- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
309

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brød med sit Partis Traditioner, sprængte han
det, ligesom Canning tidligere havde gjort. Hans
nærmeste Venner, »Peelitterne« dannede i de
flg. Aar et Mellemparti og gik senere til Dels
over til det liberale, medens Resten samledes
under ny Førere, Stanley og Disraeli, og kort
efter hjalp deres gl. Modstandere at fortrænge
Peel fra Magten til Straf for hans formentlige
Forræderi. Foruden Frihandelens
Gennemførelse vandt E. i disse Aar den første omfattende
Fabriklov (1844) og en tilsvarende Lov for
Minerne (1842), samt en væsentlig Indskrænkning
af Dødsstraffen (1841). Udadtil stræbte Peel at
tilvejebringe et godt Forhold til alle fremmede
Magter og særlig til Frankrig samt fik afgjort
Grænsestridigheden med Nordamerika, hvis
Besiddelse af hele Oregon-Territoriet godkendtes
1846.

Væsentlig Bet. fik hans Styrelse ogsaa for
Irland, hvor O’Connell efterhaanden havde
vundet en saadan Indflydelse, at man kaldte ham
dets »ukronede Konge«. For at dæmpe Misnøjen
udvirkede Peel 1845 Statstilskud til det katolske
Præsteseminarium i Maynooth og til 3
konfessionsløse Kollegier, til stor Forargelse for de
ægte Konservative; ogsaa gennemførtes nogle
Forholdsregler til at forbedre Fæsternes Stilling.
Kartoffelsygdommen 1845-46 og den dermed flg.
Hungersnød bragte en uventet Løsning paa
Krisen, idet den aabnede saavel Regeringens som
Privatmænds Øjne for den dybe Usselhed, hvori
Aarhundreders Undertrykkelse og slette
Styrelse havde nedsænket Irland. Medens
Statskassen ofrede Millioner til Udførelse af offentlige
Arbejder (Vej- og Havnebygning, Sejlbargørelse
af Floderne, Udtørring af Sumpe) og til at
forstrække Landmændene med Midler til Jordernes
Grundforbedring, udfoldede den private
Godgørenhed en omfattende Virksomhed, og mange
Godsejere viste den største Iver for at opfylde
de Pligter, deres Stilling naturlig paalagde dem.
Alle følte, at E. havde en stor Gæld at afdrage
over for Irlænderne. Og medens disse hidtil
havde klamret sig fast til deres Fædres Jord
og søgt deres egl. Styrke i deres Talrighed
(Folkemængden, som 1754 knap var 2 1/2 Mill.,
var 1801 over 5 Mill. og var 1841 steget med
endnu 3 Mill.) uden at agte paa, at Jorden
udpintes ved et slet Agerbrug, og at de selv
forarmedes ved den overdrevne Udstykning og
de opskruede Fæsteafgifter, erkendte de nu, at
de maatte give tabt og udvandrede massevis
til Nordamerika. Den saakaldte »irske Exodus«
begyndte, og i faa Aar sank Folketallet med
et Par Mill., medens samtidig baade Fattigdom
og Forbrydelser aftog i tilsvarende Grad, og
Folkets Velvære kendelig voksede. Ophidselsen
lagde sig snart saa meget, at det Forsøg, som
»det unge Irland« under O’Brien’s Ledelse
gjorde 1848 paa at vække Oprør, med Lethed
kuedes. 1850 blev ogsaa Valgretten betydelig
udvidet, om end ikke fuldt i Lighed med
Forholdene i Storbritannien.

Efter Peel’s Afgang Sommeren 1846 var der
kommet et liberalt Ministerium under Russell
med Palmerston til Udenrigsminister. Det kom
snart i spændt Forhold til Frankrig i Anledning
af Dobbeltgiftermaalet i det spanske Kongehus
og støttede til Gengæld den frisindede Bevægelse
i Schweiz 1847. Under de stærke Rystelser paa
Fastlandet, som Februarrevolutionen 1848
fremkaldte, forblev E. aldeles roligt, og det Forsøg,
Chartisterne gjorde paa at skræmme Parlament
og Regering ved en storartet Folkedemonstration
i London, blev kun et tarveligt og frugtesløst
Optrin over for de kraftige Forholdsregler, som
var tagne til Ordenens Hævdelse, bl. a. ved
Antagelse af 170000 frivillige Politikonstabler.
Udadtil gav E. sin Velvillie for de frisindede
Retninger aabent til Kende uden dog at yde
ligefrem Hjælp; dette vakte gentagne Gange
stærk Uvillie hos Regeringerne, medens man
fra anden Side klagede over, at det lod
Frihedens Forsvarere i Stikken. Baade i
Norditalien og i den dansk-tyske Strid optraadte E.
som Mægler, men uden at finde Indgang for
sine Raad. 1849 gjordes yderligere Skridt i
Frihandelsretning, idet Toldbeskyttelsen
afskaffedes for Sukker fra de eng. Kolonier, og den
fra Cromwell’s Tid stammende Navigationsakt
tilbagekaldtes. 1847-48 gennemførtes det
parlamentariske System i Styrelsen af Kanada og
de tilgrænsende Kolonier, og 1850 indførtes fri
Forfatninger baade for Kaplandet og for
Ny-Syd-Wales. I de flg. Aar gjordes tilsvarende
Skridt for andre Kolonier, og disse stilledes
saaledes langt friere over for Moderlandet end
hidtil, men knyttedes derved i Virkeligheden
inderligere dertil. Endelig holdtes 1851 den
første Verdensudstilling i London.

Febr 1852 kom det konservative Parti igen
til Magten, dog kun for en kort Tid, eftersom
dets protektionistiske Lyster samlede alle
frisindede Afskygninger imod det. Allerede Decbr
s. A. dannedes et Blandingsministerium af disse
Gruppers Førere under Peelitten Aberdeen’s
Forsæde og med Gladstone som Finansminister.
Denne foretog et omfattende Gennemsyn af
Toldtariffen med fl. vigtige Nedsættelser og
fortsatte saaledes det Værk, han havde medvirket
til en halv Snes Aar tidligere. Ligeledes
fuldstændiggjordes 1854 det Skridt, der foretoges
1849, idet ogsaa Kystskibsfarten frigaves for
de fremmede Folkeslags Skibe. Endvidere
aabnedes 1854 Univ. i Oxford for Dissenterne, om
end i snævre Former, og to Aar senere fulgte
Cambridge efter. E.’s Deltagelse i den
russ.-tyrk. Krig blottede vistnok væsentlige Mangler i
dets Hærforvaltning og medførte 1855
Aberdeen’s Afgang og Ministeriets Omdannelse under
Palmerston; men den var af stor Vigtighed
for Europas Udvikling, idet Vestmagterne
sammenknyttedes i et Forbund langt nøjere end
20 Aar tidligere, og Ruslands Indflydelse over
Mellemeuropa led et haardt Knæk. Indadtil
var Palmerston’s Styrelse ikke gunstig for
Fremskridtet; dog gennemførtes væsentlige
Ændringer i Retsplejen, de gejstlige Domstole
ophævedes 1857, og en egen Ret for Arve- og
Skilsmissesager oprettedes, hvorved Skilsmisse lettere lod
sig opnaa og ikke som hidtil kun var mulig
for Rigmænd. Endelig paabegyndtes et
planmæssigt Gennemsyn af den hele
Lovgivning med Ophævelse af alskens forældede
Bestemmelser, og det fortsattes indtil den
nyeste Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free