Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 234 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Finansvæsen - England. Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

inden for rimelige Grænser. Gælden udgjorde 1860
c. 823, 1900 c. 639, 1910 (Boer-Krigen ligger
imellem 1900 og 1910) 762 og 1912 718 Mill. £.

Efter Statesman’s Yearbook udgjorde
Kommunernes Indtægter i Storbritannien 1911-12:

England	154,0	Mill. £
Skotland	20,1	-
Irland	8,3	-
Tilsammen	182,4	Mill. £

Heraf falder 21,3 Mill. £ paa Laan, 76,7 Mill. £
paa Skatter, 22,6 Mill. £ paa Vand- og
Belysningsvæsen, 11,2 Mill. £ paa kommunale
Sporvogne og Jernbaner, 26,7 Mill. £ udgøres af
Tilskud fra Staten, medens Resten fordeler sig
paa forskellige andre Indtægter.

Udgifterne var:

England	151,0	Mill. £
Skotland	19,8	-
Irland	8,5	-
Tilsammen	179,3	Mill. £

Ved Slutn. af 1911-12 udgjorde den
kommunale Gæld for England 556, for Skotland 66 og
for Irland 24 Mill. £.

De foranstaaende Tal vedrører Tiden før
Verdenskrigen; under denne er der en
kæmpemæssig Forøgelse i Storbritanniens Statsudgifter, der
for en mindre Del er dækkede ved Forøgelse
af de regelmæssige Statsindtægter, navnlig
Skatterne, for den langt overvejende Del ved
Statslaan. Der har bl. a. fundet Forhøjelser Sted af
Ølskatten, Tolden, Post-, Telegraf- og
Telefongebyrerne og Indkomstskatten, saaledes at
navnlig Indtægter af betydelig Størrelse, ell. som
hidrører fra Formuer, er ramt føleligt; desuden
har man taget sin Tilflugt til en
Merindkomstbeskatning og til Luksusbeskatning. Den eng.
Statsgæld er pr 1. Aug. 1916 anslaaet til c.
2900 Mill. £, hvoraf dog c. 600 Mill. £ er ydet
som Laan til de Allierede.

1912-13 udgjorde de vigtigste eng. Koloniers
Indtægter omtr. 251 Mill. £, Udgifterne 246
Mill. og Gælden 1067 Mill. £.
C. T.

Industri.

Det ældste usikre Billede af E.’s økonomiske
Forhold, fra Tiden før Romernes Herredømme,
viser et primitivt Landbrug med omvandrende
Faarehyrder og en beskeden Udnyttelse af de
mineralske Rigdomme (særlig Tin), der fra de
ældste Tider havde lokket fremmede Søfarende
til Landet. Fra Cæsar’s Tog til E. (54 f. Kr.) og
i de flg. Aarh. trænger rom. Indflydelse og
Kultur sig frem; Britannia bliver et af Roms
Kornkamre, Byer vokser frem i den sydlige Del af
Landet, og Mineralproduktionen fremmes (Tin,
Bly, maaske ogsaa Kul). Angelsaksernes
Herredømme (fra c. 500) betød en kulturel
Tilbagegang; Byerne forfaldt, hver Landsby blev en
Enhed for sig. Danske Vikingers Angreb i 7. og
8. Aarh. bragte Skibsbygning frem, og
efterhaanden kom der mere Forbindelse med
Omverdenen; ny Byer opstaar bl. a. ved Klostrene.
Normannernes Erobring af E. 1066 og deres kraftige
Styrelse, Kongemagtens voksende Indflydelse og
indre Ro og Orden skabte bedre Vilkaar for
Byerhvervene, og i 12. Aarh. finder man de
første Spirer til en selvstændig Haandværks- og
Handelsstand, til Dels bestaaende af fremmede
Elementer, der var fulgt over fra Kontinentet
med Erobrerne. Adskillige Byer fik Charter (kgl.
Anerkendelse som Købstad) og derved en ret
selvstændig Stilling; de paatog sig da gennem
deres Organisation at udrede Afgifter til Konge
ell. Godsherre; der opstod Købmandsgilder, hvis
Medlemmer fik Monopol paa Handelen, og
senere Haandværkergilder, der efterhaanden, som
Lav for enkelte Fag, fik endnu større Bet. end
Handelsgilderne.

Uldproduktionen er i E. af gl Dato,
og Ulden blev tidlig af stor økonomisk Bet. som
Udførselsvare, idet den var Raastoffet for den
flamske Uldindustri. Men netop m. H. t. Ulden
gøres de første Bestræbelser fra Regeringens
Side for at skaffe E. en økonomisk Magtstilling,
og man finder her de tidligste Spor til den
merkantilistiske Politik, der naaede sit Højdepunkt
under Huset Tudor (1485-1603). Ikke blot
indkaldtes der under forsk. Regenter flamske
Vævere til E., for at Landet selv skulde kunne
udnytte sin Uld, men Udførsel blev for en Tid
forbudt (1258), og i nogle Aar var ogsaa
Indførsel af Klæde forbudt; fra c. 1500 regner man,
at E.’s Uldindustri havde besejret Flanderns;
det var særlig i E.’s østlige Dele (Norfolk), at
den ny Uldindustri havde sit Sæde. Opr. havde
det været saaledes, at hver Familie vævede for
sig; det næste Trin i Udviklingen blev de
fagdannede og lavsbundne Væveres Fremkomst:
Mesteren, der med et Par Svende og Lærlinge
arbejdede selvstændigt i eget Værksted, og som
sagt ofte var af fremmed Herkomst; men fra midt
i 15. Aarh. kan man regne, at Uldindustrien gik
over i et 3. Stadium, idet Klædehandelen var
blevet et særligt Fag. Klædehandlerne (the
clothiers) blev, ofte i Kraft af Handelsgildernes
Monopoler, Mellemmænd mellem Væverne og
Køberne og blev efterhaanden Ledere af hele
Produktionen: Købte Ulden, lod den spinde,
væve, farve. Væverne blev Lønarbejdere hos
Klædehandlerne, men arbejdede endnu som oftest
hjemme; Væverlavene bragtes derved til
Opløsning, og Industrien bredte sig ud paa Landet;
den nordlige Del af Yorkshire blev nu et
Hovedsæde for den; af egl. Fabrikker fandtes
endnu kun enkelte.

Under Elisabeth’s kraftige Styrelse (1558-
1603) og de flg. Stuarter er det, ligesom
Grundlaget lægges for det moderne E.:
Verdenshavenes Beherskerinde og det vigtigste Industriland.
Hertil bidrog forsk. Omstændigheder; Amerikas
Opdagelse lagde Verdenstrafikken, fra
hvis Hovedveje E. havde ligget fjernt, om fra
Middelhavet til Atlanterhavet; senere gav de
store Opfindelser paa Teknikkens Omraade E.’s
naturlige, men hidtil næsten uudnyttede
Besiddelser af Kul og Jern en uhyre
Værdiforøgelse; men ogsaa ved en Række kloge og
maalbevidste Regeringsforanstaltninger indadtil og
udadtil erobrede E. sig sit Verdensherredømme.
I Løbet af 16. Aarh. kan Merkantilismen
siges at være sat i System; der indførtes
Toldbeskyttelse, og indenlandske Industrier (Uld og
Silke f. Eks.) blev desuden ophjulpne ved
Indkaldelse af Fremmede (f. Eks. fordrevne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>