Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Andre Næringsveje - England. Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beg. af 19. Aarh. E. op til at være Verdens
vigtigste kobberproducerende Land; men de er
nu næsten udtømte, og de leverede 1913 c.
2000 t Erts. Imidlertid indtager E. fremdeles
en fremskudt Stilling paa Kobbermarkedet, idet
det indfører Kobbermalm og ikke fuldt færdige
Hytteprodukter og smelter disse i sine
Hytteværker. Produktionen af metallisk Kobber var
1913: 63100 t.
Berømt fra Oldtiden er ogsaa Cornwall’s
Tinsten, der til Dels forekommer paa samme
Gange som Kobberet. Produktionen heraf har
siden 1850’erne holdt sig nogenlunde
uforandret og udgjorde 1914 8220 t, hvoraf der
vandtes 5144 t Tin.
Blymalms produktionen er stadig
synkende. Blyet forekommer som Blyglans paa Gange
og Lejer paa en Mængde Lokaliteter, men fl. af
disse er nu udtømte, saa Produktionen, der
i 1860’erne var oppe i 100000 t, i de sidste Aar
har været mellem 25 og 30000 t, i 1915 21036 t.
Om end ikke i saa stærk Grad, er ogsaa
Produktionen af Zinkerts dalende (1915:
12254 t).
Foruden paa disse Ertser er E. rigt paa
Wolfram og Arsenikertser, hvis Værdier
dog ikke løber saa højt op som de førnævnte.
Den egl. Bjergværksdrift beskæftigede 1913:
1155302 Arbejdere, hvoraf 1127890 ved
Kulgruberne.
Af nyttige Mineraler bør nævnes Salt
(1915 2,1 Mill. t), hvoraf der ikke udføres saa
lidt.
Paa Bjergarter, der har Anvendelse i
Industrien, er E. rigt, og her kan nævnes Skifer
(324227 t), Ler for Pottemagervarer, Fajance-
og Porcelænsfabrikker (13,3 Mill. t) og
Bygningssten (c. 20 Mill. t).
A. G.
Om E.’s Fiskeri, se Fiskeri.
Allerede i Oldtiden blev
Havedyrkningen indført i E., efter at Landet var blevet
underlagt det rom. Kejserrige. Plinius anfører
saaledes, at Kirsebærtræet blev bragt til E. af
Romerne) i 1. Aarh. e. Kr., og utvivlsomt
dyrkede Romerne paa denne Tid ogsaa
adskillige andre Haveplanter, som de kendte fra
Italien. Denne begyndende Havedyrkning
forsvandt imidlertid igen, da Romerne maatte vige
for Sachserne, og først mange Aarh. efter
begynder Sansen for Havedyrkning atter at give
sig til Kende. I Beg. af 15. Aarh. fortæller en
Forf. om en kgl. Have i Windsor med lange,
smalle Veje og Græsplæner og omgivet af Mure
med Taarne. Henrik VIII (1509-47) anlagde den
kgl. Have ved Nonsuch og begyndte Anlægget
af Londons nuv. Hydepark og
Kensington-Haven. Dronning Elisabeth grundede i
Hamptoncourt den første bot. Have; 1632 blev den bot.
Have i Oxford anlagt, og ved Midten af 18.
Aarh. grundedes den kendte bot. Have i Kew.
Under Karl II indkaldtes Franskmanden
Lenôtre, som anlagde Greenwich-Parken og St
James-Parken; senere kom Regents- og
Battersea-Parken saavel som Victoria- og
Southwark-Parken til. Havedyrkningen i E. staar og har
gennem en lang Aarrække staaet paa et højt
Trin. I intet andet Land i Europa finder man
den Interesse for ny Planteformer som i E.,
og det har derfor kunnet svare Regning for de
store eng. Handelsgartnerfirmaer at sende
Rejsende til Tropelandenes Urskove for at
indsamle ny, hidtil ukendte Arter, hvormed de har
beriget den europ. Væksthusflora. Ved
Værdsættelse af saadanne Plantenyheder i dekorativ
Henseende har The Royal Horticultural Society
(oprettet 1805) været Importørerne til stor
Nytte, men ogsaa paa anden Maade har dette
Selskab bidraget meget væsentlig til
Havekulturens Fremme i E.
L. H.
Skovbruget i E. har en væsentlig anden
Karakter end i det øvrige Europa. Hvad der
findes af nogenlunde samlede Skovstrækninger,
drives næsten alt sammen enten som Park ell.
med særligt Hensyn til Jagt. Derfor har heller
ikke hverken Staten ell. Private tidligere haft
Brug for faglig uddannede Skovbestyrere,
hvoraf fulgte, at der indtil omtr. 1890 ingen forstlig
Læreanstalt fandtes i E. De Forstmænd, Staten
havde Brug for i Kolonierne og da særlig
Indien, blev uddannede i Frankrig, ved hvis
Forstakademi (i Nancy) der til Stadighed var
en Gruppe eng. Studerende under Ledelse af
en Officer. - Efterhaanden blev det dog,
væsentligst gennem Scottish Arboricultural
Society’s Møder og Publikationer, alm. erkendt,
at der var Tilbagegang i Landets Skovrigdom,
og at det for en stor Del skyldtes Vanrøgt.
Tilbagegangen var tydeligst i Skotlands
Højbjerge, hvor Lyngheden paa store Strækninger
har afløst Fyrreskoven, og derfor var der
ogsaa et stærkt Ønske om at faa oprettet en
forstlig Læreanstalt i Edinburgh. Den blev
imidlertid, paa ovenn. Tidspunkt, oprettet i
London, vistnok mest af Hensyn til Uddannelsen
af de koloniale Forstmænd, som nu ikke mere
søger til Nancy. - Ovenn. Selskab har Æren
af at have tilvejebragt den første
internationale Skovbrugsudstilling (Edinburgh 1884). -
Planteskolevirksomhed drives i stor Stil i
adskillige skotske Byer, idet disse Forretninger
ikke blot leverer Planter, men ogsaa besørger
det hele Kulturarbejde udført ved Folk, som
sendes ud til Stedet. - Over Skotland har det
øvrige Europa faaet en stor Del af de
Træarter, som fra andre Verdensdele er indførte i
Skove og Parker. - E. er, procentisk, Europas
skovfattigste Land. (Litt.: Report upon
Forestry, »Tidsskr. f. Skovbrug«, VIII).
C. V. P.
Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen.
Den biskoppelige anglikanske
Statskirke, Church of E., maa opfattes som
et i konfessionel Henseende ganske selvstændigt
Kirkesamfund, hvis Rødder gaar tilbage baade
til Middelalderens kat. Kirke og til
Reformationen, men som har udviklet sig til en egen,
ejendommelig Kristendomstype. Man genfinder i den
de evangeliske Grundsandheder, som Luther og
Calvin gjorde gældende, men man genfinder
tillige mange kat. Elementer, især i
Kirkeorganisationen. Der lægges stor Vægt paa det
biskoppelige Embedes Bet. og paa Bet. af apostolsk
Succession, men navnlig lægges der Vægt paa
det Fælleskirkelige. Kirkens Organisation har i
alt væsentligt den Form, Elisabeth gav den.
E. er delt i 2 Kirkeprovinser, hver med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
