- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
237

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Industri - England. Handel og Skibsfart m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskæftigede Personer er c. 500000. Detaillerede
Oplysninger om Produktion m. v. foreligger sidst
for 1907, idet en senere Statistik for 1912 ikke
er offentliggjort. Statistikken for 1907 omfatter
Industrier, der beskæftiger 7 Mill. Arbejdere;
Forskellen mellem dette Tal og de ovf. anførte
10-11 Mill. skyldes Personer i Smaaværksteder
o. l., Personer ved Handels- og
Kontorvirksomhed o. l. Antallet af egl. Arbejdsgivere i
Industrien naar ikke 300000. Produktionens
Bruttoværdi blev opgjort til 1765 Mill. £, de
herved anvendte Raastoffer ell. halvfærdige
Varer til 1053 Mill. £, hvorefter Nettoværdien
(Arbejdsløn, Kapitalrente, Udbytte) blev 712 Mill. £,
der antagelig skulde forhøjes med 50 Mill. £
for Smaavirksomheder o. l. Bruttoværdien
fordelte sig med 1490 Mill. £ paa England-Wales,
208 paa Skotland og 67 paa Irland og med flg.
Beløb paa de vigtigste Industrier:
Mill. £.
Mineindustri148
Jern- og Maskinindustri375
Andet Metal93
Tekstil334
Beklædning108
Føde- og Drikkevarer287
Kemiske Industrier75
Papir og Bogtryk61
Læder, Gummi34
Træ46
Ler-, Sten-, Bygningsarb.117
Offentlige Værker85


De i Industrien anvendte Maskiners Styrke
blev 1907 opgjort til 10,7 Mill. HK (1880: 2,2),
hvoraf 2,5 i Mineindustrien, 2,4 i Jern- og
Maskinindustri, 2,0 i Tekstilindustri og 2,0 i Gas-,
Elektricitetsværker o. l.

I Minedriften er Kullene det ganske
dominerende Produkt og er blevet det i stadig
højere Grad, hvilket bl. a. fremgaar af flg. Tal
for Arbejdernes Fordeling i England-Wales:
18511911
ArbejdereiKulminer183000874000
--Jernminer1900022000
--Tinminer130007000
--Blyminer200003000
--Kobberminer18000300


Kuldistrikterne fordeler sig i tre Grupper: en
nordlig omkr. Tyne med Udførsel over
Newcastle, Sunderland, Hull m. fl. (4 à 500000 Arb.),
en i Midtengland, der har de store
Fabrikdistrikter som Aftagere (200000 Arb.), og en i Sydwales
med Udførsel over Cardiff m. fl. (250000 Arb.);
hertil kommer Distrikterne i den sydlige Del
af Skotland (150-200000 Arb.). Antallet af
Miner i Drift er c. 3500. Den samlede
Kulproduktion udgjorde 1913 og 1914 henh. 287 og 265
Mill. t til Værdi 140 Mill. £. Ca. en Fjerdedel
af Produktionen eksporteres. Til Sammenligning
skal anføres, at Amerika producerer over 500
Mill. t, Tyskland 200, alle andre Lande
tilsammen 150. Af Jernerts produceres 15 Mill. t,
men dette er ikke nok til Forbruget, og der
indføres derfor bl. a. fra Spanien 7 Mill. t, der
er af bedre Kvalitet end den eng. I c. 300
Jernværker fremstilles af denne Erts 9 à 10 Mill. t
Raajern (i Amerika 30, i Tyskland 19, andre
Lande 18). Paa dette Omraade er E. trængt
tilbage af sine Konkurrenter. Endnu i 1870’erne
var E.’s Andel i Jernproduktionen over
Halvdelen. Af andre mineralske Produkter skal
nævnes Tin (c. 7000 t), Bly (27000 t), Salt
(1,3 Mill. t, i Cheshire og Staffordshire),
Skifersten, Sandsten, Limsten og Porcelænsjord, for
blot at nævne de mest værdifulde.

Bearbejdelsen af Jern og Metaller er
E.’s største Industri og omfatter saa godt som
alle herhenhørende Produkter: fra raa Plader
og Stænger til allehaande Maskiner (særlig for
Tekstilindustrien), fra Skibe til Staalpenne o.
s. v.; hertil er kommet i nyere Tid en
omfattende Produktion af elektrisk Materiel,
Motorvogne og Cykler. Industrien er i væsentlig Grad
samlet i Midtengland med Birmingham og
Sheffield som Centrer. Men ogsaa London og
Glasgow maa nævnes i denne Forbindelse; Glasgow
særlig for sine Skibsbyggerier langs Clyde. I
Tekstilindustrien beskæftiges c. 600000
Personer med Spinding og Vævning af Bomuld
(1861 c. 450000), hvoraf de fleste i og ved
Manchester (Lancashire). Af Bomuld var Forbruget
c. 1 Mill. t; af Bomuldsgarn tilvirkedes (1907)
0,9 Mill. t til Værdi 90 Mill. £; 1/7 heraf
eksporteredes. Af Bomuldsstof tilvirkedes 7 Mill.
Meter, hvoraf 9/10 eksporteredes.
Bomuldsindustriens samlede Salgssum for færdige Varer
ansloges 1907 til 125 Mill. £, 4/5 eksporteredes.
Forarbejdelsen af Uld har sit Sæde i Yorkshire
(Bradford, Leeds) og beskæftiger 200000 à 250000
Arbejdere; dette Tal har i mange Aar været ret
konstant. Der brugtes c. 0,4 Mill. t Uld, hvoraf
4/5 importeret, og Værdien af producerede uldne
Varer blev for 1907 ansat til c. 50 Mill. £, heri
ikke medregnet Værdien af eksporteret Uldgarn.
Halvdelen af Produktionen eksporteres. Andre
vigtige Grene af Tekstilindustrien er
Jutevæveriet, der særlig drives i Skotland,
Linnedvæveriet, der er specielt irsk, Tilvirkning af
Kniplinger (Nottingham) og Trikotage (Nottingham
og Leicester) samt Tovværksfabrikation. Af
andre særlig betydelige Industrier (bl. a. for
Eksporten) skal nævnes Fajancetilvirkning, med
Hovedsæde i Staffordshire, Glasfabrikation,
Fabrikation af forskellige kem. og med. Produkter,
af Kontorartikler, Papir m. v., Biskuit, Øl (27
Mill. Gallons) og Spiritus (Whisky).

Til Oplysning om Arbejderstandens
Organisationer meddeles, at Fagforeningerne tæller 4
Mill. Medlemmer, de kooperative Selskaber
næsten 3 Mill. med en aarlig Omsætning paa 150
Mill. £. Sygekasserne (friendly Societies) havde
1912 15 1/2 Mill. Medlemmer. Det alm. Niveau
for Arbejdslønnen i Industrien kan, hvis det
for Aar 1900 sættes = 100, for 1880 sættes til
81, for 1890 til 90 og for 1913 til 105. For
Bygningshaandværkere var Lønnen i 1913 for
fuld Beskæftigelse c. 50 sh. pr Uge, for Smede
og Maskinarbejdere c. 40 sh pr Uge.
J. D.

Handel og Skibsfart.

E.’s Omsætning med Udlandet, om
hvis historiske Udvikling der henvises til det
foregaaende, maa som en naturlig Følge af
Landets Beliggenhed, der har gjort det til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free