- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
241

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Handel og Skibsfart m. m. - England. Landbrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Aar - bl. a. ved Lloyd Georges Initiativ
- stærkt udviklede sociale Forsikringsvæsen
(Syge-, Ulykkes-, Arbejdsløshedsforsikring,
Alderdomsforsørgelse), der hidtil kun havde
fundet daarlig Jordbund i den alm. Opinion i E.,
særlig for saa vidt det gik ud over
Frivillighedsprincippet, henvises til de specielle
Artikler herom.
J. D.

Landbrug.

E.’s Landbrug har Interesse for Danmark,
dels fordi det i fl. Retninger har været
vejledende for det danske Landbrug, dels fordi
E. nu i en Aarrække har været Danmarks
Hovedmarked for Landbrugsprodukter, saa at
Danmark stadig konkurrerer med de eng.
Landmænd og til en vis Grad er afhængig af den
Udvikling, det eng. Landbrug undergaar.

I det hele Erhvervsliv spiller Landbruget i
E. en langt mindre Rolle end i de fleste andre
Lande og kan ikke skaffe Brødkorn ell.
Husdyrprodukter nok til Landets Forsyning. Grunden
til disse Forhold er paa ingen Maade, at
Landbruget staar lavt - tværtimod - men ligger
i den enorme Udvikling af Industri og Handel,
der paa mange Maader paavirker Landbrugets
hele Præg. Indtil henimod 19. Aarh.’s Midte
havde Landbruget i en lang Aarrække nydt
godt af en stærk Toldbeskyttelse, og dennes
Fjernelse i Forbindelse med nye Landes
Opdyrkning og Kommunikationsmidlernes
Udvikling aabnede Vej for en Strøm af
Landbrugsprodukter fra alle Verdensdele, der udsatte
den engelske Landmand for en voldsom
Konkurrence og fremkaldte fl. Kriser.

Det er bekendt, at Ejendomsretten over Jord
i E. er samlet paa forholdsvis faa Hænder, ofte
til meget store Godser, og at Jorden er meget
kostbar, mest p. Gr. a., at saa mange
Ejendomme ved fideikommissariske Baand er
unddragne den uhindrede Omsætning, medens der
paa den anden Side er stor Efterspørgsel efter
Jord bl. rige Købere, saa at Kapital anvendt
til Ejendomskøb ofte kun giver et Par Procent.
De enkelte Landbrugs Størrelse er meget
varierende.

En Følge af disse Forhold er, at Forpagtning
i E. er den alm. Brugsform, medens
Selvejerbønder og jordbesiddende Husmænd kun findes
i meget ringe Antal. Da den største Del af
Landmændene saaledes ikke binder Kapital ved
Ejendomskøb, og da Landet i det hele er
kapitalrigt, har der kunnet anvendes megen
Kapital som Driftskapital i Landbruget. En
ejendommelig, meget udbredt Forpagtningsmaade
hviler paa ganske kort Aaremaal og har under
nedadgaaende Konjunkturer Fordele for
Forpagterne. Saadanne Forpagtninger varer dog
ofte lange Aarrækker, tidligere støttede ved et
vist patriarkalsk Forhold mellem Grundejer og
Forpagter; i de senere Aar er Systemet
reguleret ved Love, der sikrer den fratrædende
Forpagter fuld Erstatning for udførte Forbedringer
og Kapitalanvendelse, men som samtidig lægger
en betydelig Byrde paa den tiltrædende
Forpagter.

I det enkelte findes selvfølgelig mange forsk.
Kulturplanter og mange Driftsmaader, men set
i det hele viser Landbruget ikke nogen meget
sammensat Karakter. 1914 optog vedvarende
Græs, Kløver og andet Grønfoder 69 % (72 1/2),
Korn 21 % (16), Kartofler og Rodfrugter 7 1/2 %
(8) og Brak 1 1/2 % (3/4), idet Tallene for pCt.
gælder for England med Wales, og Tallene i
Parantes angiver tilsvarende pCt. for
Storbritannien og Irland. Noget over Halvdelen af
det hele Areal er benyttet til vedvarende Græs,
der i øvrigt er af meget forsk. Værdi. En Del
heraf er tarvelige Græsgange, særlig i de
bjergfulde ell. bakkede Dele af Landet; en anden
Del er egl. Engareal; men desuden findes, især
i det vestlige E., en stor Del af den egl.
Agermark og ofte af den bedste Jord udlagt til
vedvarende Græs, der plejes med stor Omhu,
undertiden har ligget til Græs fra gl Tid; med
de levende Hegn, enkeltstaaende Træer og
Trægrupper yder disse Arealer særdeles gunstige
Forhold for Husdyrenes Ernæring paa Græs,
der i E.’s milde Klima kan finde Sted i betydelig
længere Tid end i Danmark. Bl. de Sædskifter,
der anvendes, træffer man meget ofte i mere ell.
mindre ren Skikkelse det bekendte Vekselbrug,
Norfolker-Bruget: Rodfrugter, Byg, Kløver,
Hvede. Desuden anvendes Sædskifter, der
nærmer sig til Kobbelbruget ell. det forbedrede
Trevangsbrug.

Bygningerne i det eng. Landbrug kan i det
hele være mindre omfangsrige og solide og
derfor billigere end i Danmark, da det er alm.
at sætte det meste af Sæden i Stak, og da det
milde Klima gør det muligt at slaa af i
Fordringen til Staldene.

I E. er der tidlig foregaaet en Bevægelse bl.
Landarbejderne bort fra Landbruget, til Byerne
ell. ved Udvandring, og den stigende
Arbejdsløn har medført en udstrakt Anvendelse af
Maskiner i det eng. Landbrug, der i denne
Henseende har været Mønster for de fleste andre
Lande. Alm. er Dampkraftens Anvendelse, paa
større Gaarde som Bevægkraft, samt alle
Nutidens egentlige Landbrugsmaskiner.

En fremragende Side ved det eng. Landbrug
er den store Udvikling af Husdyrbruget. Som
særlig gunstige Betingelser for en saadan
Udvikling maa fremhæves det gunstige Klima,
hvis Mildhed og fugtige Luft tillader den
naturlige Ernæringsmaade - paa Græsgangene -
en saa stor Del af Aaret og gør det muligt, at
Ernæringen kan være ensartet; fremdeles
Nationens store Foretagsomhed og Udholdenhed,
der er nødvendig for Dannelsen og
Vedligeholdelsen af de mange stærkt specialiserede
Racer til forsk. Brug; endelig den store
Kapitalrigdom, der giver Evne til at bære de meget
betydelige Omkostninger, som hviler paa de
fremragende Opdrættere - ofte i mange Aar
uden heldigt Resultat. Gennemgaaende Træk
hos de eng. Husdyr er den store Trivelighed
og den tidlige Modenhed af de kødproducerende
Dyr, men i øvrigt findes de forskelligste
Retninger i Husdyrracerne repræsenterede. Blandt
Hestene finder man som to modsatte
Yderligheder Væddeløbshestene og den kolossale, tunge
Trækhest, Karrehesten; derimellem mangfoldige
Overgangsformer. Bl. Hornkvæget er det de
kødprcducerende Racer og Stammer, der har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free