Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ballader, som Sister Helen, The White ship,
The King’s Tragedy, der dog ingenlunde er
Epigoneri, men et Stof som skabt for hans eget
sydlandsk lidenskabelige, farveglade Sind. Helt
personlig er hans store Sonettesamling House
of life. - Stærkt paavirket af Rossetti var
Charles Algernon Swinburne, hvis
første, af en hed sanselig Skønhedsglæde
gennemtrængte Digtsamling Poems and Ballads 1866
vakte megen Forargelse (Gruppen blev af
Modstanderne kaldt The Fleshly School of Poetry). Til
Gruppens Begejstring for Middelalderen føjer
han en dyb Kærlighed og stor Kendskab til
Grækenland og Rom og til baade ældre og nyere
fr. Litt. (Victor Hugo), og i Songs before
Sunrise (1871) o. a. træder han, der ligesom
Shelley er født Aristokrat, ved sit Had til alt
Tyranni og Undertrykkelse, til Konger og Præster,
i dennes og ikke i Keats’ Spor. Den Udvikling
af rytmiske og metriske Muligheder, der var
foregaaet i hele 19. Aarh.’s engelske Poesi, naar
hos Swinburne en Mangfoldighed som aldrig før
ell senere. Til samme Gruppe hører ogsaa
William Morris, »Digter, Maler, Fabrikant,
Socialist og Forfatter af The Earthly Paradise«,
et Værk paa c. 42000 Vers med halvt romantiske,
halvt klassiske Emner. I sin Digtning synes
Morris ganske uberørt af Tidens Spørgsmaal, an
idle singer of an empty day, men stærkt
paavirket som han er af Carlyle (Past and
Present) og Ruskin, satte han en betydelig Energi
ind paa at forædle de arbejdende Klasser ved
at drage saa meget som muligt af deres
Arbejde ind under Kunstens Paavirkning og derved
at gengive det dets opdragende, humaniserende
Værd. Med denne Gruppe er 19. Aarh.’s
Storhedstid i eng. Poesi forbi. Slutn. af dette og
Beg. af 20. Aarh. præges af en forvirrende
Mængde indbyrdes yderst forsk. minor poets.
Man finder her den sorteste Pessimisme hos
James Thomson (The City of Dreadful
Night), klassisk formfuldendte Ætlinger af
Wordsworth og Arnold som Rob. Bridges
og William Watson, poserende
Æsteticisme hos Oscar Wilde, en barsk, viril
Realisme med imperialistiske Drag, hos Henley
(The Song of the Sword). Over hele denne
Vrimmel rager som den eneste af Folket
kaarede Rudyard Kipling, gennem hvis
Digtning (The Three Nations, Seven Seas), Greater
Britains nyvaagnede imperiale Bevidsthed faar
Udtryk.
Jo længere man kommer frem i 19. Aarh.,
jo mere dominerende bliver Prosaens Stilling
og inden for Prosaen da først og fremmest
Romanen; med den forbedrede Almenundervisning
udvides Læsekredsen umaadeligt, og gennem
Romaner - foruden Dagspressen - søger de ny
læsende Millioner den største Del af deres
aandelige Næring. - Valgretsudvidelsen af 1832 er
det feudale E.’s Ligbegængelse, og samtidig
hermed dør dets Digter Walter Scott.
De ny Magthaveres Samfunds- og Livssyn
faar sit Udtryk i Manchesterskolens
Frikonkurrenceteorier, alt i Livet følger Loven
om Tilbud og Efterspørgsel. Den stærkeste
Reaktion mod denne haarde økonomiske
Samfundsopfattelse kom fra Skotten Thomas
Carlyle. Under Indflydelse af tysk Filosofi
hævder han Personlighedens overvældende Bet.
i Verden; Historien er, rettelig tydet, blot de
store Mænds Biografi (Hero and Hero worship),
og en Tids Sundhed maales ved det Udbytte,
den forstaar at drage af sine store Mænd. I Past
and Present stiller han et middelalderligt under
en stærk Personlighed ordnet Samfund over for
Nutidens af parlamentarisk Kvaksalveri og
Ordgyderi forkludrede. Hans stærke Fordømmelse af
Nutidens politiske Afgudsdyrkelse af
Stemmeurnen og Lovmageriet bliver endnu bitrere i
Latter day Pamphlets; en Forbedring af de
arbejdende Klassers Kaar, der havde hans
varmeste Sympati, mente han naaedes ikke ad denne
Talmajestætens Vej, men kun ved at Samfundet
bøjede sig under den retfærdige og stærke
Personligheds ordnende Haand; uden det vilde det
styre sikkert mod sin Ruin. Hans store Værk:
History of the French Revolution er ikke nogen
alm. objektiv Historie, men et Varselsraab til
E. om i Tide at afværge den truende Katastrofe.
Han staar her i skarp Modsætning til sin
Samtidige Thomas Babington Macaulay,
den typiske Repræsentant for Tidens
Liberalisme, hvis History of E. from 1685 læstes som en
spændende Roman, hvor alt udvikler sig paa
det bedste i den bedste af alle Verdener. - Den
Indflydelse, Carlyle har øvet i eng. Aandsliv,
er baade dyb og bred. Den gaar dybt hos
Kunsthistorikeren og Samfundsreformatoren
John Ruskin. I Seven Lamps of
Architecture og Stones of Venice fører han den got.
Arkitekturs Skønhed tilbage til Middelalderens
Moral- og Samfundssystem, medens han giver
den moderne Industris Hæslighed og dens
Udøveres nedværdigende Kaar Skylden for den
moderne Kunsts Ufuldkommenhed og Mangel
paa Virkelighedssans. Ud fra dette Syn retter
hari i Unto this Last o. a. Bøger et heftigt
Angreb paa hele den moderne Samfundsøkonomi.
Ogsaa i Romanen fremtræder Reaktionen mod
Frikonkurrencens Samfundsopfattelse, dels som
Følelsens Oprør mod den haarde Rationalisme
og dels som udpræget Sympati for
Underklassens Kamp for forbedrede Kaar. Op over alle
baade ved Genialitet og Popularitet rager
Charles Dickens. Som den ægte Cockney
har er, bliver Londons Under- og lavere
Mellemklasse hans Arbejdsfelt, og hans Maal at
vække hos sine Læsere en Følelse af
Medmenneskelighed og Broderskab med de Fattige og
Forkuede (Christmas Carol, The Chimes). Hans
Romaner har hyppig en bestemt Tendens
rettet mod sociale Misforhold (Oliver Twist,
Nicholas Nickleby, Bleak House). De Midler, han
virker med, er ikke en Swift’s Indignation, men
en Medfølelse, der undertiden udarter til
Sentimentalitet, og en Humor, der gennem Smilet
vækker kærlig Forstaaelse. Ligesom Dickens ud
fra sin brede demokratiske Hjertelighed vælger
sit Milieu i Samfundets laveste Halvdel, vælger
William Mackpeace Thackeray med sit
af 18. Aarhundredes klare Rationalisme farvede
Syn The Upper-ten og hudfletter i Book of
Snobs og Vanity Fair deres Smaalighed,
Usselhed og Hjerteløshed. Tidens politiske og sociale
Brydninger er det centrale i Benjamin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
