- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enterolobium Mart., Slægt af Mimose-familien, Træer med dobbelt fjerdelte Blade og hovedformede Blomsterstande - Enteromorpha, se Alger S. 493. - Enteroptose, se Optose. - Enteroragi (gr.), Blødning fra Tarmen, forekommer ved Saar- og Svulstdannelser i Tarmen - Enteroskop (gr.), Belysningsapparat til Undersøgelse og Belysning af Tarmens Indre ved elektrisk Lys. - Enterostenose (gr.), Tarmforsnævring. - Enterostomi, se Enterotomi. - Enterotom (gr.), et af Dupuytren opfundet Instrument bestaaende af 2 Brancher, der ved en Skrue kan klemmes sammen - Enterotomi (gr.), Operation, hvorved man aabner Tyndtarmen - Enterotyfus (gr.), se Tyfus. - Enthelmintha, se Indvoldsorme. - enthymematisk Slutning er hos Aristoteles en rent retorisk Figur, - Entlebuch, Dal i Schweiz, Kanton Luzern, mellem Unterwalden og Bern - entledige, d. s. s. afskedige. - Entoconcha mirabilis er en ormdannet, snyltende Snegl, som lever i visse Søpølsers (Synapta) Krophule - Entoderm ell. indre Kimblad kaldes i Embryologien det indre Cellelag af den tolagede - Embryonalform, Gastrulaen - Entoilage, (fr.), Bobinet, vævet i oftest mønstrede Strimler. - Entomislagene, d. s. s. Gypridinlagene. - entomofil (bot.) kaldes en saadan Blomst, som bestøves ved Hjælp af Insekter (se Bestøvning). - Entomolitus, en Slægt af Trilobitter. - Entomologi (gr.), d. s. s. Læren om Insekter. - Entomophthora, se Entomophthoraceæ. - Entomophthoraceæ, en lille, nærmest til Koblingssvampene hørende Fam., snylter i forsk. Insekter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tropiske Amerika. Veddet af E. Timbouva Mart.
(Sydamerika og Vestindien) bruges til
Bygningstømmer. E. ellipticum leverer Angicoved og en
Slags Harpiks. Og af Barken af E. cyclocarpum
Gris. faas et Vaskemiddel.
A. M.

Enteromorpha [’æn-fa], se Alger S. 493.

Enteroptose [’æn-], se Optose.

Enteroragi [’æn-] (gr.), Blødning fra Tarmen,
forekommer ved Saar- og Svulstdannelser i
Tarmen. Oftest forekommer E. ved Dysenteri;
sjældnere er E. nutildags ved den tyfoide Feber
og er da et temmelig uheldigt Symptom. Af
Svulstdannelser i Tarmen med Blødning er
vistnok Polypperne og Kræftsvulsterne de
hyppigste.
E. A. T.

Enteroskop [’æn-] (gr.), Belysningsapparat
til Undersøgelse og Belysning af Tarmens Indre
ved elektrisk Lys.

Enterostenose [’æn-] (gr.), Tarmforsnævring.

Enterostomi [’æn-], se Enterotomi.

Enterotom [’æn-] (gr.), et af Dupuytren
opfundet Instrument bestaaende af 2 Brancher,
der ved en Skrue kan klemmes sammen.
Apparatet benyttes til at ødelægge den ved den
kunstige Tarmaabning (Anus præternaturalis)
forekommende Klap - den saakaldte Spore -, som
hindrer Tarmindholdet i at passere den
naturlige Vej og derved hindrer Aabningen i at lukke
sig. Ved at klemme denne Klap sammen med
E.’s Brancher kan man bringe Klappen til at dø
hen, saa Passagen i Tarmen genoprettes,
hvorefter man kan lukke den kunstige Aabning.
E. A. T.

Enterotomi [’æn-] (gr.), Operation, hvorved
man aabner Tyndtarmen (ligesom Kolotomi,
Aabning af Tyktarmen). Operationen har som
Regel den Opgave at give Afløb for
Tarmindholdet, naar der er uovervindelig Forhindring
for dettes Passage (se Ileus, Tarmslynge,
Tarmokklusion). Undertiden paaregner
man, at Aabningen skal være foreløbig, men
ved andre Lejligheder venter man ikke, at den
naturlige Passage kan genoprettes, og
Aabningen maa da være blivende; man kalder den da
Enterostomi. En anden, men sjælden
Hensigt med E. er at fjerne et fremmed Legeme
fra Tarmen; i saa Tilfælde vil man helst lukke
Tarmen til efter Fjernelsen af det fremmede
Legeme; dette udføres ved en Enterorafi,
Tarmsutur.
E. A. T.

Enterotyfus [’æn-] (gr.), se Tyfus.

Enthelmintha [-tæl-ta], se Indvoldsorme.

enthymematisk Slutning [’ænty-] er hos
Aristoteles en rent retorisk Figur, der ikke er
nogen egl., overbevisende Slutning. Udtrykket
bruges siden i Logikken om en Slutningsfigur,
der er forkortet, idet den ene Præmis forties
og er underforstaaet.
W. N.

Entlebuch [’æntləbu.k], Dal i Schweiz, Kanton
Luzern, mellem Unterwalden og Bern,
gennemstrømmes af den vilde Lille-Emme. Det er en
af Foralpernes frugtbareste Dale og berømt for
sin fede Schweizerost. Den har Navn efter
Vildbækken Entlen, der løber gennem en Sidedal.
Agerbrug og Kvægavl samt Skovbrug er de
vigtigste Næringsveje. E. var tidligere kun lidet
berørt af den store Turiststrøm, nu er Dalen
gjort let tilgængelig ved Bern-Luzern-Banen og
besøges meget p. Gr. a. sin rene Luft og sine
Mineralkilder. Flækken E., omtr. midt i Dalen,
772 m o. H., har (1910) 2622 kat. Indb. og
Handel med Tømmer og Ost.
G. Ht.

entledige, d. s. s. afskedige.

Entoconcha mirabilis [-ka-] er en
ormdannet, snyltende Snegl, som lever i visse
Søpølsers (Synapta) Krophule, hvor den findes
fasthæftet med den ene Ende til Værtens
Tarmrør. Det voksne Dyr mangler ethvert Spor til
Snegleorganisationen, men Larverne, der
træffes i en Art Rugehule, viser Sneglelarvernes
alm. Bygning, en spiralsnoet Skal med Laag, et
lille Svømmesejl m. m. - I den nyere Tid er
der blevet opdaget endnu en Art af Slægten
Entoconcha (E. Mülleri), to Arter af en
noget mindre omdannet Slægt (Entocolax) samt
den ved Norges Kyst levende Enteroxenos. Alle
disse mangler enhver Antydning af Skal som
Voksne; de danner Familien Entoconchidæ. En
lille Skalrest findes derimod hos Slægten
Gasterosiphon (Fam. Stiliferidæ). De 4 her omtalte
Slægter er alle indvendige Snyltere hos
Søpølser.
(H. J. P.). C. M. S.

Entoderm ell. indre Kimblad kaldes i
Embryologien det indre Cellelag af den tolagede
Embryonalform, Gastrulaen; det gaar ved
Randen af Urmunden over i det saakaldte
Ektoderm (s. d.) og danner, under Fostrets videre
Udvikling, Tarmkanalen og dens forsk. Kirtler.
R. H. S.

Entoilage [ãtwa’la.з] (fr.), Bobinet, vævet i
oftest mønstrede Strimler.

Entomislagene, d. s. s. Cypridinlagene.

entomofil [’æn-] (bot.) kaldes en saadan
Blomst, som bestøves ved Hjælp af Insekter (se
Bestøvning).
V. A. P.

Entomolitus, en Slægt af Trilobitter.

Entomologi (gr.), d. s. s. Læren om Insekter.

Entomophthora [’æn-’måftora], se
Entomophthoraceæ.

Entomophthoraceæ [’æn–måfto-], en lille,
nærmest til Koblingssvampene hørende Fam., hvis
Medlemmer for største Parten snylter i forsk.
Insekter, som de til sidst dræber. Enkelte
Hyfegrene vokser som Frugthyfer ud gennem Huden
og danner et mere ell. mindre
sammenhængende Lag, Hymenium, paa Dyrets Overflade; hver
Frugthyfe afsnører en tyndvægget Knopcelle, der
ved Modningen slynges bort paa en for de forsk.
Slægter forsk. Maade. Foruden Knopceller
findes tykvæggede, kugleformede Hvilesporer, der
dannes paa Myceliet, i Reglen inde i Insektets
Krop, og oftest er Koblingssporer (Zygosporer),
der opstaar ved Forening af to forsk. Cellers
Indhold; sjældnere dannes de af kun en enkelt
Celles Indhold (Azygosporer). Saavel Knopceller
som Hvilesporer spirer med Spiretraad, der
trænger ind gennem Insektets Hud. De vigtigste
Slægter er Empusa med ugrenede, og
Entomophthora Fres. med grenede Frugthyfer;
Entomophthora adskilles desuden fra Empusa derved,
at talrige Hyfer vokser ud af Insektets Krop
og danner forgrenede Hæftere, der holder det
døde Insekt fæstnet til Underlaget; medens hos
Empusa Knopcellen udslynges ved, at
Frugthyfen til sidst sprænges i Spidsen, og Hyfens
Indhold p. Gr. a. Saftspændingen sprøjtes ud
og slynger Knopcellen bort, saa bortslynges hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free