Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engerth, Wilhelm von, østerr. Ingeniør, (1814-1884) - Engestofte, Hovedgaard i Musse Herred, SØ. f. Maribo, opr. Ingestofte - Engeström, - 1) Jakob von, sv. Embedsmand og Politiker (1735-1802) - 2) Johan von, sv. Embedsmand og Politiker, (1743-1807) - 3) Lars von, sv. Diplomat og Statsmand, (1751-1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Regeringens Opfordring til at beskæftige
sig med Spørgsmaalet om Konstruktion af
Lokomotiver for Semmering-Banen (den første egl.
Bjergbane med stærke Stigninger og skarpe
Kurver). Resultatet heraf var (1850) det af ham
konstruerede Lokomotiv, »System E.«, hvor hele
Maskinens og tillige Tenderens Vægt anvendtes
som Adhæsionsvægt (s. d.). Systemet antoges til
Semmering-Banen og er senere anvendt mange
andre Steder (Schweiz, Frankrig), og de heldige
Resultater, der opnaaedes dermed, bidrog i sin
Tid væsentlig til Fremme af Anlægget af
Bjergbaner og i det hele til at formindske Ængstelsen
for stærke Stigninger ved Jernbaneanlæg. E.
avancerede herefter hurtig til de højeste
Stillinger i Administrationen af de østerr.
Statsbaner. Af andre Spørgsmaal, hvormed han
beskæftigede sig, skal nævnes
Donau-Reguleringen; da denne 1865-68 kom under
Forhandling, ydede han væsentlige Bidrag. 1874 blev E.
Friherre og Medlem af Herrehuset.
A. O-d.
Engestofte, Hovedgaard i Musse Herred,
SØ. f. Maribo, opr. Ingestofte, tilhørte 1459 Niels
Pedersen Gyldenstjerne og købtes 1727 af
Købmand Wichmand i Nykjøbing, hvis Søn, Jørgen
Wichmand, blev adlet under Navnet Wichfeld.
E. blev, tillige med Ulriksdal, 8. Novbr 1799
oprettet til et Stamhus for (Oberst) Henning
Wichfeld. Hovedbygningen er opført 1805-07 i
ital. Stil.
B. L.
Engeström, 1) Jakob von, sv.
Embedsmand og Politiker (1735-1802), var Søn af
Biskoppen i Lund J. E., avancerede paa
Embedsvejen til »kansliråd« (1776), blev 1769 som
Tilhænger af Hattepartiet gjort til Sekretær i
»Sekreta Utskottet« og 1779-89
»Bankofullmäktig«. E. tilhørte den i Gustaf III’s senere
Regeringsaar fremtrædende Opposition. Han skrev et
Udkast til en Forfatning, hvis Hovedgrundtræk
var en stærkt begrænset Kongemagt, og en
»svenske Folkets Repræsentation«, valgt
klassevis for 3 Aar. Skønt omtalt i politiske Kredse
blev Udkastet ikke offentliggjort af E., men
fandtes først i hans efterladte Papirer. Efter
Kongens Mord blev E. arresteret som mistænkt. Han
havde imidlertid ikke været med i selve
Sammensværgelsen, men havde været vidende om,
at der lagdes Planer mod Kongens Liv. Han
dømtes til Embedsfortabelse og 3 Aars Fængsel.
E. var en Mand med videnskabelige Interesser,
særlig for Historie. Han optoges i
»Vitterhetsakademien« ved dets Genoplivelse og skulde just
være indtraadt i »Vetenskapsakademien«, da
Katastrofen af 1792 indtraf. Han efterlod
betydelige Samlinger i Numismatik, Historie og
Genealogi m. m., som siden indlemmedes i det
kgl. Bibliotek.
(A. S.). A. M. D.
2) Johan von, sv. Embedsmand og
Politiker, foreg.’s Broder (1743-1807), blev 1783
Protokolsekretær; sin væsentligste Bet. har han
imidlertid ikke haft paa Embedsbanen, men paa
det politiske Omraade som fremragende Medlem
af Oppositionen mod Gustaf III. Lige fra 1769
var han Medlem af Rigsdagen; i Beg. var han
ivrig Hat, senere hørte han til »Patrioterne« i
Ridderhuset. Særlig gjorde han sig fortjent ved
at foreslaa en humanere Tyendelov. Paa
Rigsdagene 1786 og 1789 spillede han en betydelig
Rolle, om han end ikke deltog i den egl.
Partiledelse. Paa Rigsdagen 1789 var han en af de
Oppositionsmænd, som Kongen lod arrestere for
derved lettere at kunne gennemføre sine Planer.
Ligesom Broderen Jakob indblandedes E. i
Processen mod Kongemorderne, skønt han ikke
havde været egl. indviet i Attentatplanen. Han
mistede sit Embede for et Aar. Efter 1792 indtog
E. en fredeligere Holdning og nærmede sig
noget Regeringen, da han nærede en vis Sympati
for Gustaf IV Adolf. E.’s mest fremtrædende
Egenskaber var Dristighed og stor Uegennytte.
(Litt.: Montan, »Historiska anteckningar
och bref af J. v. E.« [Sthlm 1877]).
(A. S.). A. M. D.
3) Lars von, sv. Diplomat og Statsmand,
foreg.’s Broder (1751-1826). Efter 1770-82 at
have gjort Tjeneste i de centrale
Embedskontorer i Sthlm blev E. chargé d’affaires i Wien
og sendtes derefter 1787 til Polen, i Beg. uden
noget specielt Hverv. Senere blev han Resident
og Envoyé i Warszawa. E. modvirkede her
ivrig Rusland samt var virksom ved Afslutningen
af Forbundet mellem Preussen og Polen, og han
fik Gustaf III til at give Slip paa sine Planer
om Polens Krone. 1792-93 var E. hjemme i
Sverige som Hofkansler, derefter var han indtil
1795 Envoyé i London samt 1798-1803 Envoyé
i Berlin. Efter 1803 blev han ikke videre
anvendt af Gustaf IV Adolf, da han som Følge af
sine fr. Sympatier ikke nød dennes fulde Tillid.
1803-09 var han saaledes uden Embede og
opholdt sig en stor Del af Tiden i Udlandet. Efter
Statsomvæltningen 1809 blev han kaldt hjem og
fik en Plads i Regeringen, blev snart
Statsminister for udenrigske Anliggender og betragtedes
i den nærmeste Tid derefter som Sveriges egl.
Premierminister. Hans Indflydelse var
imidlertid ikke dominerende og hans Forhold til
»Mændene af 1809« overhovedet ikke synderlig
hjerteligt. Da Karl Johan var kommet til Sverige og
var blevet den egl. Leder af dets Udenrigspolitik,
føjede E. sig efter den ny Magthaver, skønt han
vist ikke altid sympatiserede med dennes
System; han billigede saaledes ikke den Politik,
der blev ført 1812 og 1814-15. Paa den
indenrigske Styrelse havde E. mere Indflydelse. E.
var ikke i Besiddelse af nogen glimrende
Statsmandsbegavelse, og han var ikke en Initiativets
Mand, men han var kundskabsrig, virksom og
praktisk dygtig. Ikke ringe Bet. havde E. som
Kansler for Lunds Univ. (1810-24). Han lagde
som saadan for Dagen stor Interesse for
Videnskab og Forskning og en varm Kærlighed til
Univ. Den Maade, hvorpaa han forvaltede sit
Kanslerembede, havde næsten patriarkalsk
Karakter; den bidrog i høj Grad til at hæve Univ.,
og i Virkeligheden var det nu dets mest
glimrende Tid, betegnet bl. a. af Navne som Tegnér
og Agardh. Da E. havde naaet en høj Alder,
nedlagde han sine Embeder (1824) og trak sig
tilbage til sit Gods Jankowicz i preuss. Polen -
ved sit 1790 i Warszawa indgaaede Ægteskab
med Grevinde Chlapoyska havde E. faaet
Ejendomme i Polen - og døde her. Hans store
Bibliotek indlemmedes 1864 i det kgl. Bibliotek.
E.’s Memoirer er udgivne af Elof Tegnér,
»Minnen och anteckningar af Lars v. E.« (Sthlm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
