Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
irske ikke vilde ell. turde være retfærdige. I
kort Tid blev Belejringstilstanden indført i en
stor Del af Irland, Nationalligaen opløst som
ulovlig og fl. irske Underhusmedlemmer dømte
til Fængsel for at have holdt offentlige Møder
og ophidsende Taler. Endelig forøgedes den
væbnede Magt til over 40000 Mand, altsaa 1
for hver 120 Indb. Det lykkedes ogsaa derved
at genoprette Retssikkerheden ell. dog at
fremkalde en væsentlig Nedgang i Voldsgerningerne,
men Ophidselsen i Sindene dæmpedes ikke. Der
var ogsaa stor Nød bl. Irlænderne og stærk
Stigning i Tallet paa dem, der fik Fattighjælp.
Landdomstolene viste sig at være en ypperlig
Indretning. Fæsteafgifterne nedsattes i
Gennemsnit med 1/5, i enkelte Tilfælde endog med
Halvdelen; men da Priserne paa
Landbrugsfrembringelser vedblev at synke, var stundom
de af Domstolene fastsatte Afgifter dog for høje
til, at Fæsterne i Længden kunde udrede dem.
Bedst gik det den ny Klasse af Selvejere, som
var dannet dels efter Statskirkens Ophævelse,
dels ved de ny Landbolove af 1870 og 1881; de
foreskrevne Afdrag paa Købesummerne
indbetaltes saa nøjagtig, at Statskassen i
Virkeligheden næsten intet Tab led. Regeringen var
derfor ogsaa villig til at fremme denne
Udvikling, dels ved at lette Jordkøb ved Statstilskud
(1888), dels ved at skaffe Landarbejderne smaa
Grundstykker til Dyrkning (1892), i Lighed med,
hvad man 1888 havde begyndt i England.
Af andre Reformer maa fremhæves Loven af
1888 om Dannelse af folkevalgte Grevskabsraad
i E. (udvidet 1889 til Skotland og 1898 til
Irland); samtidig hermed fulgte en ny Ordning
af Grevskabsretterne, som fik en betydelig
Udvidelse af deres Domsmagt. En Lov af 1886
værgede de smaa Fæstere i Skotland (Crofters)
imod overdrevne Afgifter; en anden af 1887
søgte at fremme Overgangen fra Arvefæste
(Copyhold) til Selvejendom i E. Folkeskolevæsenets
Udvikling laa ligeledes Ministeriet paa Hjerte.
1891 udvirkedes en Bevilling paa 1 Mill. £ for at
skaffe alle fattige Børn i E. fri Undervisning,
og 1892 paabødes alm. Skolepligt i Irland,
ligesom 1872-76 i Storbritannien. Ellers var
Lovgivningsvirksomheden til Dels indskrænket til
saakaldt »Konsolidering«, d. v. s. Samarbejdelse
og Gennemsyn af alle tidligere
Lovbestemmelser om det samme Emne; saaledes udkom 1887
omfattende Love om Kulminers Drift og om
Straffeprocessen i Skotland, 1890 om
Arbejderboliger og om Sindssygevæsenet, 1891 om
Stempelafgifterne (de andre Skattelove havde
Gladstone allerede 1880 faaet gennemsete).
Udadtil var Opmærksomheden især henvendt
paa Landudvidelser i Afrika, hvor E. i vore
Dage er i Færd med at grundlægge et nyt stort
Rige i Lighed med det ind. Rige, som
grundlagdes i 18. Aarh. Ved en Traktat 1890 med
Tyskland fastsattes Grænserne mellem de to
Landes Besiddelser i Østafrika, og E. sikrede
sig derved Broderparten paa denne Kant af
Afrika, hvorimod det afstod Helgoland. Kort
efter sluttedes en tilsvarende Overenskomst med
Portugal om Grænserne i Sydafrika, og E. fik
derved Herredømmet over sammenhængende
Landstrækninger midt imellem de portugisiske
Kystlande fra Tanganika- og Nyassa-Søerne ned
til Rhodesia, som et særligt Selskab under
Cecil Rhodes’ Ledelse havde grundlagt N. f.
den transvaalske Fristat. Ogsaa holdt E.’s
Regering fast ved den Magtstilling, som den 1882
havde vundet i Ægypten.
Ved Valgene Juni 1892 svingede det politiske
Pendul igen til venstre Side. Gladstone havde
forstaaet at samle et Flertal bl. Vælgerne ved
at knytte til sit egl. Parti fl. mindre Grupper,
der hver havde sine særlige Ønsker, men kun
kunde vente at se dem opfyldte ved en
Sammenslutning. Derimellem var foruden de irske
Home-Ruler’s walisiske Dissentere, som vilde
have den anglikanske Højkirke ophævet i
Wales, ivrige Afholdsmænd, som krævede Ret for
hver enkelt Kommunes Indb. til at forbyde
Udskænkningssteder, socialistiske Arbejdere,
der lagde Hovedvægten paa at faa 8
Timers-Arbejdsdagen fastslaaet ved Lov. Det saaledes
dannede liberale - ell. rettere radikale -
Parti vandt ikke mindre end 355 Stemmer,
deriblandt 80 Irlændere, imod 262 konservative
og 52 liberale Unionister, og derefter dannede
Gladstone sit 4. Ministerium, i hvilket fl.
yderlige Politikere fik Sæde. 1893 indbragtes et
nyt Forslag om Irlands Selvstyre; men iflg. dette
skulde det irske Parlament have 2 folkevalgte
Huse, og i det britiske Underhus skulde for
Fremtiden 80 irske Medlemmer have Sæde, dog
saaledes at de ikke maatte stemme om
Storbritanniens særlige Anliggender ell. om
Bevillingsspørgsmaal. Irland skulde nemlig have sit
særskilte Finansvæsen og kun yde et meget
ringe Tilskud til Rigets fælles Udgifter. Forslaget
mødte den stærkeste Modstand og skarpeste
Kritik, og efter 82 Møders Forhandling havde
Underhuset kun faaet en mindre Del deraf
gennemdrøftet. Gladstone lod da Resten
vedtage uden Forhandling, og Udkastet i dets
Helhed fik et Overtal af 34 Stemmer. Men Bet. af
denne Afstemning blev væsentlig forringet, fordi
Irland havde en Snes fl. Repræsentanter i
Underhuset, end det efter sit Folketal havde Krav
paa, og det konservative Parti havde afgjort
Overtaget i Rigets Hovedland E. Endvidere
havde der i Irlands nordligste Landskab Ulster
rejst sig en kraftig Modstand imod Planen om
et eget irsk Parlament, og Trusler fremsattes
aabenlyst om at bruge Vaabenmagt derimod.
Ogsaa lagde de irske Politikere ikke Skjul paa,
at de kun tog Gladstone’s Tilbud som et Afdrag
paa deres Krav, men i Virkeligheden ønskede
fuldstændig Adskillelse. Under disse Forhold tog
Overhuset ikke i Betænkning at forkaste
Lovforslaget med et hidtil ukendt Overtal (419
imod 41).
Efter denne Afstemning var Gladstone nødt
til at lade Sagen falde, men greb da til den
Udvej at ville uddybe en Kløft mellem
Parlamentets tvende Huse og at vække en
Misstemning i Folket mod Overhuset, ved at fremstille
dette som en varig Hindring for alle
Fremskridt. I næste Samling (1894) lod han derfor
fremsætte et Lovforslag om Arbejdsgivernes
Erstatningspligt i Ulykkestilfælde og fik det
vedtaget af Underhuset i en saa yderlig Skikkelse,
at Overhuset krævede væsentlige Ændringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
