Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidauros, oldgræsk By paa den peloponnesiske Halvø, i Landskabet Argolis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand, der siges at være gavnligt for Blære og
Mave; nogen udpræget Lægedomskilde findes
derimod ikke paa Stedet og kan heller ikke
spores. Ikke des mindre nød Stedet mange Aarh.
igennem stort Ry, især fra 5. Aarh. til henimod
Kristi Fødselstid og senere atter i 2. Aarh. Paa
denne sidstnævnte Tid foretog en rom. Senator,
vistnok den senere Kejser Antoninus Pius, forsk.
Byggeanlæg. Allerede før den Tid var
Helligdommen fl. Gange blevet plyndret, værst af
Sulla, der Aar 87 borttog Tempelskatten til Løn
for sine Soldater. Endnu ved 400 e. Kr. blev
Stedet søgt. - Ogsaa i byzantinsk Tid spores
Byggevirksomhed, især Befæstningsanlæg. Efter
at Stedet allerede fra 17. Aarh. havde været
kendt og gentagende besøgt, er Oldtidsanlæggene
ved Udgravningen 1881-98 af det gr.
arkæologiske Selskab, ved Kavvadias og Staïs,
blevet væsentlig fuldstændig
fremdraget.
E. var ikke noget Hospital med
Læger, men et religiøst Valfartssted. De
Syge, ofte saadanne, som Lægerne
havde opgivet, kom for at søge
Helbredelse ad mirakuløs Vej, ved
Gudens Hjælp. Efter Badning, Ofringer
og anden egnet Forberedelse lagde den
Syge sig til at sove i Helligdommen
og afventede, at Guden vilde vise sig
for ham i Drømme og helbrede ham
ell. vise ham Midler til Helbredelse.
Stundom kunde endog en
Stedfortræder modtage Raadet paa den Syges
Vegne. I alt Fald i senere Tid øvede
Præsterne dog ogsaa nogen
Lægmands-Lægekunst. Der betaltes af de Helbredede høje
Honorarer, efter forud givet Løfte ell.
Guddommens Paalæg, og der ydedes de mangfoldigste
Gaver, fra ganske Fattiges simple Lergenstande
til Rigmandens Statuer. Der har vistnok altid
fra de Styrendes Side været øvet et vist Skøn
over Arten af de Syge. Skønt Stedet paa sin Vis
var et af de faa Hjemsteder for Humanitet i
mere moderne Forstand, sørgede man bl. a.
omhyggeligt for, at ingen døde paa Helligdommens
Grund og derved bragte Vanhelligelse
»Urenhed«; var der Fare for noget saadant, nægtedes
Adgang, ell. Vedk. maatte forlade Asklepios’
Omraade. Men Tallet paa dem, der naaede
Helbredelse ell. Bedring, var stort; der gik Ry af
Stedet, og paa selve Pladsen vidnede baade
Votivgaver og de paa Marmortavler optegnede
Beretninger om vidunderlige Helbredelser
tilstrækkelig stærkt. Tusinder kom dertil. Det maa
have været som et Karavanserail, hvor der
ogsaa maatte sørges for Ophold og
Underholdning.
Centralt laa Asklepios’ Tempel,
af Tuf og Marmor, i dorisk Stil med
Søjleomgang, 24 1/2 m lang, 13 1/5 m
bred, 6 Søjler i Fronten, 11 i
Langsiderne; det var bygget tidligt i 4.
Aarh. af Arkitekten Theodotos.
Gavlene havde Kentaur- og
Amazonekampe. Foran var tilledet et
Kildeløb til rituel Renselse og Tvætning.
Tempelbilledet var en
Guldelfenbensstatue af Thrasymedes; den viste
Guden som en ældre Mand, siddende
paa en Tronstol, delvis hyllet i
Kappen, men med nøgen Overkrop;
venstre Haand holdt en høj Stav,
medens højre hvilede paa Hovedet af
den hellige Slange; ved Fødderne
laa en Hund; Figuren var meget
anselig: »Halvt saa stor som den
olympiske Zeus«. Ved Siden af
Templet var det store Alter, 6 X 8 m, og
nær det laa en lille Helligdom, Epidoteion,
for de »hjælpende« Guder, Hypnos (Søvn),
Oneiros (Drøm), Machaon, Telesforos o. fl.
Særlig mærkelig er en Rundbygning fra c. 360 f. Kr.,
Tholos, 21 3/4 m bred, af uvis og omstridt
Bestemmelse. Der var et kælderlignende
Underrum, med labyrintlignende Murværk, og
derover Hovedrummet, med Adgang fra Ø. Det
Indre havde 14 Søjler i Runding, med korintiske
Kapitæler; udvendig fandtes 28 doriske. Tholos
ell. Thymele, Alteret, Offerstedet, som Oldtidens
Navn var, byggedes af Arkitekten Polykleitos
den Yngre, som ogsaa var Teatrets Arkitekt,
og har en overordentlig Elegance og Finhed i
Detaillen. Man har ment, at der i
Underrummet var et Reservoir for en hellig Kilde, ell. at
det tjente til Opholdssted for de til Asklepios
viede Slanger (en egen ikke-giftig Art);
 |
| Fig. 1. Hieron med nærmeste Omgivelser. |
|
| Fig. 2. Hieron. 1. Bolig for Præsterne; 2. Epidoteion, Helligdom for Asklepios’ Hjælpere; 3. Vej; 4. Ramper; 5. Statuefodstykker; 6. Indskriftstene; 7. Alter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
