Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enuma elis (assyrisk: »dengang da oventil«), de første to Ord i Skriftstykke, nedskrevet med Kileskrift paa Lertavler - Enumeration (lat.), Optælling, Opregning. Det tilsvarende Verbum er enumerere. - Enuresis (gr.), uvilkaarlig Afgang af Urinen - Envallsson, Karl Vilhelm, sv. dram. Forf., (1756-1806) - Enveloppe (mat), se Indhyllingskurver og Indhyllingsflader. - Enveloppe er et Udenværk i den bastionære Befæstning - Enveri, Auhad-ed-din Ali, en af Persiens største Kunstdigtere, ( -c.1190)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marburg i Bd VI (1900) oversat Skabelseshistorien
o. a. Stykker af beslægtet Art i »Mythen und
Epen«. Tidligere har Jensen behandlet Teksten
i »Kosmologie der Babylonier« (1900) o. a. Skr.
Den bedst bevarede Redaktion af Skriftet var
optegnet paa 7 Tavler, nu i British Museum, af
hvilke de tre første er ret godt bevarede,
medens der af de 4 sidste kun er Brudstykker
tilbage. Paa Tavle I tales der om Apsu, Uroceanet,
som man forestillede sig som et mandligt Væsen,
og Tiamat, et kvindeligt Væsen. Af Forbindelsen
af disse to fremstod Guderne, der kom frem
parvis. Men saa hændte det sig, at der kom
Splid i Gudeverdenen. Tiamat blev meget
opbragt herover og søgte at berøve Guderne deres
Magt. Hun skabte i den Anledning overnaturlige
Væsener, i Spidsen for hvilke hun satte Kingu,
sin Elsker, hvem hun gav Skæbnens Tavler i
Eje. Paa Tavle II fortælles nu, at Ausar, det
mandlige Væsen i andet Gudepar, fik Nys om
den Fare, der truede Guderne, og derpaa søgte
at berøve Tiamat Livet. Først gav han sin Søn,
Himmelguden Anu, den Opgave at rydde
Tiamat af Vejen, og derpaa sin anden Søn Bel,
Jordguden, men ingen af dem formaaede at
iværksætte Opgaven. Derimod paatog den
yngste Søn Marduk (Merodak) sig Hvervet. Paa
Tavle III fortælles det, at Ausar sammenkalder
Guderne, som bliver enige om at paalægge
Marduk den Opgave at berøve Tiamat Livet. Tavle
IV beretter om et stort Gæstebud, Guderne
holder. Marduk viser sin Kraft og hyldes af
alle Guderne. Han fælder nu Tiamat og deler
hendes Legeme i to Dele, hvoraf han
danner Himmel og Jord. Paa Tavle V fortælles om
Himlens Ordning, om Dyrekredsen og om
Inddelingen af Aaret i 12 Maaneder, om Maanen
og dens Bevægelse, om Planeterne o. s. v. Den
sidste Del af Tavlen mangler; man antager, at
den har handlet om Ordningen af Jorden. At
dømme efter et Brudstykke, tilhørende Tavle VI,
har man Grund til at formode, at her var Talen
om Menneskets Skabelse. Tavle VII har været
en Hymne til Marduk ell en Lovprisning af
ham. I Babylonien behandledes Emnet endnu i
senere Tider, stundom i forkortet Form, men
disse yngre Behandlinger var ikke altid meget
paalidelige. Der havdes ogsaa saadanne paa
Græsk. Kirkehistorikeren Eusebios meddeler
noget om en saadan, men den er næppe helt
nøjagtig. Det er vist rigtigt nok, at der til
Skabelsen af Mennesket behøvedes Gudeblod, men
man kan med Grund omtvivle, at Bel, som
Eusebios beretter, har ladet sit eget Hoved
hugge af for at faa Gudeblod; han har vel
snarere ladet en anden Guds Hoved afhugge.
V. S.
Enumeration (lat.), Optælling, Opregning.
Det tilsvarende Verbum er enumerere.
Enuresis (gr.), uvilkaarlig Afgang af Urinen,
kaldes i snævrere Forstand den Form af dette
Symptom, hvorved Urinens uvilkaarlige Afgang
(Incontinentia urinæ) ikke skyldes patologiske
Tilstande af Urinvejene (Blæresten,
Prostatahypertrofi, Blærebetændelse o. fl.), men en
Forandring i Innervationen, enten en
Slappelse af Blærens Lukkemuskel ell. en forøget
Virksomhed af den Muskel, der tømmer Blæren
for dens Indhold, saaledes som den især
optræder i Barnealderen efter den Periode, hvor
Barnet ellers har lært vilkaarlig at beherske
Udtømmelsen. Hyppigst afgaar Urinen om
Natten under Søvnen (E. nocturna), men kan ogsaa
finde Sted om Dagen i Barnets vaagne Tilstand
(E. diurna), og undertiden findes begge Former
samtidig. I Reglen taber denne Lidelse sig i
Pubertetsalderen, men den kan ofte holde sig
til langt ind i den voksne Alder, hvorved
Tilstanden bliver langt pinligere for den
Paagældende. De af E. lidende Individer er ikke altid
svagelige, ofte i øvrigt ganske sunde. Dens
Opstaaen kan skyldes en mangelfuld Vaagen over
Barnet, men optræder ogsaa, hvor en
omhyggelig Pleje har fundet Sted. E. maa saaledes
opfattes som en Neurose; dog bør man altid, inden
man stiller denne Diagnose, nøje undersøge,
om ikke en ell. anden lokal Lidelse ligger til
Grund for Affektionen (Blæresten, Fissurer i
Endetarmsaabningen, Tilstedeværelsen af Orm i
Tarmen). Er saadant Tilfældet, svinder E. ved
Fjernelsen af disse Lidelser. Ellers maa
Behandlingen gaa ud paa at vaage over, at Barnet
ikke gaar til Sengs med fyldt Blære, ikke
drikker for meget kort før Sengetid, ikke ligger for
varmt ell. blødt ell. paa Ryggen. Det hjælper
ogsaa undertiden at tage Barnet op kort efter,
at det er faldet i Søvn, og lade det udtømme
Blæren, at lade det ligge højt med
Underkroppen. Hjælper disse Forholdsregler ikke, ses
undertiden Nytte af Anvendelsen af
Belladonna-Præparater, Atropin ell. elektrisk Behandling,
ligesom god Hygiejne og roborerende
Behandling er nyttige Foranstaltninger.
(A. F.). H. I. B.
Envallsson, Karl Vilhelm, sv. dram.
Forf., (1756-1806), studerede i Upsala, blev 1802
Notarius publicus, men maatte p. Gr. a.
Blindhed opgive denne Stilling og døde i stor
Fattigdom. Han har dels forfattet, dels oversat
ell. bearbejdet en Mængde Teaterstykker og har
derigennem, trods manglende Originalitet,
udøvet ikke ringe Indflydelse paa det sv.
Skuespils Udvikling. Mest populært blev hans
»Slåtterölet ell. Kronfogdarne«, et Lystspil med
indlagte Sange til forskellige bekendte Melodier;
det er blevet opført over 300 Gange paa de
sv. Teatre. Han har ogsaa udgivet et
musikhist. Leksikon 1802.
I. F.-H.
Enveloppe [aŋvə’låpə. fr. ã’vlåp] (mat.),
se Indhyllingskurver og
Indhyllingsflader.
Enveloppe [aŋvə’låpə. fr. ã’vlåp] er et
Udenværk i den bastionære Befæstning og opstod
ved, at Couvrefacer og Contregarder blev
indbyrdes forbundne, saaledes at de dannede en
sammenhængende Linie.
Sch. P.
Enveri, Auhad-ed-din Ali, en af Persiens
største Kunstdigtere, f. i Beg. af 12. Aarh. e. Kr.
i Mahnah ved Abiverd, d. c. 1190. Efter i sin
Ungdom at have dyrket Videnskaberne, særlig
Astronomien, slog han sig paa det mere
lønnende Digterhaandværk og vandt Penge og Ære
som panegyrisk Digter ved Seldjukide-Sultanen
Sandjar’s og dennes Efterfølgeres Hof. E. bragte
den til panegyrisk og satirisk Digtning anvendte
Kunstform, den saakaldte »Kaside« til dens
højeste Udvikling. Hans Kasider er skrevne i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
