Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hel Del ny Blade, navnlig Lokal- og Fagblade.
Med den stigende Oplysning og den voksende
politiske Interesse blev Efterspørgslen efter
Aviser stadig større, ligesom deres Indflydelse paa
den offentlige Opinion stadig tiltog. Navnlig
gjorde Pressens Magt sig gældende under de
voldsomme Kampe, der i 19. Aarh.’s første
Halvdel førtes om Katolikkernes Emancipation,
Reformakten og Korntoldens Ophævelse.
Den eng. Presse har altid været højt vurderet
for indgaaende saglig Behandling af Dagens
Spørgsmaal, Villighed til at lade afvigende
Anskuelser komme til Orde og opfindsom
Foretagsomhed, og i disse Henseender indtager den
fremdeles en Plads i første Række. For øvrigt
har den ikke kunnet undgaa at blive paavirket
af de nye, fra Amerika udgaaede Tendenser,
som har gjort sig gældende i de fleste europ.
Lande. Det var navnlig i 1880’erne og 90’erne,
at den eng. Presse gennemgik denne
»Amerikanisering«, som væsentlig særkendtes ved
større Aktualitet - ofte med et stærkt
sensationelt Tilsnit -, Stoffets Opstykning i mindre
Notiser, Illustrationer og udstrakt Brug af
Interview’et. Foregangsmændene for denne ny
Journalistik var W. T. Stead (Pall Mall Gazette
og Review of Reviews), George Newnes
(Tit-Bits, Strand Magazine), Brødrene Harmsworth,
navnlig A. C. H., senere Lord Northcliffe
(Answers, Daily Mail) og C. A. Pearson (Pearson’s
Weekly, Daily Express). Paa Grund af disse
nye populariserende Metoder i Journalistikken,
den tiltagende Læsefærdighed og Avisernes og
Tidsskrifternes Prisbillighed kunde Oplagene
naa en enorm Størrelse (indtil 1-1 1/2 Mill.), og
Bladforetagender blev en fristende Spekulation
for smarte Journalister og Forretningsmænd. De
nævnte Newnes, Harmsworth og Pearson har
ogsaa i denne Henseende gaaet i Spidsen, idet
de har grundlagt storkapitalistiske
Forlagskompagnier, som har oprettet ell. købt en Række
Aviser og Tidsskr over hele E.
Af daglige Morgenaviser mærkes: Times,
Daily Telegraph, Morning Post og Standard,
som alle koster 1 Penny pr Nr, medens Daily
News and Leader, Daily Chronicle og Daily Mail
koster 1/2 Penny. En regelmæssig illustreret
Dagsavis er Daily Graphic og Daily Mirror.
London havde ingen dgl. Aftenavis før 1788.
Under Krigene med Napoleon opnaaede
Aftenbladet The Courier (1792) at blive den mest
læste Avis, idet dets Oplag for en Tid endog
var større end Times’. Af nu eksisterende
Aftenaviser i London er de vigtigste: de
unionistiske Evening News (1881, 1/2 Penny), Evening
Standard and St James’ Gazette (1827, 1 Penny),
Globe (1803, 1 Penny) og Pall Mall Gazette (1865,
1 Penny) og de liberale Star (1888, 1/2 Penny)
og Westminster Gazette (1893, 1 Penny).
De bekendteste Ugeblade i 19. Aarh. er: The
Examiner (1808), stiftet og til 1821 ledet af
Leigh Hunt, senere redigeret af Alb.
Fonblanque, John Forster o. a. i udpræget liberal
Aand og med fremragende Dygtighed. Af nu
udkommende Ugeblade har de radikale Lloyd’s
Weekly Newspaper (1842) og Reynolds’ Weekly
Newspaper (1850) den største Udbredelse.
Ugeskrifter af lgn. Art som de af Addison, Steele
o. a. i Beg. af 18. Aarh. udgivne er Spectator
(1828, konserv.), Saturday Review (1855,
konservativt) og det liberale Nation (1907) og The
new Statesman (radikalt). De sociale
Spørgsmaal behandles specielt af det af Board of Trade
maanedlig udgivne Labour Gazette samt af
Ugebladene Justice (socialistisk) og Labour Leader
(udg. af Independent Labour Party). Med Litt.
og Kunst beskæftiger sig væsentlig Ugebladene
Athenaeum (1828) og Academy (1869),
udelukkende med Kunst de maanedlige Tidsskr Art
Journal og Studio. Af illustrerede Ugeblade er
Illustrated London News (1842) og Graphic (1869)
de vigtigste. Bl. Vittighedsaviserne har Punch
(1840) i lang Tid ubestridt indehaft den første
Plads. En betydelig Læsekreds, navnlig inden
for Aristokratiet, har de saakaldte Society
Papers, der væsentlig beskæftiger sig med
Personalia og Begivenheder inden for de højere
Samfundskredse. Af de nogle og tyve
sædvanligvis ugentlig udkommende Society Papers er de
vigtigste: Vanity Fair (1868), World (1874) og
det tidligere af Labouchère redigerede Truth
(1877).
Skønt de politiske Dagsaviser regelmæssig
indeholder udførlige Meddelelser fra Sportslivet,
har dettes overordentlige Udvikling affødt en
hel, særegen Sportspresse. Inden for denne er
Ugebladet Field (1853) og Dagbladene Sporting Life
(1859) og Sportsman (1865) de ledende. Af
Finansbladene kommer Dagsaviserne Financial
News (1884) og Financial Times (1888) samt
Ugebladene Economist (1843) og Statist (1878) i
første Række.
Den engelske Provinspresses Historie
begynder med The Worcester Postman fra 1690, men
nogen selvstændig Bet. ved Siden af
London-Pressen fik Provinsaviserne ikke før efter
Avisskattens Ophævelse 1855. De indflydelsesrigeste
Blade i E. uden for London er: Birmingham
Gazette, Leeds Mercury, Manchester Guardian
og Newcastle Daily Chronicle. I Skotland
grundlagdes 1699 den første skotske Avis, Edinburgh
Gazette. Edinburgh Weekly Journal (1744-1840)
opnaaede stor Anseelse i den Tid, Walter Scott
var Medarbejder i Bladet. De vigtigste Aviser
f. T. er: Scotsman (Edinburgh 1817), Glasgow
Herald (1782) og Dundee Advertiser (1801). I
Irland har det 1763 af United Irishmen
grundlagte Freeman’s Journal (Dublin) spillet den
største Rolle. Det vigtigste Blad paa unionistisk
Side er det i Dublin udkommende Irish Times
(1859). Ifølge Newspaper Press Directory
udgaves der 1915 i Storbritannien og Irland 2398
Aviser, hvoraf der kommer 1807 paa E. (465 i
London og 1342 i Prov.), 126 paa Wales, 254
paa Skotland, 195 paa Irland og 16 paa de
mindre Øer. - Gennem »Reuter’s Bureau« faar
Aviserne for en Del deres udenlandske
Telegrammer, medens The Press Association skaffer
Foreningens Medlemmer alle Slags indenlandske
Nyheder.
Kvartals- og Maanedsskrifter. Fra
1681 til nu har man i E. en næsten
sammenhængende Rk. af Tidsskr, for den største Del
af kritisk Indhold, hvoraf dog kun meget faa
har formaaet at holde sig gennem et længere
Tidsrum. Det første Tidsskrift af Værd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
