Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Naturforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havet, mest tidligt om Sommeren. Men værre er
den Taage, som opstaar i Indlandet om
Efteraaret og Vinteren, naar den fugtige Luft
afkøles til Dugpunktet, og som ofte udbreder sig
over store Strækninger. Storstæderne og
Industriegnene har fremkaldt en ubehagelig
Modifikation af denne Vintertaage, som
bliver tæt og mørk ved at
blandes med Røgen fra de mange
Tusinde Skorstene; London er
særlig berygtet for sin Taage. Paa
Grund af de fremherskende
Vestenvinde er den vestlige Ende
af en By altid mest fri for Taage
og Røg; derfor er Westend i
enhver eng. By det fineste Kvarter.
Plantevækst. Alle ell.
næsten alle blomstrende Planter i
den eng. Flora forekommer
ogsaa paa det europæiske Fastland,
navnlig i Vesteuropa. Dette staar
i Forbindelse med den
Kendsgerning, at E. først efter Istiden er
blevet skilt fra Kontinentet. Under
Istiden gik utvivlsomt største
Delen af Plantelivet i E. til Grunde,
selv om arktiske og alpine Arter
kunde holde sig i de af Isen
skaanede Egne, S. f. Themsen og
Bristol-Kanalen og paa de penninske
Bjerges Toppe og Østskraaninger,
der formentlig ogsaa var fri for Is.
Da Isen trak sig tilbage, blev
Landet taget i Besiddelse af en arktisk
og alpin Plantevækst (Dværgbirke,
forskellige Pilearter, Halvgræsser,
Mosser m. m.). Det er tvivlsomt,
om denne Tundra-Periode i E.
blev efterfulgt af en
Steppeperiode, saaledes som det fandt
Sted i Mellemeuropa. Snarere
blev Tundra-Perioden i hvert Fald mod V.
umiddelbart efterfulgt af en Skov-Periode. Birk,
Hassel og El vandrede ind, Skov-Fyrren fulgte, og
siden Egen. Da Skovperioden var paa sit højeste,
var E. for største Delen dækket af vældige,
naturlige Skove, af hvilke nu kun meget
ubetydelige Rester er tilbage. Ved Floderne groede
Tykninger af Pil, El, Ask og Poppel; de er nu
næsten helt erstattede af store Enge og
Græsgange. Paa tør og sandet Jordbund fandtes
store Skove af Eg, Bøg, Birk og Skov-Fyr; de
er nu næsten forsvundne, afløste bl. a. af
Hedestrækninger, bevoksede med alm. Hedelyng
og Klokkelyng. I Bjergegnene mod V. og NV.
var Egen (Vinteregen) det fremherskende
Skovtræ; dens øvre Grænse laa mindst 400 m o. H.,
medens den nu ligger 300 m o. H., og oven for
Egeskoven bredte sig Birkeskoven, men begge
er nu mest fortrængte af Græsgange ell. af
Moser. Kridthøjderne i det sydøstlige E. var
bevoksede med Bøgeskove, der nu for en stor
Del er degenererede til Krat ell. erstattede med
Græsgange; sammen med Bøgen forekom Taksen,
der i Middelalderen leverede Materiale til de
eng. Hæres berømte Langbuer. Asken var et
vigtigt Skovtræ paa Jurabæltets Kalkstenshøjder
og i den Del af Lavlandet, hvis Jordbund er
rig paa Kalk (Mergel); hvor Jordbunden bestaar
af Ler, fandtes derimod vældige Egeskove
(Quercus robur), som nu ved Menneskets Virksomhed
er ødelagte og omdannede til Agerland ell.
Græsgange. Dog vidner endnu en Mængde smaa
Egeskove, spredte over det eng. Lavland, om
Fortidens Skovrigdom. E. og Wales har nu i
alt kun 771700 ha Skov og Plantager, 5,1 % af
Landets samlede Areal, saa at E. hører til de
skovfattige Lande i Europa. Skovens
Tilbagegang skyldes i første Række Menneskets
Indgriben; dog er maaske ogsaa de klimatiske
Forhold nu noget mindre gunstige for Skovens
Trivsel end tidligere. Trods Mangelen paa Skov
gør E. imidlertid ikke Indtryk af at være et
træfattigt Land; langs Veje og Markskel vokser
Træer og levende Hegn, fritstaaende Træer og
Trægrupper findes alle Vegne, og Landsteder
og Herresæder er omgivne af Parker. Af de
dyrkede Kornsorter er den vigtigste Havre,
som især foretrækkes mod V., fordi den taaler
det fugtige Klima. Hvede og Byg trives bedst
i de østlige Grevskaber. 29,6 % af Arealet i E.
og Wales er under Ploven; men Græslandet
indtager et langt større Omraade (43,4 %
Græsgange [permanent pasture], 10,2 % Bjergland og
Heder, anvendt til Græsning) og er p. Gr. a.
den rigelige Fugtighed og kølige Sommer den
Vegetationsform, der synes at passe bedst til
det eng. Klima, navnlig mod V. Højlandene
mod N. og V. er dog for en stor Del dækkede
af Heder og Moser. E.’s nuværende Plantevækst
bærer saaledes Vidnesbyrd om tre klimatiske
 |
| Aarlige Regnmængder i Storbritannien og Irland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
