Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muliggjorde det ringe Vælgertal skamløse
Bestikkelser. Kun en ringe Del af Kredsene og især
Grevskaberne var virkelig uafhængige; men
Forholdene her var paa anden Maade uheldige, idet
Valgretten siden 1429 alene var knyttet til
Selvejere, medens disses Tal som Følge af
Landbrugets Omdannelse var meget formindsket. I
Skotland var Ordningen endnu slettere; der
var i alt kun nogle faa Tusinde Vælgere, og
de fleste Kredse var afhængige af Godsejerne.
Saavel den ældre som den yngre W. Pitt havde
stærkt fremhævet de store Misligheder, som
klæbede ved Valgordningen, og vilde særlig
have de smaa Flækker afskaffede, medens Ch.
Fox o. a. med Varme kæmpede for Valgrettens
Udvidelse.
Først ved Valgreformen 1832 lykkedes det
nogenlunde at naa disse Formaal og at fjerne
de værste Misforhold. Nu udslettedes nemlig 56
raadne Flækker helt, og 30 andre mistede deres
ene Medlem, og de saaledes indvundne 142
Pladser gaves dels til større Byer, der hidtil
var tilsidesatte, dels til Grevskaberne, ved hvis
Deling der tilvejebragtes større Ligelighed i de
enkelte Egnes og Landskabers Repræsentation.
Ligeledes blev Valgretsvilkaarene nogenlunde
ens over hele Riget. I Byerne, for saa vidt de
tillige var Valgflækker, fik enhver, der ejede
ell. lejede et helt Hus, Valgret, naar det
ansloges at give en aarlig Husleje af 10 £, og i
Grevskaberne udstraktes Valgretten til
Arvefæstere og Fæstere paa 60 Aar, naar deres
aarlige Indtægt var 10 £, samt til Forpagtere, der
gav 50 £ i Afgift. Som man vil se, nød de gl.
Besiddelsesformer Fortrin fremfor de ny; ogsaa
beholdt i Byerne de Mænd, som efter de gl.
Regler havde Valgret, denne Adkomst. I alt
voksede Vælgertallet til 800000 (1840: 1 Mill.),
altsaa 1 for hver 30 Indb. Da de nævnte
Bestemmelser var alt for strenge efter Irlands
Forhold, mildnedes de 1850 for dets Vedk. -
Valgreformen 1867-68 gik videre i samme Spor:
45 Pladser, som toges fra de mindste Flækker
ell. fra Byer, hvor Bestikkeligheden hos
Vælgerne havde vist sig rodfæstet, fordeltes til
større Byer ell. Grevskabskredse. Fremdeles
udstraktes Valgretten i Byerne til enhver, som
ejede ell. lejede et Hus og havde egen
Husstand (householder), eller som havde en fast
Lejlighed af 10 £ aarlig Lejeværdi, og i
Grevskaberne til alle Brugere af Jord ell. Ejendom,
der var satte til 12 £ Skatteværdi, hvorhos
Census for Arvefæstere og Fæstere paa 60 Aar
nedsattes til det halve Beløb. Ved disse ny
Regler blev Vælgertallet næsten fordoblet, til
2 1/2 Mill., og voksede 1881 op til 3 Mill., altsaa 1
for hver 12 Indb. - Endelig blev Valgretten
1884 yderligere udvidet og paa det nærmeste
gjort ens i By og paa Land, idet Husholder- og
Lejeradkomsten udstraktes til Grevskaberne, og
Census for Brug af Jord nedsattes til 10 £.
Medens Reformen 1832 havde overdraget den
politiske Magt til Middelstanden i By og paa
Land, blev 1867 Smaaborgerne og Arbejderne
i Byerne og 1884 endelig Landarbejderne førte
ind i det offentlige Liv. Som alm. Regel gjaldt
det, at kun de havde Valgret, som ydede Skat
til Kommunen. Efter Valgordningen 1918
kræves derimod kun 6 Maaneders fast Bopæl i
Valgkredsen, idet modtaget Fattighjælp ikke
længer udelukker fra Valgret. Alderen saavel
for Valgret som for Valgbarhed er 21 Aar, d.
v. s. Myndighedsalderen, og for Soldater og
Søfolk, som har gjort Krigstjeneste, nedsættes
den endda til 19 Aar. Medens Vælgertallet 1915
var 8,3 Mill. (1 for hver 5 1/2 Indb.), bliver der
for Eftertiden mindst 10 1/2 Mill. mandlige
Vælgere. Men desuden udstrækkes (den politiske)
Valgret til Kvinderne, der i Tidsrummet 1869-
94 efterhaanden havde faaet Valgret til de
kommunale Raad, dog saaledes at de skal være
30 Aar gl. og enten selv udrede Skat til
Kommunen ell. være gifte med Mænd, der er
Skatydere. Med disse Indskrænkninger vil der blive
mindst 6 Mill. kvindelige Vælgere, medens der
vilde blive dobbelt saa mange, saafremt
Kvinderne blev ligestillede med Mændene. Der vilde
altsaa blive fl. kvindelige end mandlige
Vælgere, og et saa stort Spring i Udviklingen turde
man ikke vove. Ved den Indrømmelse, man nu
har gjort, vil forhaabentlig - i det mindste for
en længere Tid - den Agitation for Kvindernes
Valgret ophøre, som i de sidste Aar før
Verdenskrigen førtes med stor Hæftighed, til Dels
endog med voldsomme Midler, af
»Suffragetterne«. Den særlige Valgret, som tilstodes dem,
der havde taget Eksamen ell. Grad ved et af de
ældre Univ. (1915 var der 55000 saadanne
Vælgere), udstrækkes ogsaa til de nyere. Derimod
indskrænkes den hidtidige Adgang til at
stemme i fl. Kredse, saafremt man havde Ejendom
i hver enkelt, saaledes, at en Vælger kun kan
stemme i to Kredse. Stemmegivningen skal for
Fremtiden foregaa paa samme Dag i hele
Landet, medens Valgdagen tidligere fastsattes
særskilt for hver Kreds. Valgene tog derfor et Par
Ugers Tid.
Efter Valgretsudvidelsen 1884 fulgte n. A.
en ny, man kunde næsten sige systematisk
Kredsomlægning, hvorved den
nedarvede Adskillelse mellem Valgflækker og
Grevskaber omtrent udslettedes, og Folketallet kom
til at øve større Indflydelse paa Kredsenes
Fastsættelse end nogen Sinde. Mange mindre
Valgflækker inddroges i Grevskaberne, og de
mellemstore tabte deres ene Repræsentant,
hvorimod London og de egl. Storstæder fik betydelig
forøget Repræsentation. Desuden deltes disse
Stæder og Grevskaberne i lutter
Enkeltmandskredse af nogenlunde ens Størrelse (40-60000
Indb.), medens den svage Indrømmelse, man
1867 havde gjort Mindretallet i 13 Kredse med
3 Repræsentanter, toges tilbage. Dog fornægtede
sig heller ikke denne Gang Engelskmændenes
Agtelse for det hist. givne og deres Sky for
det rent systematiske. Der levnedes nemlig 24
Valgflækker med 2 Medlemmer hver og med
et Indbyggertal paa 50-150000, og ligeledes
beholdt 83 eng. Valgflækker og 22 Bygrupper i
Skotland og Wales hver sin Repræsentant,
medens deres Indbyggertal svingede fra 15000 til
omtrent 100000. Ogsaa søgte man, hvor
Lejlighed var til Stede, at give de enkelte
Kredse et Særpræg ved at sammenknytte
en ensartet Befolkning uden smaaligt Hensyn
til Folketallet, og opnaaede derved en større
Brogethed i Underhusets Sammensætning, end
der kunde blive, hvis Valgkredsordningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
