Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der, bl. a. ved Valgloven af 1832, havde faaet
større politisk Indflydelse end før, var
interesseret i at faa Raastoffer og Fødemidler billigt
indført og i at faa Frihandelsprincippet
anerkendt i andre Lande, der havde Brug for de
engelske Fabriksvarer. Toldreformen, der
ophævede ell. nedsatte Tolden paa en Mængde
Varer, gennemførtes af Robert Peel 1842; 1846
fuldførtes den ved Korntoldens fuldstændige
Bortfalden. 1850 ophævedes de sidste Rester
af Navigationsakten.
Industriens Omdannelse havde mangeartede
sociale Følger: Til Pasning af Spindler og Væve
kunde Kvinder og Børn anvendes som billig
Arbejdskraft. Særlig gav Anvendelsen af Børn
Anledning til frygtelige Misbrug derved, at
Fattigvæsenet udlejede Børn fra ganske smaa af til
Arbejde i Fabrikker. Som Værn for saadanne
Børn vedtog Parlamentet 1802 en Lov, der er
den første Spire til
Arbejderbeskyttelseslovgivningen (s. d.). Denne stødte i øvrigt an mod
Uvillien over for Statens Indgriben i
Næringsfriheden og Kontraktsfriheden. En egl. effektiv
Fabriklov fik E. først 1833, den udvidedes 1850.
Arbejderne selv kunde kun gøre lidet for at
forbedre deres Kaar; 1800 var enhver
Arbejdersammenslutning blevet forbudt. Forbudet
hævedes 1824, men med Arbejderstandens
Organisation gik det kun smaat; i 1830’erne dannedes
dog forskellige trades unions, Fagforeninger for
større Omraader; særlig Jernindustriens
Udvikling og Konstruktionen og Pasningen af
Maskinerne for Industri og Transport krævede megen
mandlig Arbejdskraft med en god Uddannelse,
og Arbejderne i disse Fag samt i
Bygningsfagene kom efterhaanden til at udgøre Standens
Aristokrati, der tidligt var modent til at
organiseres.
I Aarhundredets flg. Afsnit, der kan regnes
fra 1846 til op imod 1880’erne, var E.’s
Stilling som Verdens første
Industriland - The workship of the world -
ubestridt. Samtidig bragtes mægtige ny Arealer
i Amerika under Kultur, saaledes at E. herfra
kunde forsynes med Landbrugsprodukter.
Borgerkrigen i de Forenede Stater fik meget følelige
Følger for E., særlig ved at stoppe for
Bomuldseksporten fra Sydstaterne, men efter Krigens
Afslutning tog E.’s Industri igen et mægtigt
Opsving. Udførselen fra E. havde 1862 en Værdi
af 124 Mill. £, 1872 af 256 Mill. £. Inden for
Arbejderbevægelsen bemærkes i disse Aar
Dannelsen af de store Forbrugsforeninger (English
wholesale society 1863, Cooperative union 1869)
og Opsvinget i Fagforeningsbevægelsen bl. de
faguddannede Arbejdere; først 1876 sikredes dog
Fagforeningernes Retsstilling, og de fik Lovens
Beskyttelse for deres Pengemidler.
Det tredie og sidste Afsnit karakteriseres
derved, at E. har faaet Amerika og
Tyskland som Konkurrenter paa det industrielle
Verdensmarked. Sit Landbrug havde E. maattet
ofre i Konkurrencen med de oversøiske Lande:
først kunde Kornet og siden - da Skibene blev
indrettede med Kølerum - de animalske
Produkter købes billigere udefra, efterhaanden som
Transportomkostningerne sank, end de kunde
produceres i E. Men nu var Amerika imidlertid
ogsaa blevet et Industriland, der som saadant
begyndte at tage Konkurrencen op med E.’s
Industri i E. selv og paa Verdensmarkedet, og
samtidig kom en ny farlig Konkurrent til,
nemlig Tyskland. Amerika havde i sine
uoverskuelige, naturlige Rigdomme og sin stærkt
voksende Befolkning de bedste Betingelser for
at blive E.’s Konkurrent som Industriland og
udnyttede dem nu med et langt mere forceret
Arbejdstempo, end det kendtes i E., og ved
omfattende Trustdannelser. Ogsaa Tyskland
havde rige naturlige Hjælpemidler at støtte sig
til, men hertil kom nu efter 1871 en stærk
Statsmagt, en flittig og grundig Udnyttelse af
alle videnskabelige Hjælpemidler (bl. a. af den
største Bet. for Staalindustrien og for den kem.
Industri) samt en vel organiseret og bevidst
Stræben fremad paa Markedet i andre Lande.
Disse Momenter nævnes her, fordi de i særlig
Grad har bidraget til at gøre E. Pladsen stridig
som Verdens første Industriland og samtidig har
indvirket paa selve E.’s industrielle Forhold, om
end E.’s Industri hverken m. H. t. Organisation
ell. ny Metoder for Produktion ell. Afsætning
har kunnet maale sig med sine Konkurrenter.
Frygten for den opdukkende Konkurrence gav
atter Protektionismen Vind i Sejlene, men
endnu har den kun faa positive Resultater at
opvise, t. Eks. kan dog nævnes Patentloven, der
fordrer, at udenlandske Patenter for at
anerkendes i E. skal udøves der. En Forbundsfælle
har Protektionismen faaet i Imperialismen, der
bl. a. ønsker at knytte Rigets mange og vidt
adskilte Dele sammen ved indbyrdes
Toldbegunstigelser. Men alle politiske, økonomiske og
sociale Bevægelser inden for det britiske Rige
synes Verdenskrigen nu at have opslugt, og
hvorledes de vil være omformede, naar
Kræfterne atter engang kan røre sig frit, kan man
endnu ikke skimte.
Til den foregaaende Oversigt over E.’s
Udvikling som Industriland skal føjes nogle
statistiske Oplysninger om den
industrielle Tilstand, som den var før Krigen.
Efter Folketællingen 1911 var følgende Antal
Personer i E. og Skotland beskæftigede i de
forsk. Industrier:
| absolut | procentvis | |
| Minearb. og Stenbrud | 1226000 | 11,9 |
| Jern- og Maskinindustri, Skibsbygning | 1842000 | 17,8 |
| Ædle Metaller, Instrumenter, Ure | 134000 | 1,3 |
| Bygningsarbejde | 1036000 | 10,0 |
| Træ- og Møbelindustri | 320000 | 3,2 |
| Sten-, Ler- og Glasindustri | 188000 | 1,8 |
| Olie-, Gummi- o. a, kem. Ind. | 198000 | 1,9 |
| Papir- og grafisk Industri | 121000 | 1,2 |
| Tekstilindustri | 1542000 | 14,9 |
| Beklædnings-, Fodtøjsindustri | 1304000 | 12,6 |
| Fødevareindustri og -handel | 1549000 | 15,0 |
| Gas-, Vand-, Elektricitets- o. l. Værker | 104000 | 1,0 |
| Arbejdsmænd i forskellige Industrier o. l. | 764000 | 7,4 |
| I alt | 10328000 | 100,0 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
