Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epigrafik (gr.), Lære eller Videnskab om Indskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indskrifter blev kendte, maa vi nævne Spon,
Wheler o. fl. a. Alle de hidtil omtalte Samlinger
havde en væsentlig Mangel: ved mange
Indskrifter havde man ingen Sikkerhed for, at de
var nøjagtig afskrevne, ja ikke engang for, at
de virkelig var til; der var nemlig mange
falske Indskrifter i Omløb, hvoraf de fleste
stammede fra Arkitekten Ligorio fra Neapel, der i
et stort Værk, en Encyklopædi, der udkom i
Turin 1720, havde indflettet mange af ham
opfundne Indskrifter. Det var derfor et stort
Fremskridt, da Scipio Maffei (1675-1755) gik
tilbage til Originalerne og fremhævede
Nødvendigheden heraf. Man fik egl. først Øjet op for
den store Bet., som E. har for vort Kendskab
til Oldtiden, da Marini (1742-1815) 1795 udgav
Gli Atti dei fratelli Arvali, som gav
Underretning om mange højst vigtige, men hidtil ukendte
Forhold i det gl. Rom. Af en anden lærd
Italiener, Bartolomeo Borghesi (1781-1860),
udgaves efterhaanden en Række epigrafiske
Arbejder, som endnu den Dag i Dag, trods alt,
hvad der siden er kommet frem, har bevaret
deres fulde Værd. Men trods alt, hvad der var
gjort, stod endnu meget mere tilbage. Man
havde ikke nogen, endog blot tilnærmelsesvis
fuldstændig Samling af de dengang kendte lat.
Indskrifter. At afhjælpe dette Savn gjorde den unge
danske Lærde Olaus Chr. Kellermann til sin
Livsopgave; han arbejdede ufortrødent paa at
forberede et saadant omfattende Værk og paa at
vække Interessen derfor; men hans tidlige Død
afbrød Foretagendet. Først 1863 kom det saa
vidt, at et Corpus Inscriptionum Latinarum
kunde begynde at se Lyset; det udgives af
Berlin-Akademiet, og der er hidtil udkommet 17 Bd;
de til de udkomne Dele henhørende, stadig
tilkommende nyopdagede Indskrifter udgives
siden 1812 af Samme i Ephemeris Epigraphica.
Sjælen i Foretagendet var Th. Mommsen, ved
Siden af hvem man kan nævne en Række
fortrinlige Lærde i omtr. alle Kulturlande, som
har gjort sig fortjente af den klassiske E. Af
den kristne Tids E. har I. B. de Rossi og E. Le
Blant indlagt sig særlig Fortjeneste.
Medens man i alle de her omtalte
Indskriftsamlinger nærmest kun finder lat. Indskrifter
og kun faa gr., laa den græske E.’s
vidtstrakte Mark længe hen næsten uopdyrket. De
allerfleste Lande, hvor der fandtes gr.
Indskrifter, var nemlig i Tyrkernes Hænder, og
videnskabelige Undersøgelser var her overalt
forbundne med de største Vanskeligheder og
Farer. Henimod Slutn. af 18. Aarh. lykkedes
det dog fl. energiske videnskabelige Rejsende
at hjembringe Afskrifter af ikke faa gr.
Indskrifter og at tolke dem, men Manglen af et
samlet kritisk Arbejde var stadig meget følelig.
Der var nemlig ogsaa mange falske gr.
Indskrifter i Omløb, der især skyldtes Abbed Fourmont.
Heldigvis lykkedes det A. Boeckh i Berlin at faa
Berlin-Akademiet til at bekoste et saadant
samlet Værk, der udkom 1824-64 under Titlen
Corpus Inscriptionum Græcarum (Bd I-II er af
Boeckh selv, Bd III er udg. af Franz, Bd IV,
indeholdende Indskrifter fra den kristne Tid, er
af Kirchhof, Hübner o. a.). Af udmærkede
Dyrkere af den gr. E. maa endnu nævnes den
højst fortjente J. J. Letronne, af hvem der bl. a.
haves en mønsterværdig Samling af Indskrifter
fra Ægypten, ledsaget af en indgaaende
Forklaring (Recueil des inscriptions grecques et
latines de l’Égypte [Paris 1828-43]). Da
Antallet af kendte gr. Indskrifter siden Udgivelsen
af Corpus er steget overordentlig, har Akademiet
i Berlin begyndt en ny, langt mere omfattende
Udg., hvoraf der allerede er udkommet flere
Foliobind, indeholdende Indskrifter fra Attike,
Nordgrækenland, Sicilien o. s. v. Tillæg gives
stadig i det af Akademiet i Berlin udgivne
Ephemeris Epigraphica.
Medens »Akademie der Wissenschaften« i Berlin
i sit store ny Indskriftsværk, der har faaet
Titlen Inscriptiones græc., behandler alle gr.
Indskrifter fra Europa og de gr. Øer, har
Akademiet i Wien 1903 begyndt et tilsvarende stort
Samlerværk over alle gr. Indskrifter fra
Lilleasien o. a. asiatiske Lande. Dette Værk, Tituli
Asiæ Minoris, i hvilket ogsaa alfabetiske
Indskrifter fra disse Lande, affattede i andre Sprog
end Oldgræsk, er behandlede, tegner til at blive
lige saa omfattende som det, Akademiet i
Berlin udgiver. Foruden disse store Samlinger
er der i fl. Lande og Byer udkommet Værker,
i hvilke de gr. Indskrifter, der findes paa disse
Omraader, er samlede og forklarede. Man kan
her omtale The collection of Ancient Greek
Inscriptions in the British Museum (1874-93 i 4
Bd) af Newton, Hicks og Hirschfeld. Hertil
maa føjes Udgivelse af Samlinger af gr.
Papyrus’er, fra London, Paris, Berlin, Wien, Leipzig,
Genève, Turin o. s. v. og af Ostrakon-Indskrifter
paa Potteskaar (fra Ægypten, udg. af U.
Wilcken, 1899). Nævnes maa endvidere mindre
Samlinger af udvalgte gr. Indskrifter, saaledes
Recueil des inscriptions juridiques grecques af
Darester, Haussollier og Reinach (1901-05),
Epigrammata græca af Kaibel (1878), fremdeles
Skr til Lettelse ved Studier, som: Dittenberger:
Sylloge inscriptionum græcorum (1898-1901);
Hicks, A manual of greek historial inscriptions
(2. Udg. 1901); Collitz-Bechtel, »Sammlung der
griechischen Dialektinschriften« (1884-1905).
Lgn. nyttige Udvalg haves ogsaa af lat.
Indskrifter, saaledes: H. Dessau, Inscriptiones
latinæ selectæ (1882-1906); F. Bücheler,
Carmina latina epigraphica (1897) o. s. v.
Endnu forinden den første omfattende
Samling af Indskrifter fra den klassiske Oldtid
udkom (1602), var man i vort skandinaviske
Norden begyndt at udvide Omraadet af E., idet
man her allerede i 16. Aarh. gav sig til at
samle Runeskrifter og at tolke dem (se
Runologi og Runer). Denne Gren af E.
fandt i lang Tid kun Dyrkere i Norden, og det
er først i de senere Aar, at der er fremkommet
videnskabelige Arbejder om Runerne uden for
Norden. - Det af nordiske Lærde givne
Eksempel, at opsøge og tolke andre Indskrifter end
gr. og lat., fandt snart Efterlignere uden for
Norden. Italienerne gik ogsaa her i Spidsen.
Allerede i 18. Aarh. søgte man ikke helt uden
Held at tolke de gl. Indskrifter, man
efterhaanden opdagede i forsk. Egne af Italien, og som er
affattede i forsk. gl. Sprog, som Umbrisk,
Oskisk, Sabellisk og Etrurisk. Studiet af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
