Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigspolitikken. Staten overtog Jernbanerne og fl. a.
private Virksomheder. Men Krigens Gang viste,
at der krævedes en langt mere indgaaende Stats-
og Samfundsorganisation end den vante til at
fyldestgøre Opgaverne. Bedst klaredes den ny
finansielle Situation, Videreførelse af det
økonomiske Liv med mindst mulig Forstyrrelse og
Tilvejebringelse af Krigsomkostningerne ved
Skatter og Laan. Men selv Kitcheners
Dygtighed forslog ikke til paa een Gang at bringe de
ny Hære paa Benene, forsyne dem og en Del
af de Allierede med Skydemidler og planlægge
Felttogene. I Slutn. af Maj 1915 medførte
Uheldene ved Dardanellerne, som man tilskrev
Splittelse i Marinestyret, og
Ammunitionsmangelen paa Vest- og Østfronten, at Unionisterne i
Underhuset vægrede sig ved fremtidig at støtte
Regeringen. Asquith dannede da et
Koalitionsministerium ved at optage Oppositionens
betydeligste Mænd som Bonar Law, Balfour, Curzon
og E. Carson samt Repræsentanter for
Arbejderne. Kabinettet blev imidlertid uhandleligere
derved. Vigtigst var Lloyd George’s
Overtagelse af det ny Ammunitionsministerium. Han
drev med Energi paa den tidligere indledede
Praksis, at komme bort fra de med
Fagforeningerne aftalte Værkstedsregler og bringe
Produktionen til et Højdepunkt ved Overarbejde,
Anvendelse af ufaglærte Kræfter og Udelukkelse
af Strejker. Dette lykkedes i delvis Forstaaelse
med Arbejderorganisationerne; Strejker blandt
Minearbejderne og i andre vigtige Fag
dæmpedes ogsaa ved Indgriben af Staten; men
mange af Lloyd George’s radikale Partifæller,
der ogsaa i Censurbestemmelserne og anden
arbitrær Regeringsmyndighed saa Skridt hen imod
en Omdannelse i »preussisk« Aand, kritiserede
ham skarpt. Beskyldningerne mod Regeringen
for Slaphed i Krigsførelsen fortsattes imidlertid,
navnlig af den Harmsworth’ske »gule« Presse
og af uafhængige Unionister; i Oktbr traadte
Carson ud af Ministeriet og sluttede sig til
Oppositionen. Den frivillige Rekruttering havde
bragt store Resultater undtagen i Irland, hvor
Menigmand holdt sig ret kølig, og hvor
intransigente Nationalister modarbejdede Førerne;
men det hævdedes, at Hæren kun ved
Tvangsudskrivning kunde faa den fuldt nødvendige
Størrelse. Lloyd George havde tabt Troen paa
Frivillighedsprincippet. Asquith ønskede at prøve
det nøjere for ikke at bortstøde
Værnepligtsmodstandere bl. Liberale og Arbejdere. En ny
Rekrutteringskampagne, ledet af Lord Derby,
bevirkede, at et stort Antal gifte Mænd
indrullerede sig under Forudsætning af, at et
tilsvarende Tal ugifte gik med. Da dette Tal sidst
paa Aaret ikke var naaet, besluttede Asquith at
foreslaa tvungen Udskrivning for Ugifte mellem
19 og 41 Aar. Indenrigsminister J. Simon forlod
Ministeriet, men det lykkedes at beholde
Arbejderrepræsentanterne. Arbejderorganisationerne
havde ydet principiel Modstand, men flere og
flere af deres ledende Mænd var blevne
Tilhængere af Værnepligten. Jan. 1916 gik Loven
igennem i Parlamentet; senere udvidedes den til
at gælde gifte Mænd.
Apr. 1916 rejste de intransigente Nationalister
brat et Oprør i Dublin, der først blev dæmpet
efter en Uges Kampe, og efter at mange
Bygninger var lagt i Ruiner; samtidig kæmpedes
der adskillige andre Steder i Landet, og den
irske Patriot Sir Roger Casement, der havde
søgt at danne en irsk Brigade bl. Krigsfanger
i Tyskland, gjorde Landgang og toges til Fange.
Han og adskillige Medskyldige henrettedes;
endnu mange flere deporteredes til E. og
idømtes Fængselsstraffe; Militærets Fremfærd satte
ondt Blod, ogsaa bl. Irlændere uden Del i
Oprøret. Alle Forsøg paa at bringe en
Overenskomst i Stand mellem de stridende irske
Partier og Hovedlandet om en Form for
Hjemmestyret er hidtil strandede, medens
Modsætningerne yderligere skærpedes Maj 1918 ved
Regeringens Forsøg paa en Udvidelse af
Værnepligten til Irland.
Da Kitchener var omkommet, Juli 1916,
overtog Lloyd George selv Krigsministeriet;
Felttogsledelsen var allerede tidligere
overdraget Chefen for Generalstaben. I Decbr var
Folkestemningen, især paa Grund af den
tyske Undervandskrigs Trusel mod
Tilførslen, saa vidt vundet for Kravet om en mere
samlet og energisk Krigsledelse, at Unionisterne
i Forstaaelse med Lloyd George kunde
fremkalde et afgørende Systemskifte. Alle de ældre,
betydende liberale Ministre trak sig tilbage,
undtagen Lloyd George, der som Chef dannede
Kabinet sammen med Curzon, Milner, B. Law og en
Arbejderrepræsentant. De andre Ministre, der
nu kun havde deres Departementer og ikke
Plads i Kabinettet, var dels de daværende
unionistiske Ministre, dels Unionister og
Liberale, der vel for største Delen var aktive
Politikere, men hvis væsentligste Bet. laa i stor
Forretningsvirksomhed og Sagkundskab. Der
oprettedes ny Departementer, saaledes et for
Næringsmidlerne, et for Skibsfarten, et for
National Service, der kaldte paa Frivillige til at
tjene Staten ved civilt Arbejde. Senere
oprettedes et Departement for Reconstruction, der skal
ordne Samfundets Gendannelse efter Krigen
efter sociale Retfærdighedssynspunkter, navnlig
har det fremtidige Forhold mellem Arbejdere
og Arbejdsgivere lagt Beslag paa
Opmærksomheden, Af store Reformlove staar i øvrigt paa
Dagsordenen en Udvidelse af Folkeskolen og et
nyt »Sundhedsministerium«, der for en Del vil
revoltere Understøttelsesvæsenet. Febr 1918
vedtoges en radikal Valgreform, der vil skabe over
2 Mill. mandlige og over 6 Mill. kvindelige
Vælgere. Valgkredsene reguleredes paa ny, og
Underhuset udvidedes til 707 Medlemmer.
Under hele Krigen har de selvstyrende
Koloniers ivrige Støtten af Riget med Penge og
Mandskab varslet godt for det fremtidige
Sammenhold, og Tanken om at organisere dette fastere
har vundet meget frem. I Marts traadte en
Rigskonference, hvor ogsaa Indien var
repræsenteret, sammen i London. Kolonierne har nu
Stemme i Overkrigsraadet, og der er givet Indien
Løfte om en Forfatningsændring, der lægger
Grunden til virkeligt ansvarligt Selvstyre.
P. L. M.
Oversigt over den vigtigste Litt.
til E.’s Historie:
Gardiner og Mullinger, Introduction
to the study of english history (3. Udg , Lond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
