Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enkekasser er i Danmark oprettede saavel ved Statens som ved privat Initiativ - Enkelados, en af Giganterne. - Enkeloven ell. Enkebørnsloven kaldes dansk L. om Understøttelse til Børn af Enker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af 2. Septbr 1819, Opgørelsesakten af 2. Apr.
1820 og Slutningsakten af 12. Apr. 1823 delt
mellem Moderstammen i Danmark og
Forgreningen i Norge. Ved L. 17. Aug. 1821 blev
Midlerne her slaaet sammen med en ved
Regentskabsplakat 14. Marts 1814 for Norge
særskilt oprettet E. Den sammenslaaede E.’s
økonomiske Tilstand viste sig snart at være alt
andet end tilfredsstillende. 1836-45 maatte.
Staten tilskyde den tilsammen 768000 Kr;
alligevel maatte Kassens Regnskab 1845 opgøres med
en Underbalance af over 4 1/4 Mill. Kr. Ved L.
29. Juni 1848 blev der oprettet en »ny
Afdeling«, grundlagt paa forsikringsteknisk
paalidelig Basis. Den herefter saakaldte Ⱦldre
Afdeling« blev henvist til Likvidation. L. 21. Juni
1895 »om den norske E.« betegner en ny Reform
m. H. t. Enkekasselovgivningen; bl. a. indførte
den Præmiebetaling, som afholdes forlods af
Tjenestemandens Løn, i St f. Indskud. L. 8. Apr.
1899 aabner Adgang for enhver norsk Borger
til at tegne Forsikring i E. L. 22. Maj 1902,
15. Aug. 1908, 23. Maj 1913 og 12. Juni 1914
indfører en Del Forandringer saavel for pligtige
som for frivillige Forsikringer i E.
Af andre E. i Norge kan mærkes Akershus
Stifts gejstlige E., oprettet ved Fundats 29.
Decbr 1732, Kristiansand Stifts gejstlige E.,
oprettet 21. Septbr 1736 (som ved ny Statutter,
stadfæstet ved kgl. Resol. 15. Septbr 1910, er
gaaet over til en gensidig Understøttelseskasse og
har faaet dette Navn i St f. E.), Vestre og Nedre
Borgesyssels Provstiers E., stiftet 8. Maj 1719,
Understøttelsesanstalt for trængende Efterslægt af
Medlemmer i den ophævede civile og adskillige
Stænders E. af 1736, hvis Sæde er Kbhvn,
Understøttelsesforeningen for norske Læger og
deres Enker, stiftet af det med. Selskab i Kria
og begyndt 1. Jan. 1853,
Understøttelsesforeningen for norske Sagførere og deres Enker,
stiftet 1866, Søetatens Understøttelsesindretning
iflg. Fundats, approberet ved kgl. Resol. af 11.
Jan. 1823, samt en Del andre militære og civile,
af Korporationer ell. ved Legater oprettede
Enkeforsørgelseskasser.
K. Ø.
Enkelados, en af Giganterne.
Enkeloven ell. Enkebørnsloven kaldes
dansk L. Nr 124 af 29. Apr. 1913 om
Understøttelse til Børn af Enker. Denne Lov, der traadte
i Kraft 1. Jan. 1914, giver visse Enker Ret til
en Understøttelse af det Offentlige, der ikke
betragtes som Fattighjælp. Understøttelsen ydes
Enker »som Bidrag til Udgifter ved Underhold
og Opdragelse af deres Ægtebørn ell. under
Ægteskabet adopterede Børn«, altsaa kun til
Enker med saadanne Børn. Dog kan man
vistnok medtage Stifbørn, som Enken har Pligt
til at forsørge; paa den anden Side ydes ingen
Understøttelse til Børn, der er under Forsorg
af Fattigvæsenet ell. Værgeraadet.
Understøttelsen varer normalt, til Barnet fylder 14 Aar,
men kan undtagelsesvis udstrækkes indtil det
fyldte 18. Aar. Den ydes med et fast aarligt
Beløb for hvert Barn, nemlig 100 Kr. for Børn
under 2 Aar, 80 Kr. for Børn over 2 Aar, men
under 12 Aar, 60 Kr. for Børn over 12 Aar;
undtagelsesvis kan Bidraget dog sættes til
Halvdelen af disse Beløb. Enkens Ret er betinget
af, at hun er berettiget til at forsørges
vedvarende her i Landet, at hun har fast Ophold
her, og at hun er trængende. Om det sidste
Punkt bestemmer Loven, at en Enke anses for
trængende, naar hendes Formue ikke overstiger
4000 Kr. med Tillæg af 500 Kr for hvert Barn
under 14 Aar og hendes Indtægt ikke overstiger
2/3 af det Beløb, der er fritaget for Statsskat
i vedk. Kommune (dette Beløb er 800 Kr i
Hovedstaden, 700 Kr i andre Byer og 600 Kr paa
Landet) med et Tillæg af 100 Kr for hvert
Barn under 14 Aar. Undtagelsesvis kan
Understøttelse dog nægtes en saadan Enke, naar det
p. Gr. a. særlige Omstændigheder skønnes, at
hun ikke er trængende. Enken mister Ret til
Understøttelse ved Indgaaelse af nyt Ægteskab,
ved Modtagelse af egl. Fattighjælp samt ved
vitterligt forargeligt Levned. Understøttelsen
kan endvidere fratages Enken, naar hendes
Kaar væsentlig forbedres ved Tilvækst til
hendes Formue ell. Indtægt, som ikke hidrører fra
hendes eget ell. hendes Børns Arbejde.
Understøttelsen tilstaas og udbetales af
Kommunalbestyrelsen paa det Sted, hvor Enken har fast
Ophold; men i sidste Instans bærer Staten og
Enkens Forsørgelseskommune hver Halvdelen
af Udgiften. Bidragene udbetales kvartalsvis ell.
maanedsvis forud, og Kommunalbestyrelsen skal
føre Tilsyn med, at de anvendes forsvarligt til
Barnets Bedste. Besværinger over
Kommunalbestyrelsens Afgørelser kan ikke indbringes
for Domstolene, men forelægges for
Overøvrigheden (Amtmanden), der har en alm.
Kontrolmyndighed m. H. t. Lovens Anvendelse. Gaar
Overøvrighedens Afgørelse Kommunalbestyrelsen
imod, kan denne indanke Sagen for
Indenrigsministeren.
E. har en vis Sammenhæng med de Love,
der giver Ret til at kræve Underholdsbidrag,
der er paalagt en Fader, udbetalt af det
Offentlige (se herom Børn, IV, 432 og 434). Den
nyere Lovgivning havde givet Børn uden for
Ægteskab en bedre Stilling end Ægtebørn.
Herpaa raadedes der delvis Bod ved Lovene af 27.
Maj 1908, men selv efter disse var der den
Forskel, at Bidrag til Ægtebørn ikke kunde faas
udbetalt af det Offentlige, hvis der ikke var
paalagt Faderen Bidragspligt, inden han døde,
medens Bidrag til Børn uden for Ægteskab
kunde fastsættes og udbetales selv efter
Faderens Død. Denne Forskel vil E. raade Bod paa;
den har dog ikke gjort det fuldtud: der er
navnlig den Mangel, at der ikke kan ydes et
Barn Understøttelse i Henhold til E. efter
Enkens Død. Ogsaa paa andre Punkter adskiller
E. sig fra de andre Love, saaledes m. H. t.
Betingelserne, ved Reglen om, at Understøttelsen
ydes med et fast Beløb, der er ens for hele
Landet, og ved at Afgørelserne træffes af
Kommunalbestyrelserne o. s. v. Forskellighederne
hænger sammen med, at man har givet Enken
Understøttelsen som en Slags Pension, hun har
Ret til at faa af det Offentlige, medens man ved
de andre Love opretholder den Fiktion, at det
er den afdøde Mands Bidrag, det Offentlige
udbetaler. (Litt.: K. K. Steincke, »Haandbog
i Forsørgelsesvæsen« [Kbhvn 1916], S. 344-386).
Henry Ussing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
