Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Kirkelige Forhold og Undervisningsvæsen - England. Retsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens Univ. paa Kontinentet i Alm. er
obligatoriske Uddannelsesanstalter for det »lærde
Kald«, tjener de eng. Univ. hovedsagelig til
Erhvervelsen af alm. Dannelse, og der gives i
E. mange Gejstlige, Jurister, Læger og Lærere,
der aldrig har studeret ved et Univ.; men
Besøget ved et saadant løfter i høj Grad den
sociale Anseelse, og Univ. frekventeres derfor af
alle, der, uden at ville gaa Embedsvejen, ønsker
at tilegne sig den for de højere Samfundskredse
nødvendige Almendannelse. Dette gælder særlig
de ældgamle Midtpunkter for akademisk
Dannelse, Oxford og Cambridge. - University
Extension Lectures’ -Bevægelsen, der har til
Hensigt at bringe Klasser, der ikke kan besøge
Univ., i Berøring med den akademiske
Læremetodes Aand, er udgaaet fra disse.
Af Højskoler for egl. Faguddannelse har E.
ikke mange. I London og de større Byer bestaar
i Forbindelse med Hospitalerne Skoler for
Læger; de Studerende har Ret til at praktisere,
efter at have aflagt Prøve for College of
Physicians, College of Surgeons ell.
Apotekerselskabet. En Retsskole findes i Lincolns Inn (London);
men i Reglen gaar Juristerne i Lære hos en
Advokat (Barrister) ell. Notar, og efter aflagt
Eksamen træder de ind i en af de jur.
Korporationer. Af teol. Seminarier gives der et stort
Antal, saavel protestantiske som kat.; Lærere og
Lærerinder uddannes i Seminarier (Training
Colleges), af hvilke der findes 52 med Internat,
32 Eksternater; 41 er Kvindeseminarier.
Polytekniske Anstalter i større Stil findes i London,
Birmingham og Leeds. Desuden
Kunstakademier og Musikkonservatorier. South Kensington
Museerne er Midtpunktet for en stor Del af
disse Virksomheder. (Litt: H. P.
Langkilde, »Oversigt over eng. Skolevæsens Udvikling
og nuv. Ordning« [1916]; N. Neergaard,
»Den eng. Almueskole« [i »Vor Ungdom«, 1883];
Georg Bruun, »Af en Skolemands
Læsning« [i »Vor Ungdom«, 1898-1916]; Joakim
Larsen, »Religions- og Moralundervisningen i
E.’s Folkeskoler« [i »Hjem og Skole«, 1912]).
Fr. Th.
Retsvæsen.
Eng. Ret er i sin Udvikling, sin Form og sit
Indhold væsentlig forsk. fra Kontinentets. Den
har aldrig direkte optaget Romerretten, men
kun indirekte modtaget Paavirkning derfra og
er, som den foreligger den Dag i Dag, først og
fremmest Resultatet af en ejendommelig,
national Udvikling, der rolig, jævn og kontinuerlig
rækker over et Tidsrum af 6 à 700 Aar. Til eng.
Rets Hovedejendommelighed hører dens
konservative Præg, dens Værnen om Individets
Selvbestemmelsesret og dens Byggen paa det
private Initiativ. Dens Form gør den
utilgængeligere end nogen anden moderne Ret; thi den
er kun i ringe Grad kodificeret, men har til
Gengæld en Rigdom af gl. og ny, gerne ordrige
Enkeltlove samt et stort Fond af judicielle og
politiske Enkeltafgørelser, der respekteres som
Loven selv. Denne saaledes direkte af det
praktiske Retsliv skabte Retsdannelse og den
Veneration, hvormed denne værnes og respekteres,
giver paa den anden Side eng.
Retshaandhævelse og Retsudvikling en Tryghed og
Fasthed, der næppe kendes noget andet Sted i
tilsvarende Grad. - Medens visse Dele af eng.
Ret, saaledes særlig alt, hvad der angaar fast
Ejendom, hvilken Del endnu den Dag i Dag
er iklædt Former fra Lenstiden -, staar tilbage
for den paa Kontinentet udviklede Ret, har, som
vel kendt, den eng. Forfatningsret (hvilket er
ensbetydende med den eng. Forfatningshistorie,
jfr ovf.) direkte ell. indirekte været Forbilledet
for alle andre moderne Staters Konstitutioner.
Videre har E. i Forbindelse med sine
Kolonisationer og sit Verdensherredømme paa
Handelens Omraade udviklet en Handelsret og
Søret, der i større ell. mindre Omfang dels
ligefrem anvendes; dels finder Efterligning hele
Verden over. Endelig har den eng. Proces med
dens energiske, til Dels endog hensynsløse
Gennemførelse af Umiddelbarhedsprincippet med
dermed flg. Mundtlighed og Offentlighed, saavel
som af Anklageprincippet i Forbindelse med
dens udstrakte Anvendelse af
Nævningeinstitutionen været et betydningsfuldt og lærerigt
Forbillede ved alle nyere Procesreformer
andensteds. En samlet Fremstilling af
Hovedpunkterne i den hele eng. Ret, med særligt Eftertryk
paa Rettens hist. Side, findes i Stephen,
New Commentaries of the Laws of E., partly
founded on Blackstone, der er udkommet i
mange Udgaver.
Hvad engelsk Retspleje angaar, da
ligger dens Tyngdepunkt hos The Supreme
Court of Judicoture, der har sit Hovedsæde i
London og er beklædt med c. 30 Dommere, alle
- med Undtagelse af Lord Chancellor, der
skifter med Regeringerne - udnævnte af Kronen
paa Livstid, og saaledes, at de kun kan
afskediges efter Ansøgning fra begge
Parlamentets Afdelinger. Denne Supreme Court bestaar
af 2 Hovedafdelinger: His Majesty’s High Court
of Justice og His Majesty’s Court of Appeal.
High Court har igen forsk. Afdelinger, af hvilke
Kings Bench Division har den mest omfattende
Kompetence, medens Probate, Divorce and
Admiralty Division behandler Stridigheder om et
Testamentes Gyldighed m. H. t.
Eksecutor-Indsættelse, Skilsmissesager og Søsager, og
Chancery Division behandler de mange forsk. Sager
- derunder særlig Skiftesager - der tidligere
navnlig behandledes efter Equity-Principper (se
Equity). Medens i Chancery hver Dommer
altid dømmer for sig og uden Jury, kan der i
de andre Afdelinger ved Siden af
Enkeltdommeren fungere en Jury, ogsaa i civile Sager.
I visse Tilfælde træder dog to - undtagelsesvis
fl. - af Dommerne sammen i saakaldte
Divisional Courts, saaledes naar Kings Bench
virker som Appelret i Forhold til
Grevskabsretterne (County Courts). I Praksis har der inden
for Kings Bench udviklet sig en saakaldet
Commercial Court, idet Dommerne har fordelt
Sagerne saaledes mellem sig, at en af dem særlig
behandler Handelssager, ved hvis Behandling
der da lægges Vægt paa Kortfattethed og
Hurtighed og gøres Modifikationer i de ellers
gældende Bevisregler. I en anden Afdeling af Kings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
