- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epidot (Achimatit, Akantikon, Arendalit, Delfinit, Thallit, Pistazit), et meget udbredt Mineral - Epifaneia, oldgræsk Navn paa fl. Steder i Asien - Epifanes (gr. lysende), Tilnavn for fl. Konger i de Riger, der opstod efter Alexander den Store's Død - Epifanifest, (Christi) Aabenbarelsesfest, fejres 6. Jan., Helligtrekongersdag - Epifaninreaktion, Metode i Immunitetsforskningen til Paavisning af et Antigen resp. Antistof - Epifanios, Biskop i Constantia (det gamle Salamis) paa Cypern, ( -403)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Form, der har stor Lighed med Epidotens, ofte
i lodret stribede Prismer. Haardhed og
Vægtfylde er omtr. som hos E., Farven er oftest
lys graahvid. Zoisit forekommer fortrinsvis i
krystallinske Skifre, f. Eks. i Hornblendeskifer;
bekendte Findesteder er Saualp i Kärnthen,
Sterzing i Tyrol, Fichtelgebirge o. a. I
Ducktown Kobbergruber i Tennessee findes Zoisit i
veludviklede, klare grønne Krystaller. -
Thulit er en rosenrød Varietet af Zoisit, der
forekommer sammen med blaa Cyprin i Souland i
Telemarken.
(N. V. U.). O. B. B.

Epifaneia [-næ^i-, gr. -’fa-], oldgræsk Navn
paa fl. Steder i Asien, af hvilke det bekendteste
laa ved Orontes i Nordsyrien. I de Indfødtes
Sprog hed Byen Hamath, et Navn, der har
bevaret sig til vore Dage næsten uden Forandring;
nu hedder Byen Hamah og er en vigtig By. I
Biblen nævnes Hamath som Hovedstad i et N. f.
det hellige Land liggende Rige; Ægypterne
omtaler ogsaa Hamath oftere, allerede ved 1500 f.
Kr. Assyrerne fortæller om den kraftige
Modstand, de mødte i 9. og 8. Aarh. f. Kr. ved deres
Angreb paa Kongerne i Hamath. Omtr. 740 blev
Hamath assyrisk Prov. og Sæde for en assyrisk
Statholder; 722 gjorde Indbyggerne Oprør mod
Assyrerne, maaske efter Aftale med Hoseas i
Samaria; men forgæves. Byen delte Skæbne med
det øvrige Nordsyrien, blev assyrisk, senere
babylonisk og pers. Prov., fik under
Seleukiderne mange gr. Beboere og kaldtes til Ære for
Antiochos IV Epifanes E., et Navn, som den
bevarede i Kejsertiden. Man har Mønter fra E.
lige fra 161 f. Kr. til ned i Kejsertiden. 639 faldt
E. i Arabernes Hænder, indtaget af Abu-Obeideh,
Omar’s General. Navnet E. begyndte da at
forsvinde for det gl. Navn Hamath, som stadig
havde holdt sig i de Indfødtes Sprog; 1108
indtog Tancred E.; men 1115 tabtes Byen atter til
Muhammedanerne; 1173 indtoges den af Saladin.
I 14. Aarh. beherskedes Hamath af den lærde
Abulfeda. Med det øvrige Syrien har Byen nu
i fl. Aarh. staaet under Tyrkerne. I Byen
fandtes indmurede nogle Sten med den saakaldte
chetitiske Skrift; de er sikkert ældre end Aar
1000 f. Kr. og er udgivne af Sayce (i
Transactions of the Biblical Society VII [1881] og af
Wright, The Empire of the Hittites [London
1884]).
V. S.

Epifanes (gr. lysende), Tilnavn, som fl.
Konger i de Riger, der opstod efter Alexander
den Store’s Død, føjede til deres Navne. De
mest kendte er Seleukiden Antiochos IV af
Syrien, der forsøgte at knuse den jød. Nationalitet
og at udrydde Dyrkelsen af deres Gud, i St f.
hvem han vilde indføre den gr. Zeus, og
Ptolemæos V, der vel ikke var nogen fortjent ell.
dygtig Regent, men som er blevet mærkelig, ved
at Indskriften fra Rosette, som nu ses i British
Mus., og ved Hjælp af hvilken Champollion
tydede den forglemte ægypt. Hieroglyfskrift, er
forfattet og udført under hans Regering.
V. S.

Epifanifest, (Christi) Aabenbarelsesfest,
fejres 6. Jan., Helligtrekongersdag. E. stammer
fra den østerlandske Kirke, hvor den kirkelige
Festkreds indtil Krysostomos’ Tid begyndte med
den. Den fejredes til Minde om Kristi Daab i
Jordan, idet man gik ud fra, at Kristus
aabenbarede sig for Menneskene ved sin Daab og ikke
ved sin Fødsel. E. traadte saaledes i St f.
Julefesten, som først kom i Brug i Østen i Slutn. af
4. Aarh. Som Kristi Daabsdag blev E. en Fest
for den kristne Daab overhovedet, og sammen
med Paaske og Pinse var den Kirkens store
Daabsdag. Samtidig med, at Julefesten kom til
den østerlandske Kirke, træffes E. i Brug i
Sydfrankrig, der stod i livlig Forbindelse med Østen,
og derfra bredte den sig til hele den
vesterlandske Kirke, men her fejredes den til Minde
om Kristi Aabenbarede for Hedningerne, og den
Begivenhed, der da tænktes paa, var de
østerlandske Vismænds Tilbedelse af Jesusbarnet,
hvoraf den fik Navnet Helligtrekongersdag.
Nogle Steder i den vesterlandske Kirke, som i
Afrika, blev E. brugt som Daabsdag, men Paverne
forbød det. I den gr.-russ. Kirke indvies efter
gammel Tradition Vandet paa E., medens i Rom
Mænd af alle de forsk. Nationer, som studerer
ved Propagandaen, paa den Dag holder Taler
hver i sit Tungemaal. I de protestantiske
Kirkesamfund holdes der mange Steder Gudstjeneste
for Hedningemissionen paa E.
L. M.

Epifaninreaktion, i Princippet angivet af
Wolfgang Weichardt (se navnlig Münch.
med. Wochenschr. Nr 31, 1911), som en Metode
i Immunitetsforskningen til Paavisning af et
Antigen resp. Antistof. Princippet er flg.: I en
Blanding af Normalsvovlsyre og mættet
Barytvand bestemmes, hvor meget der skal tilsættes
af stærkt fortyndede Opløsninger af
Normalsyrer resp. Normalalkalier for at naa det Punkt,
hvor Tildrypning af en 1 % alkoholisk
Fenolftaleinopløsning (ufarvet) farver Blandingen rød
(Fenolftaleinets Omslagspunkt). Forekommer nu
i Blandingen et Antigen + dettes specifikke
Antistof, forskydes det nævnte Omslagspunkt,
saaledes, at den Mængde Normalopløsning, der
kræves, før Omslaget finder Sted, er forandret.
Arbejder man altsaa med et kendt Antigen, kan
herved paavises, om dette Antistof findes i en
given Vædske (Serum f. Eks.), og arbejder man
med et kendt Antistof, kan paa tilsvarende
Maade det hertil svarende Antigen paavises.
Metoden har herved diagnostisk Bet. Den bruges
dog saa godt som ikke i Praksis, hvad der dels
skyldes den ret vanskelige Teknik, dels at
Resultatet ofte forandres af interfererende
Fænomener, som man endnu kun kender
ufuldstændigt og derfor ikke tilfulde kan beherske. Selve
Fænomenet er af rent fys. Art og skyldes
Adsorption af Syren til Overfladen af det
nydannede svovlsure Baryt, hvilket under de forsk.
Forsøgsbetingelser foregaar med forsk.
Intensitet.
O. T.

Epifanios, Biskop i Constantia (det gamle
Salamis) paa Cypern, f. i Beg. af 4. Aarh. i
Besandirke i Palæstina, d. 403 paa Rejsen fra
Konstantinopel til Cypern. Han var opdraget bl.
palæstinensiske og ægypt. Munke, blev Abbed
for et Kloster i Nærheden af sin Fødeby, hvor
han kom i saa stort Ry for Hellighed og
Rettroenhed, at han 367 blev hentet til Bispestolen i
Constantia. Han var meget belæst, men uden
Aand og Dannelse; sin Livsopgave saa han i
Bekæmpelsen af alle Kætterier, især det
origenistiske, og for at røgte det Hverv for han rundt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free