Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 225 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Befolkningsforhold - England. Statsforfatning og -forvaltning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dødsfald
Gennemsnitlig	England-Wales	Skotland	Irland
1891-1895	557100	78400	93900
1896-1900	558000	78000	90000
1901-1905	534300	77300	85500
1906-1910	515500	75500	75700
1911	527800	71700	72500
1912	486900	72300	72200
1913	505000	73100	74700
1914	516800	73500	71300
Oversøisk. Udvandrede
1891-1895	123600	20200	52000
1896-1900	95600	17000	40000
1901-1905	154500	32600	47100
1906-1910	220600	58900	50000
1911	302700	88900	49300
1912	467700[1]	»	»
1913	469600	»	»
1914	293200	»	»

Ægteskabshyppigheden er pr 1000
Indb. for hele Riget c. 15, for England-Wales
15 à 16, for Skotland c. 14 og for Irland c. 10,5;
det lave Tal for Irland er til Dels en Følge af
Aldersfordelingen (jfr foran), men selv under
Hensyntagen hertil er Ægteskabernes Antal
relativt betydeligt lavere i Irland end i England
og Skotland.

Fødselshyppigheden var 1914 for
hele Riget 23,9 p. m. (i Frankrig 19, i Tyskland
28), i England 23,8 i Skotland 26,1, i Irland 22,6.
Det almindelige vesteuropæiske Fænomen: den
aftagende Fødselshyppighed har ogsaa gjort sig
gældende her. Endnu i Slutn. af 1870’erne var
Fødslernes Antal pr 1000 Indb. i England-Wales
36, i Slutn. af 1880’erne 31, i 1890’erne 29, og
i 1914, som nævnt, under 24. I Skotland er
Bevægelsen en ganske lgn., kun har Faldet i
de sidste 10 Aar været noget svagere. I Irland
har Hyppigheden derimod allerede i en
Aarrække været lige saa lav, som den nu er.
Mellem de enkelte Dele af de forsk. Lande (By-
og Landdistrikter o. l.) er der ingen udpræget
Forskel m. H. t. Fødselshyppighed. Uden for
Ægteskab var i E. 4,3 %, i Skotland 7,1 %, i
Irland 2,7 % af Fødslerne.

Dødeligheden var i 1914 pr 1000 af
Befolkningen i hele Riget 14,4; i E. 14,0, i
Skotland 15,5, i Irland 16,3. Ogsaa den har i
den sidste Menneskealder været i Tilbagegang;
1891 var den 20,0 for hele Riget (20,2, 20,7 og 18,4
for de tre Lande); 1901: 17,1 (16,9, 17,9 og 17,8).
Dødeligheden i de eng. Landdistrikter er kun
2/3 af den i Byerne; Londons Dødelighed er
noget lavere end Gennemsnittet for de andre
store Byer. I Skotland er Forskellen mellem
By og Land knap saa udpræget. Dødeligheden
i de enkelte Erhverv o. l. er særdeles
indgaaende behandlet i den eng. officielle Statistik,
hvortil her maa henvises.

Ved Fødslernes Overtal over Dødsfaldene vilde
de 3 Lande i de 2 Tiaar 1891-1900 og 1901-1910
være gaaede frem i Folketal med 4,3 og 4,8 Mill.
Indb., men Tilvæksten var kun c. 3,8 og 3,7 Mill.;
der har altsaa i disse Aar været en
Overskudsudvandring paa c. 50000 aarlig i
det første, godt 100000 aarlig i det sidste
Tiaar; af Tabellen ovf. fremgaar det, at den
oversøiske Udvandring androg c. 175000
Personer aarlig i 1891-1900, c. 282000 aarlig i
1901-10, og allerede dette viser, at der tillige
foregaar en meget betydelig Indvandring til de
3 Lande. Største Delen af denne Ind- og
Udvandring foregaar mellem Moderlandet og de andre
Dele af det britiske Verdensrige; en Del er
ogsaa Udvandring af britiske Undersaatter til
fremmede Lande, navnlig De forenede Stater;
men desuden er England Gennemgangsland for
talrige Emigranter fra andre Lande, der drager
videre bort. Tallene herfor er ikke medregnede
ovf. Til Oversigt kan anføres flg. Tabel:

Aar	Fra Storbritannien			Fra oversøiske Lande
	og Irland til oversøiske			til Storbritannien og
	Lande.			Irland
	brit. Unders.	andre	i alt	brit. Unders.	andre	i alt
1911	454500	168900	623400	192700	157700	350400
1912	467700	189200	656800	199200	141500	340700
1913	469600	232100	701700	227600	145000	372600
1914	293200	158200	451400	229900	130000	359900
1915	104900	21600	126500	129800	17500	147400

Af Tabellen vil det bemærkes, i hvilken Grad
Krigen her som andetsteds har standset den
internationale Trafik.

Udvandringen har Aar efter Aar været
store Svingninger underkastet, idet den er
afhængig af de alm. Verdenskonjunkturer o. a.
Forhold: 1913 udvandrede 469000 britiske
Undersaatter, 1908: 263000, 1907: 396000; ved
Overgangen mellem disse to Aar var der en alm.
Krise. I de senere Aar har Udvandringen været
omtr. lige saa stor for Skotland som for Irland
(c. 10 p. m. aarlig), men kun halvt saa stor for
England. I Midten af forr. Aarh. var det Irland,
der leverede det endog absolut set største
Kontingent af Udvandrere. Antallet af oversøiske
Udvandrere var

	Englændere	Skotter	Irere
1853-60	454000	122000	737000
1861-70	605000	148000	818000
1871-80	971000	166000	543000
1881-90	1549000	275000	734000
1891-1900	1096000	186000	461000

I alt mistede Irland i de anførte Aar 3,3 Mill.
af sin Befolkning ved Udvandring, E. 4,7 og
Skotland 0,9 Mill.
J. D.

Statsforfatning og -forvaltning.

Naar man sammenligner E.’s Statsordning med
de europ. Fastlandsstaters, møder man straks
den Ulighed, at Forfatningslivet i de fleste af
disse først er begyndt i Løbet af de sidste 100
Aar og i det mindste i sin nuv. Form hviler
paa en enkelt skrevet Grl. fra den nyere Tid,
medens det i E. er fremgaaet af en hist.
Udvikling, der næsten uafbrudt er blevet fortsat
i 700 Aar, ja endog har enkelte Spor fra endnu
ældre Tid. Dette har naturlig medført, at ikke
alene mange gammeldags Former holdes i Hævd,
men ogsaa vigtige Institutioner, som vilde være
utænkelige i ethvert andet Land, og at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>