- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engram, betegner noget, som indprentes - en grande tenue (fr.), i festlig PyntJ fuld Gala. - Engraulis, se Sild. - en gros, i det store, efter stor Maalestok - Engsig, se Skjern. - Engsnarre, se Vagtelkonge. - Engström, Albert Laurentius Johannes, sv. Tegner, (1869- ) - Engstrøm, Folke August, sv. Astronom, (1856- ) - Engström, Otto Ingemar, finsk Gynækolog, (1853- ) - Engsö (Ängsö), gammelt Gods paa en Ø af samme Navn i Mälaren, tilhørende Vestmanlands Amt - Enguera, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, 16 km V. f. Jativa, N. f. Sierra de E. - Enguinegatte, se Guinegatte. - Engvanding, kunstig Vandforsyning af Engarealer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ved ydre Kaar fremkaldte Forandringer i
Legemets Beskaffenhed af ham tænkes at
gøre paa den paagældende Organismes
Anlægspræg. Gennem E. skulde erhvervede
Egenskaber kunne faa arvelig Indflydelse. Den hele
E.-Lære er ren Spekulation til Støtte for de i
Virkeligheden ganske uholdbare Lamarck’ske
Ideer (se Arvelighed, S. 183).
W. J.

en grande tenue [ã-’grã.d-’tny] (fr.), i
festlig Pynt, i fuld Gala.

Engraulis, se Sild.

en gros [dansk aŋ-’gro, fr. ã–], i det store,
efter stor Maalestok. Handel e. g. er Handel i
større Partier mellem Handlende indbyrdes, i
Modsætning til Handelen en détail,
Detailhandelen, som er Handelen med smaa
Partier fra aaben Butik til Forbrugerne, se
Groshandel.
(C. V. S.). C. Th.

Engsig, se Skjern.

Engsnarre, se Vagtelkonge.

Engström, Albert Laurentius
Johannes
, sv. Tegner, f. 12. Maj 1869 i
Lönneberga. C. Larsson vejledede ham i Tegning. I
det 1897 startede og af E. redigerede »Strix«
fik E. Lejlighed til at udfolde sit frodige,
karikerende Talent. 1897 udkom hans paradoksale
og fantastiske »Gyldne Bog«. E. har udg. en
Mængde Karikatursuiter (fra »Strix« m. v.), i
hvilke fornemmelig hans Bonde- og
Landstrygertyper har slaaet an. Paa Bonnier’s Forlag
udkom »E.’s samlede Fortællinger«. (Litt.: J.
Hertz
, »E.« [1903]).
A. Hk.

Engström, Folke August, sv. Astronom,
f. 31. Marts 1856 i Jönköping, ansattes 1879 som
Amanuensis ved Lunds Observatorium, blev 1881
Docent i Astronomi ved Univ. smst. og rykkede
1890 op til Observator. Foruden sine Arbejder:
»Bestämning af banen för Komet 1847 II« (1881);
»Beobachtungen der Planeten Victoria und
Sappho« (1884) og »Bestämning af Lunds
observatorii polhöjd« (1889), har E. sammen med
Dunér observeret Zonen 35°-40°, publiceret i
Observations des étoiles de la zone entre 35° et
40° de déclinaison boréale
I-III (1895-1900) og
sammen med denne og A. A. Psilander:
»Catalog von 11446 Sternen zwischen 34° 42’ und 40°
10’ nördlicher Declination. 1855« (1902). 1899 og
1900 deltog E. i den sv.
Gradmaalingsekspedition til Spitsbergen.
J. Fr. S.

Engström, Otto Ingemar, finsk
Gynækolog, f. 30. Marts 1853 i Helsingfors, blev
Student 1871, med. Licentiat 1880, Dr. med. et
chir.
1882. Fra 1884 virkede han som Docent,
fra 1892 som Prof. i Gynækologi, og han
oprettede en statsunderstøttet gynækologisk Klinik i
Helsingfors. Sine Arbejder har han delvis udg.
i dennes »Mittheilungen«. Af andre Afh. mærkes
»Om Ecclampsia gravidarum, parturientium et
puerparium
« og »Om vaginalexstirpationen af
uterus för maligna nybildningar« (1883).
J. S. J.

Engsö (Ängsö), gammelt Gods paa en Ø af
samme Navn i Mälaren, tilhørende
Vestmanlands Amt. Den ældste med Vished kendte Ejer
var Risberga Kloster. Senere kom E. i
Hertugerne Erik’s og Valdemar’s Hænder, der 1307
afstod det til Drost Ambjörn Sixtensson
(Sparre). C. 1480 opførte Rigsraad Bengt Fadersson
(Sparre) det endnu bevarede, om end senere
tilbyggede Slot. Da hans Søn, Rigsraad Knut
Bengtsson, hørte til Kong Christian’s Parti og
var Medlem af den i Slutn. af 1520 indsatte
Regering i Sthlm, blev E. indesluttet af Gustaf
Vasa. Det var nu saa vel befæstet, at det først
efter en formelig Belejring kunde indtages.
Sejrherren ødelagde det meste af
Fæstningsværkerne; Slottet blev senere restaureret af Grev Karl
Fredrik Piper (1740-48) og danner nu en
mægtig Firkant i 4 Stokværk og med 6 Fod tykke
Grundmure. Piper’s Moder, gift med Karl XII’s
Minister, Karl Piper, havde 1710 tilkøbt sig E.
og gjorde det 1747 til et Fideikommis i den
Piper’ske Slægt. Paa den Tid var Digteren Dalin
en velset Gæst hos K. F. Piper paa E., og
mange af hans Digte besynger E. Til Slottet hører
en smuk gl Kirke, Piper’s og Sparre’s
Gravkirke. Væggene er dækkede af et halvt
Hundrede Vaabenskjolde, tilhørende Godsets forsk.
Ejere.
A. M. D.

Enguera [æŋ’gæra], By i det østlige Spanien,
Prov. Valencia, 16 km V. f. Jativa, N. f. Sierra
de E., omgivet af Oliven- og
Morbærplantninger. (1910) 25301 Indb. og nogen Industri i
Lærred og Uld.
G. Ht.

Enguinegatte [ãgin’gat], se Guinegatte.

Engvanding, kunstig Vandforsyning af
Engarealer. De Plantearter, der giver det
væsentligste Bidrag til Engvegetationen, kræver for at
udvikle sig med ønskelig Frodighed en
betydelig Fugtighedsgrad. Den paa Stedet faldende
Nedbørmængde er i Danmark langtfra
tilstrækkelig til at tilfredsstille Engplanternes
Vandbehov, hvilket bedst fremgaar af, at man er
ude af Stand til at frembringe en varig og
frodig Engvegetation paa et Areal, der kun faar
Stedets Nedbør. Paa den anden Side er en for
stor Vandmængde ogsaa skadelig, da Temp.
derved nedstemmes, Luftcirkulationen
indskrænkes, ligesom Formuldingsprocesserne forløber
paa en for de gode Enggræsser uheldig Maade.
Navnlig er stillestaaende Vand meget skadeligt,
idet den herved fremkaldte sure Reaktion kun
taales af værdiløse Plantearter (Mosser, Star,
Kæruld o. s. v.). Tidligere havde man
fortrinsvis Opmærksomheden henvendt paa dette
sidste Forhold, og Bestræbelserne m. H. t.
Reguleringen af Fugtighedsforholdene gik derfor
hovedsagelig ud paa Afledning af
skadeligt Vand
. Herved gik man imidlertid ofte
saa ensidig til Værks, at man forsømte at sikre
sig det fornødne Herredømme over
Fugtighedsforholdene. Ved Vandløbenes Regulering
sænkedes saaledes Grundvandspejlet ofte saa stærkt,
at Engene blev for tørre. Andre Steder var
Forholdene saaledes, at der vel var rigelig
Fugtighed i Vinterhalvaaret, medens Jorden blev for
tør i den egl. Vegetationsperiode. Det er til
Dels for at raade Bod herpaa, at man i Løbet af
det sidste halve Aarh. er kommet ind paa en
kunstig Tilledning af Vand til Engarealerne,
parret med en tilsvarende Bortledning af det
overflødige Vand, altsaa en kunstig
Vandcirkulation. Men ved Siden af at tilsigte en passende
og sund Vandforsyning har E. tillige et andet
Formaal, nemlig at give Engene Erstatning for
den med Afgrøden bortførte Plantenæring. En
Afgrøde af 6000 kg middelgodt Enghø bortfører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free