- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Disraeli’s (Lord Beaconsfield) bedste Romaner,
hvor Personerne ofte er mere ell. mindre let
kendelige Portrætter af Tidens Politikere. Hans
Plan er en Skildring af de politiske Partiers
Oprindelse og Karakter (Coningsby), af den
Tilstand i Folket, der er en Følge deraf (Sybil
or the Two Nations
), og endelig Kirkens Pligt
som et Hovedmiddel til en Forbedring af denne
Tilstand (Tancred). Som Præstekone i
Manchester havde Mrs. Gaskell rig Lejlighed til
paa nærmeste Hold at studere Tidens sociale
Brydninger, og i Mary Barton skildrer hun dem
væsentlig fra Arbejderens Stade, medens North
and South
giver den samme Kamp set med
Arbejdsgivernes Øjne. I Cranford har hun
givet en Idyl af eng. Smaastadsliv, der kun har
sit Sidestykke i Vicar of Wakefield. En
Levnedsskildring af Veninden Charlotte Brontë maa
regnes bl. de bedste, eng. Litt. ejer.
Charlotte Brontë, den ældste af tre talentfulde
Søstre, vandt Ry ved sin Roman Jane Eyre,
et Ry, Tiden ingenlunde har forringet; hun
forsvarer her Kærlighedens Ret mod
Konveniensens og Pligtens Krav. Betydeligst af alle
Ehglands talrige kvindelige Romanforfattere er
George Eliot (Mary Anne Evans), der af
mange sættes næst Dickens. Hendes bedste
Romaner (Adam Bede, The Mill on the Floss, Silas
Marner
) er skarpt psykologisk opfattede
Interiør- og Sjælelivsskildringer fra det
Midtengland (Coventry-Egnen), hvor hun havde levet sin
Barndom, og viser en dyb Forstaaelse af det
huslige, sociale - og ikke mindst det religiøse
Liv. I Felix Holt, hvis Handling er henlagt til
Valgreformaaret 1832, skildrer hun den samme
Egn paa Overgangen til den ny Tid. - Foruden
de alt nævnte vrimler det i sidste Halvdel af
19. Aarh. med Romanforfattere - og ikke
mindst - Forfatterinder. Den hist. Roman
fortsættes i George Eliot’s Romola, i
Charles Kingsley’s Hypatia og i Charles
Reade
’s mesterlige The Cloister and the
Hearth
, der lever lige frisk den Dag i Dag,
medens hans talrige Tendensromaner som It is
never too late to mend
, et Angreb paa det eng.
Fængselssystem, nu er halvt glemte; det samme
gælder ogsaa Kingsley’s sociale Romaner som
Yeast og Alton Lock, der nærmest er en
Udvikling af den af Carlyle paa virkede kristelige
Socialisme. - Det eng., gejstlige
Embedsmandsmilieu fandt i Anthony Trollope en
Skildrer i den Romanserie, der begynder med
The Warden og ender med The Last Chronicles
of Barset
; medens Dissentersamfundene senere
er skildret med kritisk Forstaaelse hos Mark
Rutherford
i The Revolution in Tanner’s
Lane
. - Den sidste Snes Aar af 19. Aarh.
beherskes af Navnene George Meredith,
Thomas Hardy, Robert Louis
Stevenson
og Rudyard Kipling. Med
skarpsindig psykologisk Indsigt skildrer
Meredith Livets Tragi-Komedie i Samfundets højere
Klasser. Hans springske, billedrige, men
indviklede Stil har gjort, at hans Bøger kun er trængt
ud i en forholdsvis snæver Kreds. Den lettest
tilgængelige er Diana of the Crossways, medens
The Ordeal of Richard Feverell regnes for den
betydeligste. Langt lettere tilgængelig er
Thomas Hardy med sin Skildring af Sydvestenglands
jævne Landbefolkning i Tess of the
D.’Urbervilles
og Jude the Obscure. Hvad der i nogen
Grad har hindret hans Popularitet, er hans
Mangel paa Humor og hans stedse mørkere og
mere fatalistiske Syn paa Menneskelivets Kaar.
En særlig Stilling indtager R. L. Stevenson. For
en betydelig Del af sin Samtid og Eftertid blev
han baade i Kraft af personlige og litterære
Egenskaber et Bannermærke, Det lyse muntert
mandige Mod, der præger hans Kamp mod en
snigende Sygdom, præger i højeste Grad hans
Bøger. I Kidnapped og dens Fortsættelse
Katriona o. a. dyrker han Eventyrets og Kampens
skønne Spænding i en Prosa, der er præget af
den højeste kunstneriske Kultur. Højest naar
han i den desværre ufuldendte Weir of
Hermiston
, der rummer Menneskeskildringer paa
Højde med det bedste i eng. Litt. og i de Charles
Lamb værdige Essays i Virginibus Puerisque,
Familiar Studies of Men and Books etc. Ved sit
Sind har han bidraget til den imperialistiske
Følelse, der kendetegner E. omkr.
Aarhundredskiftet, og hvis mest typiske litterære
Repræsentant Rud. Kipling er. Denne Følelse gaar helt
tilbage til Carlyle’s Herodyrkelse, der allerede
hos Carlyle selv gaar over til en Hævdelse af
den højere hvide Races Ret til at herske over de
laverestaaende Farvede; men med Retten
følger Pligterne og Ansvaret: The White Man’s
Burden
, der kunde staa som Motto for en Del
af Kipling’s Skildring af Englændernes Liv i
Indien (Mine Own People, The Day’s Work
etc.). Højest naar han i sin glimrende Skildring
af ind. Natur- og Folkeliv i »Kim« og i The
Jungle-book
, maaske den mest læste Bog i
nyere eng. Litt.

Af 20. Aarh.’s Navne er det kun muligt at
nævne enkelte som H. G. Wells, der har givet
gode Skildringer af den lavere Mellemklasse i
Kipps og aandfulde Analyser af Tænke- og
Følesæt i intellektuelt dannede Kredse i The New
Macchiavel
, Marriage og nu sidst i Mr. Britling
and the War
. - Arnold Bennett, der
ligesom Thomas Hardy har sin egen Domæne i The
Five Towns
(The Pottery-District), og John
Galsworthy
(The Patrician).

Den Side af Litt., der i 19. Aarh. frembyder
mindst Interesse, er Dramaet og da særlig
Scenedramaet. Alle de betydeligste Arbejder
paa dette Omraade er Læsedramaer. Dette
gælder om Joanna Baillie’s Plays of the
Passions
saavel som om Byron’s, Shelley’s, R.
Browning
’s, Tennyson’s og
Swinburne’s dram. Arbejder. Imidlertid har ogsaa en
Række Forf. arbejdet for Teatret, saaledes
James Sheridan Knowles, Forf. af en
Række hist. Tragedier og nogle ubetydelige
Lystspil. Thomas Lovell Beddoes søgte i
sine Tragedier en Art Genopliven af det
elisabethanske Dramas vilde Kraft, medens
Thomas Talfourd i sin Ion og Athenian
Captive
behandlede gr. Emner med stort Held. Af
Bet. er ogsaa Henry Tailor’s hist.
Tragedier som »Philip van Artevelde« o. a. Af
Lystspil og Farcer er der frembragt og frembringes
der stadig i E. Masser; men det meste er
Døgnarbejder, og kun lidt fortjener at erindres,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free