Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hugenotter). Ved Krige af rent økonomiske Motiver
mod Holland, Frankrig og Spanien søgte man
at styrke den national power, der var Maalet,
og som gav sig Udtryk i en velfyldt Statskasse,
en voksende Befolkning og Uafhængighed af
andre Nationer. Typisk for disse Bestræbelser var
Navigationsakten (1651 og 1660), der især var
rettet mod Holland, og hvis Hovedbestemmelser
gik ud paa, at oversøiske Produkter kun maatte
indføres til E. ell. eng. Besiddelser i eng. Skibe,
og Produkter fra europ. Lande maatte kun
indføres i eng. ell. i vedk. Lands Skibe. Allerede da
var E.’s Kolonialpolitik indledet med
Oprettelsen af forsk. Kompagnier, der fik Monopol
paa Handelen med den ene ell. anden
oversøiske Plads; særlig Bet. fik East India Co.
saavel i politisk som i kommerciel Henseende; de
første Kolonier (plantations) opstod i Amerika
i Beg. af 17. Aarh. (Virginia m. fl.), og ved Krig
med andre Kolonialmagter (Frankrig) værgede
og udvidede E. gennem de flg. Aarh. sine
Besiddelser. Som et Led i den merkantilistiske
Politik kan endelig nævnes Traktaten med
Portugal af 1703 (Methuen-Traktaten), der sikrede
E.’s Uldfabrikater et Marked i Portugal, mod at
portugisiske Vine fik Toldnedsættelse i E.
Mod Slutn. af 18. Aarh. begynder, hvad man
har kaldet den industrielle
Revolution, der under svære indre Rystelser
omformede E.’s Økonomi, frigjorde dets Erhvervsliv
og ændrede Principperne for Landets hele
Styrelse.
En Række Opfindelser i 1770’erne og 80’erne
bragte først Tekstilindustrien ud af
dens hidtidige Baner, navnlig derved, at
Bomulden nu blev det vigtigste Raastof i St f. Ulden.
Indførelsen af Bomuld til E. fik først Bet., da
de amer. Kolonier var begyndt at sende deres
rige Avl hjem til Moderlandet. Hen i 18. Aarh.
steg denne Import saa betydeligt, at den gl.
Haandspinding ikke længer magtede Arbejdet,
især da Vævestolenes Arbejdsdygtighed var
blevet fordoblet ved Opfindelsen af den »flyvende
Skyttel« (1738). Væverne gik ofte ledige, medens
det var umuligt at skaffe Arbejdskraft nok til
Spindingen; da kom (1767 og 69) Hargreaves og
Arkwright med deres berømte Spindemaskine;
nu var Garnnøden afhjulpet, især da Arkwright
(1775) indførte Forspindingen, der gjorde
Bomuldstraaden stærkere, saaledes at den kunde
anvendes som Rendegarn. Slag i Slag fulgte
herefter Mule-Spindemaskinen, med hvilken der
kunde fremstilles langt finere Garn end før (til
Musselin o. l.); Cartwright’s første mek.
Vævestol, der igen forøgede Efterspørgselen efter
Garn; Anvendelsen af Klor til Blegning af
Bomuldstøj og endelig (1808) Mønstervævningen efter
Franskmanden Jacquard’s System.
Hertil kom saa Dampmaskinen, opfundet 1784
af James Watt. Allerede 1785 anvendtes den i
et Bomuldsspinderi, og i de flg. Aar blev
Dampkraften taget i Brug overalt i Tekstilindustrien
og førte denne over i dens sidste Stadium:
Fabriksindustrien. De talrige hjemmearbejdende
Vævere forsvandt i Løbet af en Menneskealder,
Virksomheden blev samlet i Fabrikker og med
den billigste Arbejdskraft, navnlig Kvinders og
Børns. Samtidig flyttedes Tekstilindustriens
Hovedsæde. Opr. havde dette været Østengland,
hvor Faareholdet var størst, og Forbindelsen
med Kontinentet lettest baade for Tilførsel af
Uld og Afsætning af Garn og Klæde.
Bomuldsindustrien foretrak af Hensyn til de tekniske
Hjælpemidler, der som før nævnt bragtes i
Anvendelse af den, de vandrige Egne i Lancashire,
Cheshire og tilstødende Del af Yorkshire, idet
man til de første Maskiner ofte anvendte
Vandkraft. Med Dampmaskinens Indførelse blev
Nærheden ved Kul- og Jernminer af Bet., men ogsaa
i saa Henseende bød Lancashire - og Egne af
Skotland - de bedste Betingelser, hvorfor
Fabrikkerne, der igen af Hensyn til
Arbejdskraften samledes i Byer, opstod her; naar Byerne
tilmed frembød gunstige Forhold for Tilførselen
af Raastof, skød de frem med rivende Hast: fra
1801-41 voksede Manchesters Folketal fra 90000
til 300000, Liverpools fra 78000 til 228000.
Industrien forsvandt fra Landsbyerne og samledes i
Storbyer, hvorfra dens Masseprodukter sendtes
ud over Verden.
Opsvinget i Bomuldsindustrien forplantede sig
til Uld-, Linned- og Silkeindustrien, der derfra
fik Impulser til tekniske Forbedringer; men
Forbruget af Raabomuld anslaas dog c. 1840 til
400 Mill. lbs over for 200 Mill. lbs Uld.
Dampmaskinens videre Anvendelse kom snart en Rk.
andre Industrier, men navnlig Transportvæsenet
til Gode. I Slutn. af 18. Aarh. havde forskellige
Kanalanlæg og ny Former for Vejbygning (Mac
Adam’s bl. a.) været betydelige Fremskridt, men
nu kom (1830) den første Jernbane og de første
Dampskibe; Kul og Jern fik en uhyre udstrakt
Anvendelse (Skinner, Jernskibe, Maskiner o. s. v.),
og E. fik et mægtigt Forspring for alle andre
Lande i Kraft af sine Rigdomme paa disse
Mineraler og sin Evne til at udnytte dem.
E.’s Industri og Handel var saaledes omkr.
Beg. af 19. Aarh. gledet ind i en ny Epoke:
Fredsperioden fra Napoleonskrigenes
Slutn. til Verdenskrigens Beg., der kun
midlertidigt og uden dybere Virkning afbrødes af
Krimkrigen (1854) og den sydafrikanske Krig
(1899-1902).
Inden for Perioden kan skelnes mellem tre
Afsnit. Det første kan betegnes som
Frikonkurrencens Gennembrud i E. og
slutter med Korntoldens Ophævelse 1846. Industri
og Omsætning skifter Form ved Dampmaskinens
voksende Udbredelse. Af mekaniske Væve var
der 1815 c. 3000 i Anvendelse, 1834 var Tallet
steget til 100000; samtidig steg Indførselen af
Raabomuld fra 40 til 150 Mill. kg. Ogsaa i andre
Fag end Tekstilindustrien trængte den
mekaniske Kraft og dermed den fabriksmæssige
Masseproduktion frem, for hvilken det gjaldt at skabe
et Verdensmarked. Efter at Stephenson 1829
havde bevist den praktiske Anvendelighed af
Lokomotivet, blev Anlægget af Jernbaner i
Løbet af faa Aar til en sand Mani: 1845 vedtog
Parlamentet saaledes 120 Jernbanelove,
omfattende Linier af 4500 km’s Længde. 1838 var
Great Western paa 15 Dage gaaet over alene
ved Dampkraft fra Bristol til New York, og der
blev nu taget fat med stor Kraft paa Bygning af
Dampere til oversøisk Fart. Men under alt dette
sprængtes det gl. Beskyttelsessystem; Industrien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
