Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - enkelt (bot.) kaldes et Blad, som ikke er sammensat - Enkelt Bekkasin, se Bekkasiner. - enkeltbænket (Søv.) kaldes et Fartøj, paa hvis Tofter (Bænke), der kun er Plads til, at 1 Mand kan ro, - Enkeltdommer kaldes den Dommer, der dømmer alene - Enkeltfrugt (bot.) kaldes den af een Frugtknude i een Blomst dannede Frugt - Enkeltkraft er den alm. Betegnelse for en Kraft (Belastning) af endelig Størrelse, der angriber i et enkelt Punkt - Enkeltstat. Derved forstaas de enkelte Ledstater, hvoraf en Forbundsstat bestaar - Enkelttal ell. Ental er den danske Benævnelse paa Singularis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelt (bot.) kaldes et Blad, som ikke er
sammensat, f. Eks. hos Tulipan, Løn, Bregner
(se Blad).
V. A. P.
Enkelt Bekkasin, se Bekkasiner.
enkeltbænket (Søv.) kaldes et Fartøj, paa
hvis Tofter (Bænke), der kun er Plads til, at
1 Mand kan ro, i Modsætning til et
dobbeltbænket Fartøj, hvor der kan sidde 2 Mand ved
Aarerne paa hver Tofte. Mindre Fartøjer
(Joller, Gigger, Hvalbaade) er e., større (Travailler,
Slupper, Redningsbaade) dobbeltbænkede.
H. E.
Enkeltdommer kaldes den Dommer, der
dømmer alene. Efter dansk Ret paadømmes
alle Sager i første Instans uden for Kbhvn samt
Gældssager i Kbhvn paa ikke over 100 Kr. af E.,
medens enhver Overretssag samt andre
kjøbenhavnske Sager skal paadømmes af mindst
3 og hver Højesteretssag af mindst 9
Dommere, I fremmed Ret er Forholdet
derimod ofte det, at kun mindre Sager i første
Instans indbringes for E., medens større Sager
straks bringes frem til Paakendelse af fl.
Dommere i Forening, og det samme vil blive
Tilfældet her, naar Retsplejeloven af 11. Apr. 1916
træder i Kraft.
E. T.
Enkeltfrugt (bot.) kaldes den af een
Frugtknude i een Blomst dannede Frugt, f. Eks. Æble,
Orange, Ribs (jfr Flerfoldsfrugt).
V. A. P.
Enkeltkraft er den alm. Betegnelse for en
Kraft (Belastning) af endelig Størrelse, der
angriber i et enkelt Punkt; Modsætningen er en
kontinuerlig fordelt Belastning. E. forekommer
strengt taget ikke i Virkeligheden (Hjultryk,
f. Eks. selv paa en Jernbaneskinne, vil altid
være fordelte over en Flade af endelig
Størrelse), men Begrebet spiller en stor Rolle ved
Styrkeberegninger af Bygningskonstruktioner.
A. O-d.
Enkeltstat. Derved forstaas de enkelte
Ledstater, hvoraf en Forbundsstat, som f. Eks.
Nordamerikas forenede Stater, Schweiz, det
tyske Rige, Brasilien, Argentina, Meksiko o. s. v.
bestaar. Oftest vil det være i Kraft af en
frivillig Sammenslutning mellem alle de enkelte
Stater, at Forbundsstaten er dannet, men
undertiden - dette gælder saaledes om Brasiliens,
Argentinas og Meksikos Forenede Stater -, er
det Helheden, der er det primære, idet en E.
ved en Forfatningsforandring har forvandlet sig
til en Forbundsstat. Men ligegyldigt, hvorledes
Forbundsstaten opr. er kommet i Stand, er
de enkelte Ledstater at betragte som virkelige
Stater med eget Landomraade og egne
Statsborgere, der ganske vist tillige er Borgere i
hele Forbundsstaten, med egen Forfatning og
med Ret til at udøve ikke blot selvstændig
Forvaltnings- og Domsmyndighed, men ogsaa
selvstændig Lovgivningsmagt i alle de Anliggender,
der ikke i Forbundsforfatningen udtrykkeligt er
tillagt Forbundet.
Derimod er de ikke at betragte som
suveræne Stater, hverken indad- ell. udadtil, selv
om f. Eks. de schweiziske E. i Forfatningen af
1874 Art. 1 endnu officielt betegnes som de
»suveræne« Kantoner. Indadtil udøver
Forbundet saaledes altid den øverste Domsmagt,
saavel som Lovgivningsmagten i de til Forbundet
henlagte Sager - Forbundslove staar derfor
over de enkelte Staters Love -, og selv om
Forbundets Lovgivningsmagt oftest ikke
saaledes som i det tyske Rige selv kan vedtage
Forfatningsændringer og saaledes selv udvide
sin Kompetence, kan Forbundets
Lovgivningsmyndighed altid udvides uden hver enkelt Stats
Samtykke. Ligeledes har Forbundsmagtens
Organer at føre Kontrol med, at de enkelte Stater
holder sig Forbundsforfatningens Paabud
efterrettelige. Heller ikke udadtil kan de enkelte
Stater optræde som suveræne Stater. De kan
saaledes aldrig repræsentere Forbundet udadtil
og kan heller ikke enkeltvis erklære Krig ell.
slutte Fred. Som Regel mangler de endog
enhver Evne til selvstændigt at udøve
folkeretlige Beføjelser. Rent undtagelsesvis kan dog
de schweiziske Kantoner slutte ikke-politiske
Traktater indbyrdes og Traktater om
Politivæsen og lokale Forhold med Nabostaterne,
og i det tyske Rige kan de enkelte Stater
endog ikke blot sende og modtage Gesandter -
hvilket dog kun har praktisk Bet. for de større
Staters som Preussens og Bayerns Vedk. -,
men ogsaa afslutte Traktater om alle
Anliggender, der ikke hører under Forbundets
Kompetence.
Til Gengæld for, at E., saa langt
Forbundsmagtens Sfære rækker, er underkastet dennes
Myndighed, har de selv som saadanne Andel i
Forbundsstyret, navnlig derigennem, at
Forbundslovgivningsmagtens Førstekammer
(Senat) alle Vegne bestaar af Repræsentanter,
valgte af Staterne som saadanne, lige mange
for hver Stat. I det tyske Rige, der er den
eneste Forbundsstat, der ikke bestaar alene af
Republikker, men hvor Ledstaterne næsten alle
er Kongeriger og Fyrstendømmer, har disse dog
et forsk. Antal Repræsentanter i
Forbundsraadet, saaledes at Preussen faktisk har
Hegemoniet fremfor alle de andre Enkeltstater, hvad
der giver det tyske Rige et stærkere Præg af
E., end Tilfældet ellers er i Forbundsstater.
Ogsaa ved Forfatningsforandringers Vedtagelse har
Staterne som saadan regelmæssigt en
afgørende Stemme; i Schweiz kræves der saaledes
hertil, at ved Folkeafstemning ikke blot et
Flertal af Schweizerborgere, men ogsaa et
Flertal af Kantonerne skal have stemt derfor.
Som selvstændige Stater har de enkelte
Ledstater derhos naturligvis deres egne lovgivende
Forsamlinger, Regeringer, Domstole,
Embedsmænd, deres eget Finansvæsen og oftest tillige
eget Hærvæsen, selv om dette sidste i Krigstid
staar under Forbundets øverste Myndighed.
K. B.
Enkelttal ell. Ental er den danske
Benævnelse paa Singularis (s. d., samt Dualis
og Pluralis). Som E. bruges Kollektiv
(s. d.). Men ogsaa ved Ord, der udtrykker
noget tælleligt, bruges E. ofte kollektivt ell.
repræsentativt, hvor der ikke tænkes paa en enkelt,
men tværtimod paa en Flerhed. I Dansk
hedder det saaledes: Hesten faar Kerne,
Storken er set fl. Steder i Landet. Der
er altid Orm i Torsken paa denne Tid
af Aaret. Paa Dansk har denne Brug af
E. medført, at Ord, der betegner Ting ell. Dyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
