Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 222 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beboelseshuse.

Antallet af Huse er for 1911 opgjort til:
	Antal Beboelseshuse i 1911		Beboere pr. beboet Hus
	beboede	ubeboede	1911	1901
England-Wales	7141800	446800	5.05	5.20
Skotland	1103400	93800	4.70	4.82
Irland	861900	72600	5.09	5.20

Antallet af Beboelseshuse er forholdsvis meget
stort i alle 3 Lande, og Antallet af Beboerne
pr Hus omvendt lavt, selv i England, hvor
Storbyerne er dominerende, men man har heri et
Udtryk for, i hvilken Grad hver Familie har sit
eget Hus, og da Familiernes
Gennemsnitsstørrelse er nedadgaaende, formindskes ogsaa
Antallet af Beboerne pr Hus.

Aldersfordeling. Befolkningens
Fordeling efter Alder fremgaar af følgende
Tabel (1911):

	Antal i 1000
				United Kingdom [1]
Alder	England og Wales	Skotland	Irland	Mænd	Kvinder	Ialt	Forholdstal
Under 5 Aar	3854	533	436	2431	2404	4835	106.5
5-10 Aar	3697	514	438	2333	2329	4662	102.8
10-15 -	3500	490	427	2220	2211	4431	97.7
15-20 -	3337	462	423	2110	2126	4236	93.4
20-25 -	3176	420	376	1902	2082	3984	87.8
25-35 -	5957	741	636	3506	3850	7356	162.1
35-45 -	4845	601	536	2909	3093	6002	132.3
45-55 -	3528	447	394	2114	2272	4386	96.7
55-65 -	2298	296	283	1367	1521	2888	63.6
65-70 -	807	104	146	484	578	1062	23.4
70-75 -	554	80	168	345	461	806	17.8
75-85 -	454	63	111	262	369	631	13.9
85 og over	64	10	16	34	57	91	2.0
Ialt	36071	4761	4390	22017	23353	45370	1000
Kvinder pr. 1000 Mænd	1067.6	1062.0	1002.8	»	»	1060.6	»

De anførte Forholdstal gælder for alle tre
Lande under eet; den eng. Befolknings
Aldersfordeling svarer meget nær dertil, men den
skotske og irske afviger begge noget derfra, hver
til sin Side, idet Skotland har forholdsvis flere
unge, Irland fl. i de højere Aldersklasser:

Af 100 af Befolkningen var:	England	Skotland	Irland
under 15 Aar	30,6	32,3	29,6
over 45 -	21,4	21,0	25,4

I Talforholdet mellem de to Køn staar E. og
Skotland med et højt Tal for Kvinder, ligesom
f. Eks. Danmark og Norge (af Englands mandlige
Befolkning befinder mange sig i Kolonierne,
paa Havet ell. andetsteds uden for Landets
Grænser), i Irland er der derimod omtr. lige
mange Mænd og Kvinder.

Fødested.

Befolkningen paa de britiske Øer er i høj
Grad hjemmefødt og rummer kun forholdsvis
faa fremmede Elementer. Fordeles 100 Indh. i
hvert af Landene efter Fødested, viser det sig,
at af 100 Indbyggere i E., Skotland. Irland er
født i:

England	96,6	3,5	2,1
Skotland	0,9	91,7	0,9
Irland	1,0	3,7	96,4
Andetsteds	1,5	1,1	0,6
	100,0	100,0	100,0

Skotland synes i nogen Grad at drage de
andre Landes Befolkning til sig; 7 % af
Befolkningen i Skotland er født i E. ell. Irland. Af
Befolkningen i hele Storbritannien var c. 180000
født i Kolonierne, deraf var c. 70000 fra Indien,
23000 fra Australien, 20000 fra Kanada og
18000 fra Sydafrika. Født i fremmede Lande var c.
400000, hvoraf c. 120000 fra Rusland, c. 60000
fra Tyskland. Alle de her anførte Tal er fra
Folketællingen 1911, og for den fremmede
Befolknings Vedk. nu under og efter Krigen kun af
hist. Interesse.

Sprogforhold.

Det eng. Sprog, det mest udbredte
Verdenssprog, er naturligvis det ganske
dominerende i sit Hjemland. I
Wales og det dertil grænsende
Monmouthshire var der dog
1911: 190300 Personer ell. 8 %
af Befolkningen, der kun kunde
tale Walisisk, 787000 ell. 32 %
talte baade Engelsk og
Walisisk; uden for disse Egne
havde det gamle kelt. Sprog kun
meget ringe Udbredelse i det
egl. E., om end der f. Eks. i
Cornwall og paa Man kan
findes Rester deraf. Ogsaa i
Skotland er der kun faa Rester
tilbage af det keltiske Sprog; der
var 1911: 18400 Personer, der
kun kunde tale Gælisk, 184000,
der talte baade Engelsk og
Gælisk; her, som i E., er det
gl. Sprog trængt tilbage til tyndtbefolkede Egner
som den nyere Kultur kun langsomt er naaet
frem til: de nordskotske Højlande (Inverness,
Ross, Argyll). I Irland har det opr. Sprog bedre
kunnet hævde sin Stilling over for Engelsk:
16900 talte kun Irsk og 565600 talte baade Irsk
og Engelsk; 13,3 % af Befolkningen i 1911 kunde
tale Irsk; 1901 var % 14,4, 1891 14,5; det irske
Sprogs Udbredelse er altsaa i en langsom, men
stadig Tilbagegang.

Trossamfund.

Af Befolkningens Fordeling efter
Trossamfund er der for E.’s og Skotlands
Vedkommende ikke foretaget nogen egentlig Opgørelse
siden 1871. Den frembyder i alle 3 Lande et
ret broget Billede, hvis Hovedtræk der her skal
gøres nogle statistiske Bemærkninger om. I E.
hører de fleste til Statskirken: den anglikanske
ell. biskoppelige, hvis Overhoved er Landets
Regent, og hvis øverste Gejstlige er
Ærkebiskopperne i Canterbury og York. Landet er delt i
c. 14000 Sogne med c. 16000 Kirker ell. Kapeller,
Af de c. 14000 Præsteembeder er der 8500,
hvortil Kaldsretten indehaves af private Personer
(Godsejere o. a.), medens de øvrige besættes
af Kongen, Biskopperne, Univ. e. a.
Myndigheder. Man kan regne, at omtr. 60 % af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>