Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Sprog - England. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wörterbuch« [4 Bd, Berlin 1891-97]; Flügel,
»Englisch-deutsches u. deutsch-englisches
Wörterbuch« [3 Bd, Braunschweig 1894]; Al.
Schmidt, Shakespeare-Lexicon, 3th ed. by
Sarrazin [Berlin 1902]; D. Jones, An
English Pronouncing Dictionary [London 1917];
J. S. Farmer, Slang and its Analogues [7 Bd,
London 1895-1904]; E. Morris, Austral
English [London 1898]; Ch. Pettmann,
Africanderisms [London 1913]. Af de utallige
Grammatikker skal her kun nævnes nogle paa hist.
Grundlag, Sweet, New Engl. Grammar
[Oxford, I 1892, II 1898]; Jespersen, Modern
Engl. Grammar [Heidelberg, I 1909, II 1914];
Luick, »Histor. Grammatik d. englischen Spr.«
[Leipzig 1914 ff.]. Sproghistorie: Kluge m. fl. i
Paul’s »Grundriss der german. Philologie«, I
[Strassburg 1899]; Ellis, Early Engl.
Pronounciation [5 Bd, London 1874-89]; Sweet,
History of Engl. Sounds [Oxford 1888]; Skeat,
Principles of Engl. Etymology] [Oxford, I 1887,
II 1891]; Emerson, History of the English
Language [New York 1894]; Jespersen,
Progress in Language [2. Udg., London 1909],
Growth and Structure of the Engl. Language
[2. Udg., Leipzig 1912]; Bradley, The Making
of English [London 1904]. - Vejledning til
Studiet med bibliografiske Anvisninger: Storm,
»Englische Philologie« [2. Udg., I, Leipzig 1892,
II, Leipzig 1896]. - Med Hensyn til Dialekter
se navnlig The English Dialect Society’s talrige
Publikationer og J. Wright, The Engl. Dialect
Dictionary [6 Bd, London 1898-1905]. Mange
specielle Punkter i eng. Sprog er behandlede
i forskellige Tidsskr, især Transactions of the
Philological Society; »Englische Studien«;
Anglia).
O. Jsp.
Litteratur.
Den engelske Litt.’s Historie begynder først,
da Landet omtr. fra Midten af 5. Aarh. bliver
erobret af germanske Folkeslag. De tidligere
Beboere var Kelter; de havde naaet en høj Grad
af Kultur og besad paa Latin og Keltisk en ikke
ringe Litt.; men derfor betragtede de ogsaa de
Fremmede som vilde Barbarer, blandede sig
ikke med dem, men trak sig tilbage til Nordens
og Vestens Bjerge. Deres Sprog faar saa godt
som ingen Indflydelse paa det engelske, og deres
Litt. bliver staaende som fremmed (se keltisk
Litt.); kun nogle af deres Oldtidssagn dukker
senere frem i den eng. Litt. og bliver yndede
Emner for engelske Digtere.
Fra Erobringens Tid til vore Dage, et Tidsrum
af over 14 Aarh., strækker sig i en ubrudt Række
den engelske Litt.’s Værker. Thi om end en
Nutidsenglænder maa lære Oldengelsk, ligesom
en Dansk maa lære Islandsk, er det moderne
eng. Sprog dog fremstaaet ved en stadig fortsat
Udvikling af Oldengelsk, uden at Sproget har
mistet noget af sit germanske Præg, og den
normanniske Erobring i 11. Aarh., der ændrede
saa meget i E., formaaede ikke at omdanne
Sproget, uden for saa vidt den fremskyndede
dets Modernisering og tilførte det en Mængde
Ord af romansk Oprindelse (se i øvrigt ovf.
under »Sprog«).
Efter som det eng. Folk i Tidens Løb bredte
sig uden for E., opstod der en Litt. paa Engelsk,
ikke frembragt i Landet selv. Denne Artikel vil
dog kun behandle Litteraturen i selve E., og
af denne kun den egl. Skønlitteratur, idet
Faglitteraturernes Historie vil findes under de
paagældende Artikler.
I. Den old engelske Periode
c. 450-1066.
De Folkeslag, Angler, Sachser og Jyder, der
fra Midten af 5. Aarh. strømmede over til E.
og under idelige Kampe bosatte sig der, stod
m. H. t. Aandsudvikling paa samme Standpunkt
som det øvrige Norden paa denne Tid. De var
Hedninger og Krigere, og deres Poesi besang
Heltens Tapperhed og hans blodige Sejre.
Skjalden (Scôp) nød stor Anseelse, og hans Kvad
gik fra Mund til Mund og bevarede for Folket
Heltens Minde. Den sædvanlige Form i disse
Digte er den fællesgermanske Langlinie, hvor
Rytmen støttes ved Alliteration, og hvor der
findes mange Kendinger, saaledes som vi kender
dem i den gl. isl. Poesi. De ældste af disse
Digte er sikkert blevne til paa Fastlandet og
er bragte med over til det ny Hjem. Grundlaget
i dem er det gl. Hedenskab, om de end i den
Form, hvori de er naaede til vor Tid, er mere
ell. mindre paavirkede af Kristendommen. Et
af de ældste af disse Digte er Scòpes Widsid
(Skjaldens Langfart), der næsten udelukkende er
en Opregning af de Steder og Folkeslag, som
Skjalden har besøgt. Et lille Brudstykke,
»Kampen om Finsburgh« (overs. af Ad. Hansen i hans
»Bjovulf«), stammer ogsaa fra Tiden før
Erobringen; det er et ægte Kampdigt, fyldt af Heltes
Tale og Sværdeklang. Det betydeligste af disse
ældste Digte er imidlertid Beowulf, (overs. til
Dansk først af Grundtvig [1820], senere af Ad.
Hansen [1910]; desuden har Valdemar Rørdam
benyttet Stoffet som Grundlag for sit Heltedigt
»Bjovulf« [1899]), det eneste Epos i Oldtidsform,
der er bevaret paa germansk Omraade. I den
Form, hvori vi har det, sættes dets Affattelse til
omkr. Aar 700; men det er sikkert, i hvert Fald
delvis, blevet til paa Fastlandet og er i sin nu
kendte Form en senere Bearbejdelse ell. maaske
en Sammensmeltning af fl. ældre Digte. Hele
Sceneriet i Beowulf er os velbekendt: her holder
Kongen Drikkelag i Hallen med sine Mænd, og
om Natten kommer Uhyret og dræber nogle af
dem. Her kæmper den tapre Beowulf med
Trolden og Troldemoderen og overvinder dem,
og her dør han, efter at have fældet en
frygtelig Drage, af den Edder, den har spyet ud mod
ham. Hele Digtets Indhold viser tilbage til
meget gl. mytiske Forestillinger.
I Løbet af 7. Aarh. blev Englænderne
kristnede, og den oldengelske Poesi bliver fra nu af
overvejende religiøs, dog med Undtagelse af
nogle Krigsdigte, der skildrer Kampe med
Danskerne. Den religiøse Poesi er særlig knyttet
til Navnene paa to Forf.: Kædmon og
Kynewulf, begge fra Nordengland. Kædmon,
der skal være død 680, omskrev en Del af det
gl. Testamente paa engelske Vers; dog tilhører
en Del af de Værker, man har tillagt ham, en
senere Tid og er Oversættelser fra Oldsachsisk.
Kynewulf skal være f. c. 720, men vi ved slet
intet om hans Liv. Man tillægger ham en hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
