Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retssikkerheden hævdedes desuden ved Fængsling
af Parnell og 7 andre Førere samt ved
Landligaens Opløsning og Belejringstilstands
Indførelse over hele Irland. Fremdeles
gennemførtes 1882 vigtige Ændringer i Underhusets
Forretningsorden ved Indskrænkning af den
nedarvede næsten ubegrænsede Talefrihed. Da
Roligheden i Irland nogenlunde var genoprettet,
blev Parnell og hans Fæller Apr. 1882 løsladte
fra deres Fangenskab; men kort efter, 6. Maj,
øvedes i Phønix-Parken i Dublin et oprørende
Mord paa den nys udnævnte Oversekretær Lord
Cavendish, og senere gjordes gentagne Forsøg
paa at ødelægge offentlige Bygninger med
Dynamit af de saakaldte Invincibles, som fik Hjælp
af Irlændere i Nordamerika. Dette førte
selvfølgelig til endnu strengere Forholdsregler og
ophidsede Stemningen i E. mod det irske Folk;
men Gladstone fastholdt dog et Forslag om at
eftergive en større Del af de resterende
Fæsteafgifter, idet Statskassen sikrede Godsejerne
Dækning af Resten.
Omsorgen for Irland optog i den Grad
Regeringens Tanker, at den kun fik mindre
Lejlighed til at gennemføre Reformer i det øvrige
Rige. Dog gaves 1880 Love om Dissenternes Ret
til Jordfæstelse paa Sognekirkegaardene, om
Jordbrugernes Jagtret til Værn imod
Vildtskade og om Arbejdsgivernes Forpligtelse til at
give Arbejderne Vederlag for den Skade paa
Liv og Lemmer, som forvoldtes ved
Ulykkestilfælde i Fabrikker og Miner. 1881 gennemførtes
en ny Hærordning, og samtidig afskaffedes
Pryglestraffen, hvorfor der var kæmpet i en
lang Aarrække, og 1883 udstraktes de
Rettigheder, som ved de ny Landbolove var tilstaaede
de irske Fæstere, til deres Standsfæller i
Storbritannien, medens en fuldstændig Fallitlov og
en ny Lov om Patenter og Varemærker
opfyldte Ønsker i Forretningsverdenen. Endelig
gennemførtes 1884 under Trykket af en heftig
Agitation i Folket en væsentlig Udvidelse af
Valgretten, saa at den blev næsten ens paa
Landet og i Byerne og gav 1 Vælger for hver
6 Indbyggere, og hertil sluttede sig n. A. en
fuldstændig ny Inddeling af Riget i Valgkredse,
saa temmelig afpassede efter Folketallet og
med Enkeltmandsvalg som næsten
gennemgaaende Regel, tvært imod hvad der hidtil havde
været Skik.
Kort efter denne store Sejr for Fremskridtet
gik Gladstone af, som Følge af en enkelt
Afstemning i Underhuset, og Markis
Salisbury dannede det ny konservative Ministerium.
Ogsaa dette erkendte Nødvendigheden af
sociale Reformer; det aabnede lettere Adgang for
de irske Fæstere til at købe Jord og gav en
Lov, hvorefter modtaget Syge- og Lægehjælp
ikke regnes for Fattigunderstøttelse, samt
gennemførte strenge Straffe imod Utugt med unge
Pigebørn og lgn. Forbrydelser. Endelig lagdes
Birma efter en kort Krig til det ind. Rige. Men
de ny Valg gik Partiet imod, skønt Irlænderne
med Villie gav det en vis Understøttelse, for at
de to store politiske Partier skulde blive omtr.
lige stærke, og Afgørelsen derved tilfalde den
irske Gruppe, som altsaa kunde gøre enhver
fast Regering umulig. Dette lykkedes ogsaa til
en vis Grad: det liberale Parti vandt nemlig
331 Pladser (af 670), det konservative 253 og
det irske 86 ɔ: 5/6 af alle irske Pladser. Da
Gladstone derefter dannede sit 3.
Ministerium, bestemte han sig til det vovelige Skridt
at imødekomme Irlændernes Krav paa
Selvstyre, idet han haabede at faa tilvejebragt
varig Ro og at vinde det irske Folks
Taknemmelighed og Hengivenhed for E., naar dette ydede
fuld Retfærdighed. Men hans Plan fremkaldte
straks en Spaltning i det liberale Parti, idet ikke
alene den mere aristokratiske Fløj, de egl.
Whig’er, men ogsaa radikale Medlemmer som
Bright og Chamberlain skilte sig fra ham og
dannede en ny Gruppe »liberale Unionister«.
Apr. 1886 indbragte Gladstone sit Forslag om
Genoprettelse af et eget irsk Parlament og
Udskillelse af de irske Medlemmer fra det britiske,
samt krævede desuden en Bevilling af 50 Mill.
£ (fordelt paa 3 Aar) til at afkøbe de irske
Godsejere deres Ejendomme, som da skulde
overdrages Fæsterne mod Vederlag til Statskassen.
Begge Forslag mødte dog stærk Modstand, fordi
man ikke vilde have Rigsenheden opløst, ej
heller vilde overgive det tro og fortrinsvis
protestantiske Mindretal (særlig i Landskabet
Ulster), omtr. 1/3 af hele Øens Befolkning, til
det ophidsede kat. Flertal. Med 30 Stemmers
Overtal blev Home-Rule-Forslaget forkastet, idet
93 liberale Unionister gik sammen med de
konservative. En Opløsning af Huset tilføjede
Gladstone et afgjort Nederlag, idet ikkun 191 af
hans egl. Tilhængere valgtes, medens det
konservative Parti vandt 317 og Unionisterne 76
Pladser; endelig forblev Parnellitternes Styrke
uforandret 86.
Da det konservative Parti ikke havde Flertal
i Underhuset, ønskede Salisbury at danne
et Blandingsministerium med Unionisterne og
vilde endog overlade disses Fører Lord
Hartington (senere Hertug af Devonshire) Posten
som Førsteminister. Da denne afslog Tilbudet,
maatte han danne et rent konservativt
Ministerium, og først Jan. 1887 indtraadte Goschen
som Skatkammerkansler i St f. R. Churchill.
Salisbury var ogsaa under hele sin Styrelse
afhængig af sine liberale Forbundsfæller, der
endnu ikke vilde afbryde Forholdet til deres gl.
Parti og ved deres Optræden aftvang
Ministeriet mange Haande Indrømmelser. Først og
fremmest satte han sig til Opgave at kue den
irske Bevægelse med Magt og at standse de
agrariske Forbrydelser, som paa ny var i rask
Tilvækst, ved Hjælp af et stærkt Politi o. a.
Tvangsforholdsregler. Nationalligaen, som 1882
havde afløst Landligaen, havde ligefrem
opfordret Fæsterne til at indbetale deres Afgifter i
en fælles Kasse i St f. til Godsejerne og
haabede ved denne »Felttogsplan« at kunne
fremtvinge ny Nedsættelse; men den havde
tværtimod bragt mange Godsejere til at sætte haardt
imod haardt og til at kaste de forsømmelige
Fæstere ud af deres Huse ved Politi og
Soldater, stundom efter blodige Kampe. En ny
Tvangslov vedtoges, hvorefter Vicekongen fik
Fuldmagt til at kundgøre Belejringstilstand i de
urolige Egne og til at lade agrariske
Forbrydelser paakende af eng. Nævninger, fordi de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
