Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde blive oplært i Kristendomskundskab.
Disse Charity Schools betegner Beg. til det
frivillige Skolesystem, der gennem lange Tider
skulde faa saa stor Bet. for det folkelige
Undervisningsvæsen i E. Fra 1785 fik denne Bevægelse
en kraftig Støtte ved Oprettelsen af
Søndagsskoler (Robert Raikes og Thomas Stock), der
allerede 1813 arbejdede i et Antal af 7125 med
884728 Elever og 88860 Lærere. Fra E. bredte
denne Skoleform sig over hele den
protestantiske Verden.
»Den industrielle Revolution«, der i Beg. af
19. Aarh. foranledigede saa stærkt Beslag lagt
paa Børns Arbejdskraft saavel i Fabrikker som
i Minerne, fremkaldte Asylsagen (Robert Owen),
og samtidig hermed er det, at Kvækeren
Joseph Lancaster og Præsten Andrew Bell
gennem »Den indbyrdes Undervisningsmetode« kom
i Berøring med de Tusinder af Børn, der
voksede op i den sorteste Uvidenhed uden
skolemæssig Behandling. Lancaster’s Tilhængere,
Dissenters, dannede 1808 British and Foreign School
Society, medens Bell’s Venner 1811 sluttede sig
sammen om ham i National School Society,
der begge oprettede et stort Antal Skoler, og
saaledes ved deres levende Interesse for
Undervisningen fik Bet. i første Række for de i
Samfundet lavest stillede Børn og i anden Rk.
gennem den offentlige Diskussion, de
fremkaldte, paa de kommende pædagogiske
Reformer. Hidtil var al Folkeskoleundervisning
blevet henvist til det private Initiativ; men 1833
skete det første Indgreb fra Statens Side paa
disse Forhold, idet der blev bevilget 20000 £ til
Opdragelsesformaal, og man benyttede de to
bestaaende Skoleselskaber som raadgivende
Mellemmænd. 1839 blev Kontrollen med denne
Bevilling overdraget til en under Privy Council
(Statsraadet) sorterende Special Committee, der
1856 afløstes af Education Department, Beg. til
et Undervisningsministerium (Board of
Education, siden 1900). De stadige Krav om større
Statstilskud til Skolevæsenet foranledigede en
Række Bestemmelser, der samledes i Revised
Code af 1862. Denne fastslog, at
Understøttelserne skulde afhænge af de Resultater,
Skolerne naaede (Payment by Results). - Under
Gladstone’s liberale Ministerium gjordes 1870
det første Skridt hen imod en Folkeskolelov.
Efter denne blev Landet inddelt i Skoledistrikter
og i disse oprettet folkevalgte Skoleraad (School
Boards). Disse skulde drage Omsorg for, at
der fandtes det tilstrækkelige Antal Skoler i
deres Distrikt, og om fornødent oprette egne
Skoler: Distrikts- ell. Kommuneskoler (Board
Schools), og de fik Ret til at paalægge en
Skoleskat til Underholdning af Elementarskolerne, i
hvilke Skolepengene ikke maatte overstige 9
Pence ugentlig. Som offentlige Skoler skulde
betragtes ikke alene Board Schools, men ogsaa de
af Staten støttede frivillige Skoler.
Religionsundervisningen skulde meddeles gennem
Bibellæsning og lægges før ell. efter den alm.
Skoletid. Tilsynet (dog ikke med
Religionsundervisning) skulde øves af Statens Skoleinspektører.
Skolepligten blev (1880) obligatorisk for alle
Børn mellem 5 og 14 Aar. Balfour’s Lov af 1902
ophævede, hvad det økonomiske angik, denne
Adskillelse mellem de to Slags Skoler; men de
konfessionelle Spørgsmaal vedligeholdt Striden.
Birell søgte 1906 at gøre den eng. Folkeskole til
en Enhed med konfessionsløs
Religionsundervisning, men det lykkedes hverken ham ell. de flg.
Ministre Mac Kenna og Runciman at finde den
endelige Løsning af Skolespørgsmålet. -
Loven af 1902 medførte en betydelig Forhøjelse af
Skolevæsenets Budget. 1902 beløb den samlede
Udgift sig til 14 1/2 Mill. £ (deraf Staten 9 1/2 Mill.
£ og Kommunerne 5 Mill. £); men 1914 var disse
Beløb stegne til 13 Mill. £ for Staten og 14
Mill. £ for Kommunerne foruden 2 Mill. £ til
tekn. og højere Skoler. - Læreruddannelsen
foregaar paa 84 Seminarier, der alle er private
ell. staar i Forbindelse med et religiøst
Samfund. Medens der aarlig tiltrænges c. 9000
Lærere, uddannede Seminarierne 1914 kun
Halvdelen af dette Antal, hvilket staar i Forbindelse
med den lave Lærerløn, 146 £ aarlig for
Lærere og 101 £ for Lærerinder. Paa
Fortsættelsesundervisningen af Ungdommen mellem 14 og
18 Aar arbejdes der; men 1914 deltog kun 14 %
af disse Aldersklasser i denne Undervisning. -
Lov af 1906 indfører Skolebespisning, og Love af
1907 og 1909 Skolelæger.
Den faglige Uddannelse for
Ungdommen ved tekn. Skoler (Technical Schools)
blev tidligere givet af Privatanstalter ell. Skoler,
oprettet af Foreninger og Lav (f. Eks. City of
Guilds London School). I den senere Tid har
man dog ogsaa søgt at oprette Skoler af denne
Art ved offentlige Midler (Lov af 1889 og 1891)
og lagt deres Ledelse under Skoleraadene. -
Mellemskolen er væsentlig overladt den
private Entreprise, medens der fra Statens Side
er gjort meget for de højere Skoler.
Disse, i hvilke der tidligere især meddeltes
Undervisning i de klassiske Sprog, har siden 1840
udvidet deres Fagkreds. De søges ikke blot af
dem, der ønsker »lærd Dannelse«, men af unge
Mennesker fra de højere Samfundslag. De er:
1. Grad: Public Schools (uden Statshjælp og uden
Kontrol, med betydelige Legater og høje
Skolepenge); 2. Grad: Grammar Schools, opr. stillede
som de foregaaende, men er blevne nødte til at
søge Statshjælp og underkaste sig Statstilsyn
(sædvanlig gennem Univ.); 3. Grad:
kommunale Council Schools med moderate Skolepenge
og mange Fripladser; de kontroleres af Statens
Undervisningsinspektører, og 4. Grad:
ukontrolerede, ofte meget ringe, Privatskoler.
Lærerlønningerne er i alle Grupper højst beskedne,
næppe ud over 200 £ aarlig. En Studentereksamen
afholdes ikke. Skolerne meddeler deres Elever
et Adgangsbevis til Univ. - Af de Mænd, der
har bragt den højere Skole ud af dens
stivnende Formalisme og ind under moderne og
naturlige Opdragelsesprincipper, maa især
nævnes Dr. Th. Arnold af Rugby (1795-1842).
Universiteter findes i Oxford (dets
Oprindelse gaar tilbage til omkr. 900), Cambridge,
hvis Statutter er fra 1229, London (1828),
Durham (1832), Manchester (1880) samt Aberystwith
i Wales (1893). Desuden gives der en Række
Colleges, f. Eks. i Bristol (1876), Sheffield (1879),
Nottingham (1881), af hvilke de højere i
Virkeligheden er smaa Univ. med 1-4 Fakulteter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
