Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelsted, Carl Sophus Marius Neergaard, dansk Læge, (1823-1914) - Engelsted, Malthe Odin, dansk Maler, (1852- ) - Engelstoft, Christian, dansk Forf., (1876- ) - Engelstoft, Christian Thorning, da. Biskop og Historiker, (1805-18891) - Engelstoft, Laurids, dansk Historiker, (1774-1851)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forebyggelse af de veneriske Sygdomme« (Kbhvn 1877, 2.
Opl. 1886), »Klinisk Vejledning til Diagnose og
Behandling af Hudens Sygdomme« (Kbhvn 1879)
og det meget mærkelige, delvis selvbiografiske
Skr. »Gammelt og Nyt om Krig og Cholera,
Tuberkulosens Bekæmpelse, Sundhedskollegiets
Ødelæggelse« (Kbhvn 1910).
J. S. J.
Engelsted, Malthe Odin, dansk Maler, f.
paa Nivaagaard ved Hørsholm 8. Aug. 1852. 18
Aar gl tog han Studentereksamen og studerede
derpaa i 3 Aar Teologi, men 1873 bestemte han
sig til at søge Uddannelse som Kunstner og blev
Elev af Akademiet, hvorfra han afgik 1879. S. A.
debuterede han paa Juleudstillingen paa
Charlottenborg med det fine og ejendommelige
Genrebillede »Resterende Husleje«; 1887 vakte hans
»Studenter, der disputerer« samt
»Dominospillere« ikke ringe Opmærksomhed, særlig ved
grundig og elskværdig Karakterskildring. 1881 og
1893 gjorde han Studierejser i Udlandet;
sidstnævnte Aar blev den Neuhausen’ske Præmie
tilkendt ham for »En Gymnastiktime i en
Landsbyskole«. Senere har E. saavel paa
Charlottenborg som paa den fri Udstilling givet Møde dels
med Genrestykker, som det navnlig i koloristisk
Henseende betydelige »En Malerinde i sit
Atelier«, dels med bibelske Billeder, blandt
hvilke »Sara vækker Isak før Vandringen til
Moria Bjerg« og »Kristus og Nikodemos«
fortjener at fremhæves; navnlig i det sidste er
der en saa dyb og ædel Følelse, og en saa
indtrængende Karakteristik, at E. i Kraft deraf
hævder sin Rang mellem sit Slægtleds betydelige
Kunstnere. 1887-89 var han udenlands med
Akademiets Stipendium, og senere har han
foretaget en Mængde Rejser, særlig til Steder, hvor
han kunde forøge sine Erfaringer m. H. t.
Fremstillingen af vævede Kunstværker. 1908 begyndte
han nemlig at hjælpe Frølich med de store,
farvetrykte Kartonner til de Gobeliner, hvormed
Forværelset til Magistratens Forsamlingssal
bliver udsmykket. Efter Frølich’s Død overdroges
det E. at fuldføre, hvad der ikke laa færdigt
af den store Kartonrække samt at tilse den
endelige Udførelse i Vævningen. For en ikke ringe
Del af Arbejdet ved det monumentale Storværk
har E. saaledes baade Ansvaret og Æren.
S. M.
Engelstoft, Christian, dansk Forf., f.
i Kbhvn 12. Marts 1876. E. har ikke nogen stor
Produktion bag sig; af hans Bøger er »Kongen
af Illyrien« (1905) og »Barnet« (1906) de
betydeligste. Men ved Siden af har E. udfoldet en
ret betydelig Virksomhed som Novellist i Dag-
og Ugeblade. Et eget skalkagtigt Lune parret
med en vis Livsironi, som dog oftest skjuler sig
under Humorens Maske, er betegnende for E.’s
litterære Fysiognomi.
J. Cl.
Engelstoft, Christian Thorning, da.
Biskop og Historiker, f. 8. Aug. 1805 i Næsborg
i Viborg Stift, d. 25. Jan. 1889 i Odense. E.,
der tidlig blev faderløs, blev opdraget i sin
Onkel, Prof. L. E.’s Hjem i Kbhvn. 1827 blev
han teol. Kandidat og erhvervede sig 1832 den
teol. Licentiatgrad ved en lat. Afh. om det jød.
Folks Historie. Allerede 1833 blev han efter at
have sejret i en akademisk Konkurrence Lektor
og Aaret efter ekstraordinær Prof. i Teologi.
Det var særlig Kirkehistorien, han kom til at
docere; ved Reformationsfesten 1836 tog han
den teol. Doktorgrad og begyndte 1837 sammen
med Prof. C. E. Scharling Udgivelsen af
»Theologisk Tidsskrift«. 1845 blev han Prof.
ordinarius, 1847-48 var han Univ.’s Rektor og holdt
som saadan Mindetalen over Christian VIII.
1851 blev han Biskop over Fyns Stift, en
Virksomhed, der kun nogle Maaneder blev
afbrudt, da E. Decbr 1863-Juli 1864 var
Kultusminister i det Monrad’ske Ministerium. Bl. E.’s
Værker, der hovedsagelig bestaar i en Mængde
hist. Afh. (i »Theologisk Tidsskrift«, »Historisk
Tidsskr.« og »Kirkehistoriske Samlinger«),
nævnes særlig »Liturgiens ell. Alterbogens og
Kirkeritualets Historie« (1841) og »Paulus Eliæ« (i
»Nyt hist. Tidsskr.«, 1848).
(J. P. B.). A. Th. J.
Engelstoft, Laurids, dansk Historiker, f.
2. Decbr 1774 i Gislum ved Hobro, d. 14. Marts
1851. Tidlig moden blev E. Student 1791, tog
1796 teol. Attestats med Udmærkelse og
disputerede Aaret efter for den filos.
Doktorgrad. Straks efter tiltraadte han en
Udenlandsrejse, der førte ham til Tyskland,
Nederlandene og Frankrig, og hvorfra han
først vendte tilbage 1800; han saa paa
nært Hold de store Tildragelser, der
rystede Europa - bl. a.
overværede han det stormende Møde i de 500’s Raad 18.
Brumaire -, og fik især i Frankrig det Præg,
der siden mærkede hele hans Liv:
Verdensmanden med brede humane Interesser,
Historikeren med levende Følelse for Nutiden og
Sans for anskuelig og smagfuld Fremstilling.
Denne sidste traadte ikke mindre end grundigt
Studium frem i hans første Skr, der
omhandlede »Kvindekønnets Kaar hos Skandinaverne«
(1799) og »Filip August og Prinsesse Ingeborg«
(1801); de vandt sig derved mange Læsere og
banede Forfatteren Vej til Ansættelse ved Univ.
(1802), ved hvilket han derefter virkede, lige
indtil han 1844 som Senior fritoges for at holde
Forelæsninger. E.’s livfulde og smukt formede
Skildringer af Historien i dens store Træk
virkede fængslende og vækkende paa de
Studerende, som han ogsaa gerne samlede om sig i sit
gæstfri Hjem; hans Forfatterskab blev derimod
lidet omfangsrigt, spredte Detailstudier, ofte
fremkaldte ved Tilknytninger til Nutidsforhold,
som naar han 1808, da man frygtede et sv.
Angreb paa Sjælland, skrev om de Anstalter, der
under Kalmar-Krigen var trufne til Øens
Forsvar, ell. i Krigsaar et 1814 om »Kbhvn’s
Stilling og Farer i Sommeren 1700«. Tidlig blev E.
imidlertid stærkt optaget af administrative
Forretninger, idet han 1805 blev Sekretær ved den
 |
| L. Engelstoft. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
