Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enkelttal ell. Ental er den danske Benævnelse paa Singularis - Enkeltledning, se Telegraf- og Telefonledninger. - enkeltvirkende. En Maskine, hvori et Stempel udretter Arbejde under den ene af de to Bevægelsesretninger - Enkemand - Enkepension, se Pension. - Enkesæder fandtes tidligere i Danmark ved et stort Antal Præstekald paa Landet - Enkhuizen, By i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger tæt ved Nordhollands Østspids ved Zuider-Søen - Enkimbladede (Monocdtyledones), Klasse af Dækfrøede, hvis Kimplanter i Modsætning til Tokimbladedes kun har 1 Kimblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der i Naturen findes bunkevis, i vrimlende
Mængde, i Stimer, helt har tabt deres gl.
Flertalsform: Mus, Lus, Aal, Torsk, Laks,
Sild; den opr. Flertalsform var: Møs, Løs,
Aale, Torske, Lakse, Silder. I det
talte Sprog er det samme sket med Fiske,
Stene, Fjedre; men den Omstændighed, at
disse Flertalsformer fra gl Tid har forekommet
ret alm. i danske Skr, har gjort, at de er
blevne litterært bevarede til den Dag i Dag.
Der er fl. Tilfælde, hvor der langt tilbage i
Tiden har udviklet sig lgn. Usikkerhed i Følelsen
af, hvad der var E., og hvad der var Fl, og i
denne Udvikling af Substantivets Brug maa vi
vel søge den første Aarsag til, at Verbets gl.
Flertalsform i Indikativ er forsvundet i Sproget.
P. K. T.
Enkeltledning, se Telegraf- og
Telefonledninger.
enkeltvirkende. En Maskine, hvori et
Stempel bevæger sig frem og tilbage i en Cylinder,
saasom en Dampmaskine, Pumpe, Blæser ell.
Kompressor, siges at være e., naar der kun
udrettes Arbejde under den ene af de to
Bevægelsesretninger.
S. C. B.
Enkemand. En E. er, saa længe han ikke
indlader sig i nyt Ægteskab, ikke pligtig at
skifte med hans og hans afdøde Hustrus
Fællesbørn, være sig myndige ell. umyndige,
medmindre en med Hustruen indgaaet Ægtepagt
ell. andre gyldige Bestemmelser medfører
Nødvendigheden af et saadant Skifte. Til hans
Hensidden i uskiftet Bo med umyndige Stifbørn
kan Øvrigheden meddele Tilladelse. - En E.
maa ikke gifte sig paa ny før 3 Maaneder (»for
Bønder og andre Almuesfolk« 6 Uger) efter
Hustruens Død.
E. T.
Enkepension [-paŋ-], se Pension.
Enkesæder fandtes tidligere i Danmark ved
et stort Antal Præstekald paa Landet, men
mange af dem er i den senere Tid blevne
nedlagte. Enken indtræder i Nydelsen af E. fra
Naadsensaarets Udløb og er berettiget til at
besidde det, saa længe hun forbliver siddende
som Enke. I øvrigt er Betingelserne noget forsk.
iflg. de paagældende Fundatsers Indhold. Naar
der ingen Enke findes paa et Kald, er Præsten
som Regel berettiget til at benytte E. med
Tilliggende. Nedlagte E. er i Reglen blevne
erstattede med en Kapital, hvoraf Renten da
nydes af paagældende Enke ell. af Præsten, naar
ingen Enke findes. At der ved et Præsteembede
findes et E., bevirker ingen Afkortning i den
Enken tilkommende Pension af Kaldet. Ogsaa
ved nogle Skolelærerembeder findes der E.
O. D.
Ogsaa i Norge var der tidligere E. ved en
Række gejstlige Embeder i H. t. N. L. 2-13-7.
L. 26. Septbr 1845 bestemte, at E. skulde
sælges, og at der af Købesummerne skulde dannes
et Fond (Enkesædefondet), hvis Renter
anvendes til Pensioner for gejstlige
Embedsmænds Enker. Det af Købesummen for et
enkelt E., som overstiger 28000 Kr, skal dog iflg.
L. 3. Marts 1866 overføres til Oplysningsvæsenets
Fond og sammen med en Del andre Beløb danne
et særskilt Fond, hvis Indtægter anvendes som
Bidrag til Byggeforetagender paa gejstlige
Embedsgaarde. L. 17. Maj 1890 har fastsat
Pensionerne af Enkesædefondet saaledes: Enker
efter Biskopper 800 Kr aarlig, Enker efter
Sognepræster 600 Kr, Enker efter en Del andre
Præster 400 Kr. Fondets Kapital udgjorde pr
30. Juni 1915: 4367496 Kr.
K. Ø.
Enkhuizen [’æŋkhö^ysən], By i Kongeriget
Holland, Prov. Nordholland, ligger tæt ved
Nordhollands Østspids ved Zuider-Søen og er
Endestation paa Jernbanen Zaandam-E. (1910)
7748 Indb. Det er en af Hollands »døde Byer«,
hvis Monumenter minder om en tidligere
Blomstring. I 17. Aarh. skal den have haft 40000
Indb., der kunde sende 400 Skibe ud paa
Sildefiskeri. Nu er Havnen tilsandet, men der drives
dog endnu fra E. betydeligt Fiskeri, og der
findes et Skibsværft. Det er Dyrmaleren Paul
Potter’s Fødeby.
G. Ht.
Enkimbladede (Mónocótyledones), Klasse af
Dækfrøede, hvis Kimplanter i Modsætning til
Tokimbladedes kun har 1 Kimblad. E. adskiller
sig dog tillige ved en Række mere ell. mindre
ejendommelige Bygningsforhold fra
Tokimbladede; de vigtigste er følgende. Den unge
Plantes Primrod dør hurtig bort, erstattes af talrige
Birødder (Trævlerødder), der er omtr. ens
udviklede, men ej er af lang Varighed; de
forgrener sig kun lidt og mangler Tykkelsevækst.
Hos det rent overvejende Antal E. er
Stængelen urteagtig og meget alm. underjordisk,
saaledes hos Jordskuddene, Rodstok, Knold ell.
Løg. Træagtige Stængler findes især hos Palmerne,
hvor de udvikler sig til anselige Stammer;
Buske er meget sjældnere. I det hele er
Forgreningen kun svag hos E., fordi Sideknopperne
oftest slet ikke kommer til Udvikling ell. hurtigt
dø bort. I den indre Bygning adskiller
Stængelen sig overordentlig karakteristisk fra
Tokimbladedes, idet Karstrengene er spredte i
Grundvævet og lukkede, uden noget dem
forbindende Vækstlag. Naar Stammerne hos
Palmer o. a., f. Eks. Dracæna, Aloë og Yucca, kan
opnaa en relativ betydelig Tykkelse, beror det
paa ganske særlige afvigende Forhold (se
Omtalen af de her nævnte Planter). Fra Bladene
gaar Karstrengene skraat indefter mod
Stængelens Midtlinie og bøjer derefter udad, indtil
de kommer til at forløbe parallelt med
Overfladen. Bladet har hyppigst en lang, linie-
ell baanddannet Plade, der er lige- ell.
buenervet og derfor som oftest helrandet.
Afvigelser træffes hos Planter af Arum-Fam., Palmer,
Scitamineer, Dioscorea og enkelte andre; de
ytrer sig især i en Tiltagen af Bladets Bredde.
Næsten kun hos disse afvigende Former findes
en tydelig Stilk; ellers er Bladets Grund
omfattende med en mere ell. mindre tydelig Skede,
og Akselblade mangler. Bladene er spredte,
meget ofte toradede. Forbladet er tokølet og
vender bagtil, ind mod Moderaksen. Det
fremherskende Tal i Blomstens Bygning er 3;
men ogsaa 2 og 4 kan findes. Som Regel har
E.’s Blomster 5 indbyrdes skiftende Kranse: af
Blosterblade 2, af Støvblade 2 og af Frugtblade
1, alle som nævnt tretallige. (Jfr Diagrammet i
Blomst, Fig. 33, S. 461). Denne Bygning er
overvejende, f. Eks. hos den store Orden af
Liljeblomstrede, hos Sivfamilien, Palmer o. a.
Fam. Men fra den alm. Type (Grundplan)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
