Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ukendt Forf. Som herhen hørende Digte kan
endnu anføres de alm. kendte Sir Tristrem og
Floriz and Blanchefleur, men i det hele er
denne Digtning uhyre rig, og de nævnte
Romaner er kun Eksempler mellem mange. Vender
vi os til den egl. engelske Digtning, finder vi
den som en Fortsættelse af den oldengelske, om
end naturligvis den normanniske Digtning har
øvet sin Indflydelse. Den er for en stor Del
Oversætter- og Bearbejderlitteratur, og først
henimod Periodens Slutn. træffer vi egl.
original Digtning. Ligesom i den oldengelske Periode
gør sig her to Strømninger gældende. I St f.
den normanniske Litt.’s Versroman med dens
Skildring af Ridderlivet finder vi her en religiøs
og moralsk Digtning, der henvender sig til de
bredere Lag af Folket og staar som Forløber
for Reformationsbevægeisen og Puritanismen,
medens den normanniske historiske Digtning
viser sin Indflydelse ved at fremkalde en lgn.
paa Engelsk. For Poesiens Vedk. er de
allitererende Vers de sædvanlige og hævder sig lige
til Periodens Slutn., skønt Rimene efterhaanden
trænger ind; men allerede nu tages ogsaa
Prosaen i Brug i didaktisk Øjemed. Paa det
religiøse Omraade træffer vi her omkr. 1200 en
versificeret Samling Prædikener The Ormulum,
hvis Forfatter kalder sig Orm, hvoraf Bogens
Navn. Den udmærker sig ved sin
ejendommelige Versform og Ortografi. Indholdet giver bl. a.
en Skildring af Munkelivet, som det bør leves.
Omtr. fra samme Tid skriver sig et Prosaværk,
Ancren Riwle, der meget udførlig giver Regler
for Kvinders Klosterliv. I Beg. af 14. Aarh.
oversætter Robert Mannyng of Brunne
et fr. Digt under Titlen Handlyng synne; omtr.
samtidig skriver William of Shoreham
sine belærende Digte om Kirkens Dogmer; og
lidt senere, c. 1320, har vi det store nordengelske
Digt Cursor mundi, en Parafrase af det gl. og
ny Testamente lige fra Skabelsen til Dommedag
med en Mængde middelalderlige Legender
indflettet. Den var i sin Tid meget populær -
»den bedste af alle Bøger« kaldes den i en
Paaskrift paa et Eksemplar. 1340 skrev Eneboeren
Richard Rolle of Hampole sit kraftigt
malende Digt »Pricke of Conscience«, medens
han ellers benyttede Prosaformen, der ligeledes
benyttes af Dan Michel of Northgate,
en kentisk Præst, i hans Ayenbite of Inwit
(Samvittighedsnag), en Oversættelse fra Fransk. Hele
denne religiøse Litt. er endnu fuldt ud kat.,
om der end i de senere Værker findes satiriske
Angreb paa Munkene. Men nu hen i Slutn. af
14. Aarh., da E. var ødelagt af indre Kampe,
medens Pestsyger fl. Gange hærgede Landet,
nu rejser sig en revolutionær Aand, der fra selve
Folkets Midte, i jævnt, dagligdags Sprog og i
gammeldags Form holder Dom over Verden i
en stor Allegori. Det er paa den Tid, da Wiclif
viser sig som Forløber for Reformationen, da
Lollard-Sekten dannes, og Bibelen for første
Gang bliver overs. paa Engelsk, at William
Langland skriver sin Vision of Piers the
Plowmand i allitererende Vers, et Digt, der tre
Hundrede Aar før Bunyan behandler Allegorien
med lige saa stor Sikkerhed som han. Her
optræder en jævn Bonde og fortæller om sine
Syner, om Verdens Laster og opfordrer til Bod
som den eneste Vej til at forbedre Verden. Der
er i det tankedybe Digt ikke saa lidt af den
senere Puritanisme.
Paa den historiske Digtnings Omraade møder
vi allerede 1205 Præsten Layamon’s Brut,
en Bearbejdelse af Wace’s Brut d’Engleterre i
betydelig udvidet Form. Hans Digt begynder
med Trojas Ødelæggelse og gaar til
Athelstan’s Tid i 7. Aarh. Skønt Digtet for største
Delen er en Oversættelse fra Fransk, findes der
saa at sige ikke franske Ord deri; den gl. eng.
alliterative Verseform er bevaret, her og der
isprængt med rimede Linier. Sin største Bet.
fik Layamon’s Bearbejdelse ved at gøre denne
rige Skat af kelt. Historier tilgængelig for den
unge eng. Nation og vise den en umaadelig, omend
opdigtet Fortid for det Land, hvori den levede.
I Slutn. af Aarh. skriver Robert of
Gloucester sin store Krønike, der ligeledes
begynder med Trojas Ødelæggelse og fører lige til
Henrik III’s Død; den er skrevet i lange,
uregelmæssige, parvis rimede Vers og er aabenbart
et Forsøg paa at bearbejde de fr. Krøniker i
populær Form. Paa denne Tid træffer vi ogsaa de
første skotske Bidrag til eng. Litt., skrevne af
Skotter, men i den lavskotske Dialekt, der ikke
er væsentlig forsk. fra Engelsk; disse Bidrag har
deres egen Ejendommelighed, der er ved dem
noget opr. kraftigt, noget udpræget nationalt,
som hindrer dem i at forsvinde ubemærket i den
alm. Strøm. Den første af disse Digtere er John
Barbour, Ærkebiskop af Aberdeen. Hans
store Digt, The Bruce (1375-77), er et Stykke
Skotlands Historie, der forherliger Robert
Bruce’s Bedrifter og i Modsætning til de nævnte
eng. Krøniker er hist. paalideligt uden deres
fabelagtige Udsmykninger. Dette Digt blev
efterfulgt af fl. rimede Krøniker, af hvilke her kan
nævnes fra det flg. Aarh. Sangeren Blind
Harry’s Digt Wallace, der besynger William
Wallace’s Bedrifter med stærk Nationalfølelse og
Fjendskab mod Englænderne. Det politiske Præg,
der er over disse skotske Digte, findes ogsaa hos
Englænderen Laurence Minot, hvis 11
Digte om Edvard III’s samtidige Bedrifter i
Frankrig giver et smukt Udtryk for eng.
patriotisk Følelse under Krigene med Frankrig.
Disse Digte bringer os til den egl. Lyrik. Allerede
fra Midten af 13. Aarh. har vi den lille
nydelige Idyl The Owl and the Nightingale, der
giver os et frisk Sommerbillede, og spredte lyriske
Digte er opstaaede rundt om, besyngende med
dyb Naturfølelse Foraarets Komme, ell.
skildrende den Elskedes Skønhed. Henimod Periodens
Slutning, samtidig med, at Langland i sine
tunge, allitererende Vers malede Sædernes
Fordærvelse og manede til Bod, træffer vi som
Forkynder af bred sund Livsglæde og
Livsforstaaelse E.’s første store Digter, Geoffrey
Chaucer. I hans Ungdomsarbejder finder vi endnu
Bearbejdelser af fr. Versromaner, f. Eks. overs.
han en Del af Romaunt de Rose; men efter at
han har været i Italien, bliver han særlig
paavirket af den samtidige ital. Litt. og fører hjem
med sig den tidlige Renaissances frejdige
Livsglæde. I sit Hovedværk, The Canterbury Tales,
er han naaet til at skabe et Værk, der er ægte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
