- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epigrafik (gr.), Lære eller Videnskab om Indskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. s. v. paa Papir ell. papirlignende Stoffer, som
f. Eks. Papyrus, Pergament, Linned, hvilket alt
nærmest henhører under Palæografien,
ell. Videnskaben om gl Skrift, denne Videnskab
taget i snævrere Bet., thi taget i videre Bet.
omfatter Palæografien alle Videnskaber om gl.
Skrifter, altsaa ogsaa E. - For saa vidt som
de paa Papir, Pergament o. s. v. nedskrevne
Skrifter, Aktstykker, Breve o. s. v. tilhører
Middelalderen ell. endnu nyere Tider, vil de
nærmest finde deres Behandling i
Diplomatikken. E. lærer os altsaa at dechifrere,
læse, oversætte, forklare, værdsætte Indskrifter
fra ældre Tider, bestemme deres Tid og af dem
at uddrage alle i dem indeholdte hist., geogr.,
arkæol. og filol. Oplysninger o. s. v. E. er
følgelig en Del af Arkæologien, og det en meget
vigtig Del deraf, da Indskrifter i hele Oldtiden
spillede en helt anden fremtrædende Rolle, end
Tilfældet er i vore Dage, hvor Indskrifter nærmest
kun anvendes til Grav- og Æresminder, til
Vejvisere af forsk. Art og desl. I Oldtiden havde
man nemlig ikke til sin Raadighed de
mangeartede Midler, vi har i vore Dage til hurtig og
let at sprede Meddelelser og Kundgørelser i
vide Kredse. Man havde næsten ingen andre
Midler end Indskrifter til sin Raadighed, naar
det gjaldt om at bringe Meddelelser og
Kundgørelser til alm. Kendskab. Paa denne Maade
meddelte man Love, Forordninger, Beslutninger,
Bestemmelser, vedtagne af de Styrende i Stat,
Kommune ell. Korporationer, Traktater med
fremmede Magter, Regnskaber for Anvendelsen
af offentlige Midler, aflagte af dem, hvem
saadanne Hverv har været betroede. Paa offentlige
Bygninger, Templer til Gudernes Ære,
velgørende Stiftelser o. s. v. lod gerne de, hvem disse
Bygninger skyldtes, indhugge Indskrifter,
indeholdende Stifterens Navne og Titler. Undertiden
knyttedes hertil Fortællinger om hist.
Begivenheder, som havde spillet en Rolle i Stifterens
Liv ell. stod i Forbindelse med Opførelsen af
Bygningen. Paa de ægypt. Templer ser man de
Faraoners Navne og Titler, som har opført ell.
restaureret disse Bygninger, ell. som har
bidraget til deres videre Udsmykning, indhuggede
ofte mangfoldige Gange. Af og til knyttes hertil
Fortællinger om nogle af Kongens Bedrifter. De
assyriske Konger lod ofte deres Paladsers
Vægflader pryde med Uddrag af deres
Rigsaarbøger, indeholdende Fortællinger om deres Sejre
og Byggeforetagender, hvilke Indskrifter de lod
indhugge med Kileskrift i Pragtsalene; eller
ogsaa lod de slige Beretninger indridse med
Kileskrift paa Cylindre af Ler, der brændtes i
Ovne og nedlagdes under Grundstenene.
Assyriske, ægypt., pers. o. a. Konger lod ofte hist.
Indskrifter indhugge paa Klipper (Bavian,
Bisutun, Mesa i Moab o. fl.). Mange Indskr.
fortæller om Æresbevisninger, viste
Privatpersoner, om Byraads ell. Korporationers
Beslutninger om at hædre fortjente Mænd, medens
andre indeholder Taksigelser og Løfter til
Guderne. Den private Forfængelighed spiller i det
hele en stor Rolle ved Fremkomsten af
Indskrifter. Ikke sjælden er Indskrifterne ledsagede
af kunstneriske Fremstillinger; og undertiden
indtager Indskrifterne, naar de er forbundne
med saadanne, en meget underordnet Plads,
idet de kun er bestemte til at forklare ell. lette
Forstaaelsen af de fremstillede Figurer eller
Scener.

Allerede i Oldtiden var man blevet
opmærksom paa Indskrifters Vigtighed i hist.
Henseende, og ikke faa af Oldtidens hist. Forf. har
benyttet Indskrifter som Kilder, om end
mange foretrak frit at sammensætte Taler og
Aktstykker i St f. at gøre sig den Ulejlighed at
undersøge, om ikke en Indskrift et ell. andet
Sted meddelte Ordlyden. Allerede Historiens
Fader, Herodot, benytter Indskrifter og støtter
oftere sine Meddelelser til saadanne.
Thukydides o. fl. flg. Forf. traadte i den Henseende
i Herodot’s Fodspor. Ja vi ser endog allerede
i Oldtiden E. begynde at udvikle sig som
Videnskab. I den aleksandrinske Tid gav fl. Lærde sig
af med at afskrive, samle og ordne gr.
Indskrifter, det første Skridt til Udviklingen af en
videnskabelig E. Endnu efter Kristendommens
Sejr i Romerriget var Anvendelse af Indskrifter
meget udbredt; men da barbariske, lidet
skriftkyndige Folk oversvømmede Romerriget, blev
Anvendelsen snart meget begrænset; og i Løbet
af adskillige Aarh. fremkom der næppe andre
Indskrifter end Gravskrifter, men de talrige
Indskrifter, som var tilbage fra Oldtiden, blev
dog ikke helt upaaagtede. Allerede under
Karolingerne begyndte man at samle Indskrifter
fra Oldtiden. Vi har saaledes en Samling
indeholdende 80 Indskrifter fra Rom, i et fra
Klostret Einsiedeln stammende Haandskrift. En
Samling kristne Epigrammer fra Milano: Sylloge
Pallatina
stammer ogsaa fra dette Tidsrum.
Efter fl. Aarh.’s Standsning ser vi Cola di Rienzi
1344 i sin Descriptio Urbis Romæ benytte
Oldtidsindskrifter, som han med Iver havde
samlet; Humanisten Poggio (1380-1459) samlede
ligeledes gl. Indskrifter. Ingen viste dog saa stor
Energi i den Retning som Købmanden Cyriacus
fra Ancona (1391-1457), der foretog vidtløftige
Rejser, paa hvilke han afskrev ikke blot lat.,
men ogsaa mange gr. Indskrifter. I den flg. Tid
gjorde E. et stort Fremskridt derved, at man
begyndte at anvende den nylig opfundne
Bogtrykkerkunst til Udgivelse af Samlinger. Beg.
gjordes 1489 i Venezia af Desiderio Spreti med
en Samling fra Ravenna; 1521 udkom en rom.
Samling af Francesco degli Albertini; den
udkom hos Bogtrykkeren Mazochi i Rom.
Eksemplet fulgtes snart N. f. Alperne, saaledes af
Peutinger i Augsburg 1505, af Huttichius i Mainz,
af Apian og Amantius i Innsbruck. Alle disse
var Lokalsamlinger; den første systematiske
Samling skyldes Nederlænderen Martin Smetius
(Antwerpen 1588). Men da der endnu fandtes
meget ubenyttet Materiale, bevægede den
berømte J. J. Scaliger den lærde Gruter til at
samle alle kendte Indskrifter i et Corpus
Inscriptionum
. Bogen udkom 1603 i Heidelberg
(Inscriptiones antiquæ totius orbis romani). I
17. Aarh. udkom endnu mange Samlinger, der
særlig skyldes lærde Italienere, af hvilke bør
nævnes: Doni, Gudius, Reinesius, Fabretti, Gori
og Muratori. Denne sidste foranstaltede en
samlet Udg. af alle hidtil kendte Indskrifter. Af
lærde Rejsende, ved hvem ny og vigtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free