- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
340

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Entasis (gr.), Spændthed ell. Anspændelse, i Arkitekturen: det doriske Søjleskafts ejendommelige »Midtsvulmen« - Entebbe, By paa Nordkysten af Victoria Njansa, 38 km SV. f. de Indfødtes Hovedstad i Uganda Mengo (Kampala) - Enteleki (gr.) betyder Virksomhed, Virken i Udfoldelse - Entente (fr.) , Forstaaelse; Indsigt, Udtydning. Heraf under Verdenskrigen Benævnelsen »Ententen«, »Ententemagterne« - entente-cordiale (fr.) bruges i det diplomatiske Sprog til Betegnelse af et Forhold mellem 2 ell. fl. Stater, at de - Enteralgi (gr.), Tarmsmerte. - Enteritis (gr.), Tarmbetændelse, se Tarmkatarr. - Enteritis, bacillus (Gärtner) hører til den Gruppe af patogene Bacilier, der betegnes som Paratyfusgruppen - Enterocele (gr.), Tarmbrok, se Brok. - Enterocentesis (gr.), Punktur af en Tarm, hovedsagelig udført for at udtømme Luft. - Enterocolitis, Tarmbetændelse, der baade angriber Tynd- og Tyktarm samtidig; se Tarmbetændelse - Enterodyni (gr.), Tarmsmerte, se Kolik. - Enterokatarr (gr.), se Tarmkatarr. - Enteroklyse (gr.), Indhældning af en større Mængde Vædske gennem Endetarmen - Enterolit, Koprolit (gr.), Tarmsten - Enterolobium Mart., Slægt af Mimose-familien, Træer med dobbelt fjerdelte Blade og hovedformede Blomsterstande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bærende, og vidner om Grækernes Sans for fine
optiske Virkninger. I den ioniske Orden bruges
E. vel ikke, men den kendtes af Romerne og
genoptoges i Renaissancens Kunst (smlg.
Søjleorden).
C. A. J.

Entebbe, By paa Nordkysten af Victoria
Njansa, 38 km SV. f. de Indfødtes Hovedstad i
Uganda Mengo (Kampala). Den er Sædet for
den britiske Administration i
Uganda-Territoriet og Udgangspunkt for Dampskibstrafikken
paa Søen.
C. A.

Enteleki (gr.) betyder Virksomhed, Virken
i Udfoldelse i Modsætning til den blotte
Mulighed ell. Evne til at virke, og bruges af
Aristoteles som Betegnelse for den fuldkomne
Virkelighed, den fulde Aktualitet, som Formen
bevirker, i Modsætning til Stoffet som blot
Potentialitet; det er Udtryk for det virkelig Værende
i alt og Maalet, hvorefter der stræbes. Begrebet
fastholdes af Skolastikerne og anvendes endelig
ogsaa af Leibniz, der betegner sine Monader
som E., fordi de er Principperne for det
virkelig Værende.
W. N.

Entente (fr.) [aŋ’taŋtə, fr. ã’tã.t], Forstaaelse;
Indsigt, Udtydning. Heraf under Verdenskrigen
Benævnelsen »Ententen«, »Ententemagterne«
(smlg. entente cordiale).

entente-cordiale [ã’tã.t-kår’dial] (fr.) bruges
i det diplomatiske Sprog til Betegnelse af et
saadant Forhold mellem 2 ell. fl. Stater, at de,
uden at have sluttet noget formeligt Forbund
desangaaende, dog er stemte for og villige til
i forsk. vigtige Anliggender at følge samme
Politik og intet Skridt foretage uden efter
gensidig Raadførsel.

Enteralgi (gr.), Tarmsmerte.

Enteritis (gr.), Tarmbetændelse, se
Tarmkatarr.

Enteritis, bacillus (Gärtner) hører til den
Gruppe af patogene Baciller, der betegnes som
Paratyfusgruppen. Den er første Gang rendyrket
1888 af Gärtner under en Epidemi i
Frankenhausen, hvor 57 Personer blev alvorlig syge
og 1 døde efter Nydelse af Kødet af et p. Gr. a.
Tarmkatarr nedslaaet Kreatur. Gärtner
isolerede den i Renkultur fra det smittefarlige Kød
samt fra den Dødes Milt. Det er en livlig
bevægelig Stav, som siden 1888 talrige Gange er
fundet som Aarsag til Smaaepidemier af
Kødforgiftning. Ved Serumreaktioner
(Agglutination, Komplementbinding) kan den adskilles fra
de egl. Paratyfusbaciller (A og B), medens den
i øvrigt i sine biologiske Ejendommeligheder
ikke frembyder konstante Skelnemærker fra de
øvrige til Gruppen hørende Bacilformer.
O. T.

Enterocele [’æn-] (gr.), Tarmbrok, se Brok.

Enterocentesis [’æn-] (gr.), Punktur af en
Tarm, hovedsagelig udført for at udtømme Luft.

Enterocolitis [’æn-]. Tarmbetændelse, der
baade angriber Tynd- og Tyktarm, altsaa
Enteritis og Colitis samtidig; se
Tarmbetændelse.
E. A. T.

Enterodyni [’æn-] (gr.), Tarmsmerte, se
Kolik.

Enterokatarr [’æn-] (gr.), se Tarmkatarr.

Enteroklyse [’æn-] (gr.), Indhældning af
en større Mængde Vædske gennem Endetarmen,
er et i lang Tid kendt, i diagnostisk og
terapeutisk Øjemed anvendt Middel. Til E. benyttes
i Alm. Vand, men ogsaa Olie kan med Fordel
anvendes. Under særlige Forhold tilsættes
medikamentøse Stoffer, f. Eks. Alun, Tannin,
Helvedsten. I Reglen lader man Vædsken have
Legemets Temp., undertiden bruges Vand af
højere Varmegrad, f. Eks. ved Tarmblødning,
ell. af meget lav Temp., f. Eks. ligeledes ved
Tarmblødning, ell. hvor en Nedsættelse af
Legemstemperaturen tilsigtes. Indhældningen
foregaar ved Hjælp af en Klysopumpe ell. et
Hævertapparat med Gummislange og Rør til
Indbringelse i Endetarmen. Der indhældes i Alm.
1-2 l Vand, men man kan anvende endnu
større Mængder, derved fremkaldes dog let
Smerter, og en Sprængning af Tarmen kan befrygtes.
Man er i Stand til at fylde hele Tyktarmen;
derimod er det tvivlsomt, om man kan bringe
Vædsken op i Tyndtarmen; i Alm. vil Klappen
(Valvula Bauhini), som findes paa Grænsen
mellem disse to Dele af Tarmen, være i Stand
til at hindre Vædsken i at trænge op i
Tyndtarmen. E., der er at betragte som et rigeligt
Lavement, benyttes dels som Middel til at hæve
en Forstoppelse, der ikke har villet vige for
lettere Midler, dels til at hæve indvendige
Tarmbrok, visse Arter af Tarmslyngning, dels som
lokal Behandling ved forsk. Former af
Tyktarmsbetændelse (Colitis, Dysenteri, Tyfus) og
er af Cantani blevet anbefalet mod Kolera.
Ogsaa mod Orm og mod visse Former af Gulsot
har denne Behandlingsmaade været foreslaaet
og anvendt.
(A. F.). H. I. B.

Enterolit [’æn-], Koprolit (gr.), Tarmsten.
Konkrementdannelse i Tarmkanalen, findes
baade hos Mennesker og Dyr, især hos de
planteædende. Tarmstene fremkommer ved en fortsat
Afsætning af mineralske (fosforsure og kulsure
Salte) og organiske (Blod, Slim,
Ekskrementdele) Bestanddele af Tarmindholdet uden om en
opr. Kerne, der enten kan være et fremmed
Legeme (Haar, Frugtkerne, Benflis, Naal) ell. en
Udfældning af Tarmindholdet, et Medikament,
en Galdesten. I Reglen findes Tarmstenene i
den egl. Tarmkanal, men de kan findes i Maven
(Ventriklen), hvor man f. Eks. har fundet
Skellaksten, udskilte af Skellakspiritus, som
Haandværkere har indtaget. Hos Dyrene er Tarmstene
ret alm., især hos Drøvtyggerne, hvor de
saakaldte Haarboller ofte danner Grundlaget.
Bekendte er saaledes de hos Gemsen, men ogsaa
hos Køer og Geder fundne Tarmstene, de
saakaldte Ægagropili, ligeledes de saakaldte
Bezoarstene (se Bezoar). De i
Menneskets Tarm forekommende E. kan give
Anledning til sygelige Tilstande, dels ved den ved
dem foraarsagede Tilstopning af Tarmens
Lysning, dels ved den af dem fremkaldte
Betændelse af Tarmvæggen. I denne Henseende er de
mest kendte de i Processus vermiformis fundne
E., indtil mandelstore, rundagtige ell.
valseformede, i Beg. blødere, senere faste Dannelser,
som ofte er Resultatet af en Betændelse, men
ogsaa selv kan give Anledning til den saakaldte
Blindtarmsbetændelse.
(A. F.). H. I. B.

Enterolobium [’æn-] Mart., Slægt af
Mimosefamilien, Træer med dobbelt fjerdelte Blade og
hovedformede Blomsterstande. 5 Arter i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free