- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidauros, oldgræsk By paa den peloponnesiske Halvø, i Landskabet Argolis - Epidauros Limera, oldgræsk By paa Østsiden af Lakonien nær det nuv. Monemvasia. - Epideixis, egl. Fremvisning, dernæst om et Foredrag, hvori man stiller sin Lærdom ell. Veltalenhed til Skue - Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overrummet tjente i hvert Fald sikkert til religiøse
Handlinger; der fandtes Vægmalerier af
Pausias.

Nordligere laa de c. 71 m lange, 9 1/2 m brede
dobbelte Liggehaller, Enkoimeterion
ell. Abaton, i 2 Etager, hvor de Syge
afventede Gudens Komme. Paa Terrainet omkr.
fandtes talrige større og mindre Anlæg, smaa
Templer, bl. a. for Artemis, Themis og
Dioskurerne (Anakeion), Cisterner, Brøndanlæg,
Exedra’er med Bænke til Hvile og Skygge,
Opholdsrum for Gæsterne og for Helligdommens
Præster og Tjenere. Øverst bl. Præsterne var en
aarlig udvalgt Ypperstepræst. Fremdeles i
Bygninger ell. under aaben Himmel de talrige
Votivgaver og Marmortavler med Indskrifter. Noget
fjernere, hen imod Teatret, laa Katagogion, et
stort Hotel, og til modsat Side, mod N., et
monumentalt Portanlæg, Propylaion med en
Statue af Hygieia, Sundheden. Om
Helligdommen grupperede sig dernæst talrige andre
Anlæg: Gymnasion, hvori der i rom. Tid
indbyggedes et Odeion, overdækket Teaterrum,
Palæstra, Stadion (5. Aarh.), Hippodrom, og
navnlig et i Oldtiden berømt, endnu for en
væsentlig Del bevaret Teater, med cirkelrund
Plads for Koret, Orkestra, bygget af Polykleitos
den Yngre i første Halvdel af 4. Aarh., paa Siden
af Bjerget Kynortion med Scenen mod NV.
Tilskuerpladsen var med 55 Rækker 59 m bred,
22 1/2 m høj, med Plads for c. 14000, med en
beundringsværdig Akustik. Det har i Studiet af
det gr. Tester spillet en vigtig Rolle. Disse
Anlæg stod i Forbindelse med, at der i E. hvert
4. Aar, 9 Dage efter de nemeiske Lege, holdtes
gymnastiske og dramatiske Fester for Asklepios.
Paa Toppen af Kynortion var der et Tempel for
Apollon Maleatas.

Paa Stedet findes foruden Teatret betydelige
Dele af talrige Bygninger fra gr. og rom. Tid,
og der er fremdraget Arkitekturstykker og
Skulptur, som ogsaa vigtige Indskriftstavler, nu i et
Mus. paa Stedet. Ogsaa forefindes Dele af
byzantinske Bygninger og Befæstningsanlæg. (Litt.:
P. Kavvadias Tó ιερον του Aσκληπιου, nygr.
[Athen 1900]; Defrasse et Lechat,
Epidaure [1895]; paa Dansk: Chr.
Blinkenberg
, »Asklepios og hans frænder i Hieron ved
E.« [Kbhvn 1893]; Samme, »Indskrifter fra E.«
[»Nord. Tidsskr. for Filologi«, 1895]).
H. A. K.

Epidauros Limera [gr. -’pi–-’ra], oldgræsk
By paa Østsiden af Lakonien nær det nuv.
Monemvasia.

Epideixis [-’dæ^iksis, gr. -’pi-], egl.
Fremvisning, dernæst om et Foredrag, hvori man stiller
sin Lærdom ell. Veltalenhed til Skue; specielt
brugtes E. om Sofisternes, især Gorgias’
Foredrag.
K. H.

Epidemi (af gr. επιδημος;, hvad der gaar
hen over Folket), Smitsot, Farsot. Under Form
af E. optræder Sygdomme, sygelige Tilstande
(f. Eks. Forfrysninger) ell. kun Symptomer, naar
de under visse Betingelser angriber mange
levende Væsener paa een Gang. Tages Begrebet
E. i denne Bet., omfatter det
Infektionssygdommene, desuden visse Forgiftninger, de ved
sjælelig Smitte opstaaede E. og endelig visse
sygelige Tilstande, fremkaldte ved ydre Aarsager.
I Alm. betegner dog E. den samtidige Optræden
af store Mængder Sygdomstilfælde under
saadanne Forhold, at Sygdommens Griben om sig
bestemmes af dens Aarsag, eventuelt af de
biologiske Forhold hos Sygdomskimen.
Modsætningen til E. danner de sporadiske
Tilfælde, dog uden skarp Grænse mellem disse
og de smaa E. (Familie-E., Hus-E.). Breder en
E. sig over et større Omraade, tales om
Endemo-E., særlig naar Antallet af Syge er
stort; Pandemierne breder sig over en
ell. fl. Verdensdele. De væsentligere epidemiske
Sygdomme er Blodgang (Dysenteri),
Børnelammelse, Kolera, Difteritis, Dryppert, Gul Feber,
Hjerne-Rygmarvsbetændelse (Meningitis
cerebrospinalis
), Hundegalskab, Influenza, Kopper,
Malaria, Miltbrand, Mund- og Klovsyge, Pemphigus
(en Hudsygdom), Pest, Plettyfus, Snive,
Tilbagefaldsfeber (Febris recurrens), Trachom (ægypt.
Øjensygdom), Tyfus og eksantematisk Tyfus.
Hertil kommer Barselfeber og andre septiske
Tilstande (Rosen), den gonorroiske
Øjenbetændelse hos Nyfødte, Syfilis, Spedalskhed og
Tuberkulose (kronisk forløbende), Fnat og Trikinose,
der skyldes dyriske Snyltere i Modsætning til
de øvrige nævnte, der sandsynligt skyldes
Mikrober; den specifikke Bakterie kendes dog ikke
altid. En Gruppe epidemiske Sygdomme kaldes
Børnesygdomme (Skarlagensfeber,
Mæslinger, Faaresyge, røde Hunde, Skaalkopper,
Kighoste). Disse efterlader varig Immunitet, saa
at Voksne kun angribes, naar de ikke har haft
Sygdommen i Barneaarene, men Betegnelsen
duer ikke, da andre Sygdomme er
Børnesygdomme under andre Himmelstrøg, Malaria
saaledes i Troperne, hvorfor den voksne Neger
kun sjældent angribes. E.’s Udbrud er ofte
pludseligt, men visse epidemiske Sygdommes
Udbrud kendes nu ikke mere, og disse har da
bredt sig til Standsoter, staaende E.
(Folkesygd.: Tuberkulose, Syfilis). Mange
epidemiske Sygdomme er internationale, andre
lokaliserede til bestemte Strøg (Tropesygd.),
hvorfra de kan gæste andre Steder. Nogle har
Arnesteder (Foci), fra hvilke Udløberepidemier
gaar ud (Pest, Kolera), andre holder sig paa
smaa Omraader uden Tilbøjelighed til
Udbredning (Aleppobylden i det østlige
Middelhavsbækken). Spedalskheden holder til i Kystlandene.
E. forløber med et Begyndelsesstadium med faa
Angrebne, stiger til Acme (Maksimum), dør ud
og vandrer videre. Intensiteten er Antallet af
Døde i Forhold til Antallet af Angrebne. Den
afhænger af, om Sygdommen er hyppig ell.
sjælden paa Stedet, idet de immune Individers
Antal afhænger heraf. Sygdomme, der regnes
for godartede, kan blive ondartede, naar de
f. Eks. indføres paa afsides Øer (Mæslinge-E.
paa Færøerne 1846 og 1875). Dødeligheden
afhænger dog tillige af Symptomer og
Komplikationer. Den specifikke Bakterie kendes ikke
for alle epidemiske Sygdomme, end ikke for
dem, der bekæmpes bedst (Kopper), men man
ved dog en Del om Betingelserne for E.’s
Opstaaen. Mulighed for Smitte er der
overalt, og man taler om Smittekilder og
Smittebærere, idet man ved de første
forstaar de Medier (Jord, Vand, Mælk, Kød o. l.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free