Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidemi (af gr., hvad der gaar hen over Folket), Smitsot, Farsot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udspreden af dem. For Efteraarets mange
Tyfustilfælde paavistes, at disse tog af, naar
Grundvandet steg og omvendt (Buhl’s Lov). Dette
var dog kun gyldigt for visse Byer. Man har
forsøgt at begrunde dette ved en Henvisning til
visse fys. Egenskaber ved Jordbunden, men disse
Teorier er blevne stærkt angrebne, da det var
naturligere at søge Aarsagen i Vandmanglen
ved Eftersommertid, og den deraf følgende
større Brug af kimholdigt Vand, stammende fra
forurenede Brønde.
Det staar tilbage at omtale, hvorledes de store
E. kan brede sig over saa store Dele af
Jordkloden. I denne Henseende spiller Handel og
Transportmidler en uhyre Rolle. E.
følger Hærenes Vej, Pilegrimsvejene og
Karavanvejene. Over Havet bringes de med Skibene. E.
rejser, men de rejser aldrig hurtigere end
Mennesket. Derfor brugte Influenza-E. 1889-95
mange Maaneder om fra Kina at naa det europ.
Rusland, men var kun 4 Uger om at tilbagelægge
Strækningen Petrograd-New York. For øvrigt
bringer Jernbanerne mest E. videre gennem
smittede Varer (Pestklæder, Skind og Haar
bringer Miltbrand, Snive og Pest), medens Skibene,
hvad enten det nu er de store
Udvandrerdampere eller Tømmerflaaderne paa Floderne,
fører Koleraen med sig. Ved disse udbredes
Pesten ogsaa gennem Skibsrotterne. I det
sociale Liv er det givet, at E. maa være en
Faktor af allerstørste Bet. Her skal kun lige
peges paa, at en Mængde af de epidemiske
Sygdomme er udprægede Fagsygdomme. Snive
og Miltbrand angriber saaledes væsentlig dem,
der har med Huder og Skind at gøre,
Aktinomykose (Straalesvamp) Slagtere og Landmænd;
Syfilis’ Rolle for Læger og Jordemødre gennem
professionel Smitte er velkendt, men desuden
er mange epidemiske Sygdomme tillige
Proletarsygdomme, idet det intime Samliv i
daarlige Boliger bidrager til Smittens
Udbredelse. Endelig maa anføres, at visse epidemiske
Sygdomme, navnlig Kønssygdomme, er
udprægede Bysygdomme, idet Betingelserne for deres
Udbredelse (Prostitutionen) ikke er til Stede paa
Landet.
E.’s Bekæmpelse. Saa længe den
bakteriologiske Diagnose af de epidemiske
Sygdomme ikke kunde stilles, maatte man bekæmpe
Farsoterne ad empirisk og spekulativ Vej.
Allerede i Middelalderen fandtes Bestemmelser over
for disse Sygdomme, navnlig Spedalskhed og
Pest, et Begreb, der dog omfattede fl. a.
Sygdomme. 1374 udgaves de første Bestemmelser
vedrørende Isolation. Den Syge skulde
forlade sit Hjem og tage Ophold under aaben
Himmel, til han kom sig ell. døde. Den, der havde
haft med Pestsyge at gøre, skulde isoleres i 10
Dage. Præsterne havde Anmeldelsespligt.
Byraadet i Ravenna indførte 1377 Trentinaen,
Isolation i 30 Dage af alle, der kom fra
pestsmittede Steder. Fristen viste sig for kort, og
den udvidedes til 40 Dage, Quarantina. Den
første Karantænestation for Mennesker og Varer
oprettedes 1383 i Marseille. Fra 1410 skulde
ogsaa Dyr i Karantæne. Da Sygdommen kunde
spredes med Læger, Sygepassere og Gravere,
gaves der disse særlige, afstikkende Dragter og
Bjælder ved Anklerne og Masker. Da E. stadig
bredte sig, troede man, at de skyldtes
Trolddomskunster, og der anstiftedes Forfølgelser
mod Jøder og Spedalske, der var mistænkelige i
Folkets Øjne. I mere moderne Spor bragtes
Forholdsreglerne ind, da det første
Sundhedsraad oprettedes i Venedig 1540, med
Opgave at skaffe Oplysning om Smitsoter i
Nabolandene, afvise alt og alle fra smittede Steder
og foretage Rensninger af Varer. Mennesker
sattes i Karantæne, Varer rensedes ved
Rygning. Der var Anmeldelsespligt og Ligsyn, og
Hospitaler oprettedes for Mistænkte og Syge.
Anordningerne samledes i »Pestregimenter«. E.
standsede dog ikke, Faren kom fra Asien, og da
Søkarantænestationerne, der fra 15. Aarh. var
faste Institutioner i Sydens Havnebyer, ikke
havde været effektive, oprettedes 1770 en
Landkarantæne (Pestkordon) ved den
østerr.-ung. Militærgrænse og senere i Transkaukasien,
men ogsaa disse viste sig uheldige. Den første
virkelig nyttige Foranstaltning var den
Jennerske Vaccinations Indførelse, og fast
Bund fik man først, da den bakteriologiske
Diagnose kunde stilles. Kampen mod E. finder nu
Sted gennem hygiejniske Foranstaltninger,
Kontrol med Næringsmidler og Nedslagning af syge
Dyr. Direkte modarbejdes E. ved
Diagnosestationer, Anmeldelsespligt, Eftersøgen af
Bacillebærere, Isolation af Syge
(Epidemihospitaler), Desinfektion. Foranstaltningerne retter
sig efter Sygdommens Art. Præventivt søges
Barnealderens Hygiejne forbedret
(Kystsanatorier, Tuberkulosestationer etc.). Over for udefra
indførte Sygdomstilfælde anvendes Observation,
eventuelt Isolation, til Diagnosen er stillet.
Rekonvalescenter og Kimbærere behandles som
Syge. Visse Sygdomme er altid under offentlig
Behandling, og over for Kønssygdomme gør man
Adgangen til Lægehjælp saa let som mulig. I
Danmark gælder Loven om Foranstaltninger
mod smitsomme Sygdommes Udbredelse af 10.
Maj 1915 og særlige Love for Tuberkulose og
veneriske Sygdomme. (Neufeld,
»Seuchenentstehung und Seuchenbekämpfung«, 1914).
E.’s Historie. E. har været en Faktor af
overordentlig kulturhistorisk Bet. Ingen
Naturkatastrofe har nogen Sinde lagt saa store
Landsdele øde ell. dræbt saa mange Mennesker som
E., der ogsaa politisk set har spillet en stor
Rolle. Athen naaede aldrig sin tidligere
Blomstring efter den Pest, der rasede paa den
peloponnesiske Krigs Tid, og Romerrigets Fald
fremskyndedes af talrige E. E.’s
Oprinde1se var gaadefuld. I de ældste Tider mente man,
at »Pesten« (ɔ: de epidemiske Sygdomme)
skyldtes onde Mennesker ell. Dæmoner, senere
antoges, at den var foraarsaget ved Gudernes
Vrede og var en Straf. Den gr. Medicin stillede
dog E. i Forhold til naturlige Aarsager, hvilket
ses af Hippokrates’ Lære om Luften,
Jordbunden, Aarstiden og Klimaet som Aarsag til
Sygdommes Optræden paa et Sted
(Katastaselæren). Luften var væsentligst, den
kunde fyldes med Urenhed (Miasma),
stammende fra Sumpe, stillestaaende Vande ell.
forraadnende Legemer. Momenterne i
Katastaselæren viser Grækernes glimrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
