa i
Massage ell. Benyttelse af særlige Bandager.
(A. F.). H. I. B.
engelsk Terne, se Terner.
engelsk-østafrikanske Selskab, Imperial
British East Africa Company, stiftedes 1888 af
Sir William Mackinnon og fik s. A.
et Royal Charter med Rettighed til at
administrere Kysten af Østafrika mellem Uruba og
Tana. 1895 overtog den britiske Regering de af
Selskabet erhvervede Landstrækninger (se
Britisk Østafrika).
C. A.
Engelsted, Carl Sophus Marius
Neergaard, dansk Læge, f. 8. Marts 1823,
d. 25. Oktbr 1914, tog med. Eksamen 1847, var
Kandidat ved Almindeligt Hospital 1848-52,
Distriktslæge i Kbhvn 1854-56, blev Dr.
med. 1854, Reservelæge ved Almindeligt
Hospitals dermato-venerologiske Afdeling
1856-59, Overlæge der 1861, og, da
Afdelingen 1863 overflyttedes til det
nyaabnede Kommunehospital, Overlæge ved
dettes 4. Afdeling (indtil 1882). Han var
Privatdocent i Dermato-Venerologi 1869-82. E.’s Liv
har været præget af hans Interesse for
socialhygiejniske Spørgsmaal. Under Koleraepidemien
1853 indlagde han sig stor Fortjeneste og var
konstitueret Overlæge ved Almindeligt Hospital.
Hans Disputats omhandlede Tuberkulosens
Helbredelighed, og med stor Iver aabnede han en
Kamp mod denne Sygdom, en Kamp, der førte
til, at Kysthospitalet paa Refsnæs oprettedes
paa hans Initiativ. Hans Arbejde i
Tuberkulosesagen anerkendtes 1904 ved, at han blev valgt
til Æresmedlem af den internationale Forening
til Tuberkulosens Bekæmpelse. Som den ledende
Venerolog indvalgtes han i Kommissionen ang.
Forholdsregler mod de veneriske Sygdommes
Udbredelse, og han gjorde til sine sidste Aar et
meget betydeligt Arbejde for at sprede Kendskab
til disse Sygdommes Smitteveje bl. Publikum.
Som Resultater af hans filantropiske
Virksomhed kan anføres »Foreningen til ulykkelige
Pigers Frelse« og »Foreningen til forvildede unge
Pigers Frelse«, der begge stiftedes paa hans
Initiativ. Han var Borgerrepræsentant 1882-94.
- Foruden mindre Skr udgav han: »Klinisk
Vejledning til Diagnose, Behandling og
 |
| C. S. M. N. Engelsted. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
