- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
369

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epigrafik (gr.), Lære eller Videnskab om Indskrifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grene af E. har ogsaa gjort Fremskridt, man
finder de olditaliske Indskrifter samlede og
tydede hos Fabretti (Corpus Inscriptionum
Italicorum antiquioris ævi
[Turin 1867]) o. a. De
etruriske Indskrifter bliver samlede i
Danielsson’s og Pauli’s Corpus Inscriptionum Etruscarum
(Leipzig 1893-1902). - I andre europ. Lande
søgte man ogsaa efter gl. Indskrifter og
bestræbte sig for at tyde, hvad man fandt. I
Frankrig fandt man galliske ell. keltiske Indskrifter
(skrevne med gr. og lat. Bogstaver, men i
keltisk Sprog); de er behandlede bl. a. af Arbois
de Jubainville. I Spanien har man fundet
kelt-iberiske Indskrifter; men Tolkningen er ikke
meget fremskreden. Oldbritiske Indskrifter er
sjældne, findes endnu maaske kun paa Mønter;
men i Irland haves de saakaldte
Ogham-Indskrifter, ligesom man i fl. Egne af Storbritannien
har fundet Runeskrifter stammende fra
Nordboer.

En meget væsentlig Udvidelse af sit Omraade
fik E. i 18. Aarh., da Abbed Barthélemy
dechifrerede de fønikiske Indskrifter, hvoraf man
dengang kun kendte meget faa. Herved
aabnedes en ny Mark for E., der snart skulde vise
sig yderst rig og frugtbar, nemlig det
semitiske Omraade. Efterhaanden har dette
udviklet sig til alle Sider. Dels har man siden
fundet mange fl. fønikiske Indskrifter, særlig i
Nordafrika, de saakaldte puniske og nypuniske
Indskrifter, dels har man fundet fl. hebraiske
Indskrifter, ikke blot fra en senere Tid, men
ogsaa fra selve den israelitiske Kongeperiode
(saaledes Siloah-Indskriften, omtr. 710 f. Kr.),
ja endog en moabitisk Indskrift (Mesa’s Støtte).
Medens alle disse Indskrifter er affattede paa
Fønikisk og Hebraisk (Kanaans Tunge), er
andre, endnu langt talrigere Indskrifter
affattede i Sprog, som tilhører en anden Gren af
den semitiske Sprogæt, nemlig den
aramæiske Gren. Tidligst blev man opmærksom paa
de palmyrenske Indskrifter, hvoraf der i de
senere Aar er kommet mange frem (de fleste
findes i Ny-Carlsbergs Glyptotek), og paa de
nabatæiske Indskrifter fra den sinaitiske Halvø,
de fleste i Vadi Mokatteb (Skriftdalen). I Løbet
af de sidste Aar er der endnu kommet andre
aramæiske Indskrifter til, affattede i forsk.
Dialekter og med forsk. Alfabeter, hvis indbyrdes
Slægtskab det for øvrigt er let at paavise.
Hertil hører de mærkelige oldaramæiske Indskrifter
fra Sindsherli i Nordsyrien, nu i Berlin; de
aramæiske Indskrifter paa assyriske Lertavler
o. desl. fra det assyriske Riges Dage; de syriske
Indskrifter fra Orfa (Edessa) o. a. St.;
Indskrifterne fra Safa i Syrien; Indskrifterne fra Teima
og Madain Saleh i Midten af Arabien. Mange
Lærde har arbejdet med Held paa disse
Grene af den semitiske E., saaledes Gesenius, Tuch,
Renan, M. de Vogüé, Waddington, Berger,
Doughty, Clermont-Ganneau, Halévy, Euting,
Sachau o. fl. a. Til den sydlige Gren af de
semitiske Sprog hører de himyaritiske Indskrifter
i Sydarabien, hvoraf de fleste er opdagede og
tolkede af Halévy, Glaser o. a., ligesom endelig
Ghez-Indskrifterne fra Abessinien. Alle disse
Indskrifter vil efterhaanden blive udgivne i det
af l’Institut de France 1881 begyndte storartede
Corpus Inscriptionum Semiticarum. I denne
Samling vil de arabiske muhammedanske
Indskrifter ikke finde Plads; men da de ikke er
uvigtige i hist. Henseende, er de alligevel nu
Genstand for megen Opmærksomhed. Af
alfabetiske Indskrifter i Afrika maa endnu nævnes
de libyske Indskrifter fra Tunis (tolkede af A.
Judas) og de koptiske i Ægypten. I Asien er
der foruden de ovf. nævnte forsk. semitiske
Indskrifter tillige fundet adskillige alfabetiske
Indskrifter, affattede saavel i indoeuropæiske som
i Sprog tilhørende helt andre Sprogætter. I
Lilleasien har man fundet lykiske,
frygiske og kariske Indskrifter, men deres
Fortolkning er endnu ikke naaet til en heldig
Afslutning. Derimod er det for længst lykkedes
at læse og tolke saavel de fra Sassanidetiden
stammende Pehlevi-Indskrifter fra
Persien, hvis Tydning skyldes Silvestre de Sacy,
som forsk. indiske Indskrifter, hvoraf der
stadig kommer fl. og fl. frem. De ældste skyldes
Kong Açoka ell. Piyadasa i 3. Aarh. f. Kr. og
indeholder denne Konges Dekreter, sidst
behandlede af Senart i Journal Asiatique. Den flg.
Tids Indskrifter, hvortil der ligesom i Açoka’s
er benyttet 2 indbyrdes en Del forsk. Alfabeter,
et, som mere hører hjemme i S., det andet mere
i N., vil man finde meddelte og behandlede i
Indian Antiquary (Bd I-XXXV) og den til
Tidsskriftet hørende Epigraphia Indica; se ogsaa
Hultzsch, South Indian Inscriptions (London 1890).
Tydningen skyldes Prinsep, Cunningham,
Bühler, Burgess o. fl. a. I Bagindien, særlig i
Kambodja og i Anam, findes ligeledes gl. Indskrifter,
dels i Sanskrit, dels i Khmer o. a. bagindiske
Sprog; de er opdagede af Aymonier o. a. og
fortolkede af Abel Bergaigne i Journal Asiatique
(1882-84) o. a. I det indre Asien ved Orkhon
og Jenissej findes mærkelige alfabetiske
Indskrifter, udgivne i Pragtværkerne Inscriptions
d’Orchon
(Helsingfors 1892) og i Radloff’s »Atlas
der Alterthümer der Mongolie« (Petrograd 1892).
Tydningen skyldes Prof. Vilh. Thomsen, der ad
sproglig og grammatikalsk Vej har udfundet
saavel de enkelte Skrifttegns som de enkelte
Ords Udtale og Bet. Sproget er Tyrkisk; se
Videnskabernes Selskabs Oversigter 1893, og V.
Thomsen
, Inscriptions de l’Orkhon
déchiffrées
(Helsingfors 1894-96). Alle disse
Indskrifter er i det væsentlige alfabetiske. En Overgang
til Stavelseskriften dannes af de
kypriotiske Indskrifter, hvis Tydning i det væsentlige
skyldes George Smith o. a., og hvis Sprog er
Græsk, og af de pers. Kileindskrifter. Det i
begge disse Gruppers Indskrifter anvendte
Skriftsystem har kun et begrænset Antal Tegn (omtr.
40). Derimod løber Antallet af Ægypternes
hieroglyfiske Tegn og Assyrernes, Babyloniernes o. a.
Folks Kileskrifttegn op i Hundrede- og
Tusindvis (se Kileskrift og Hieroglyffer).
En særegen Art Hieroglyfskrift fandtes hos
Chetitterne. Kineserne har meget gl. Indskrifter,
som dog kun kendes i Afskrifter, tagne for lang
Tid siden af Kinesere; men der findes ogsaa
andre Steder kin. Indskrifter indhuggede,
saaledes bl. a. ved Jenissej i Mongoliet i Nærheden
af de ovf. omtalte tyrk. Indskrifter; disse kin.
Indskrifter er tolkede af v. d. Gabelenz og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free