Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Epilepsi, Ligfald ell. »den faldende Syge«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
psykoepileptiske Ækvivalenter. I de letteste
Tilfælde viser disse sig som den kortvarige
Aandsfraværelse, der omtaltes under petit mal.
Men i de sværere Tilfælde erstattes det
epileptiske Anfald af Taagetilstande, under hvilke
Patienten kan vandre bevidstløs rundt i længere
Tid, ell. faa ubændige Raserianfald, under
hvilke han i sin bevidstløse Tumlen omkr. maser
alt, hvad der kommer i hans Nærhed; de
epileptiske Raserianfald hører til de for
Omgivelserne farligste Sindssygdomstilstande, der findes.
I andre Tilfælde viser Ækvivalenterne sig som
Anfald af Hallucinationer, Depression ell.
Sløvhedstilstande.
Imellem Anfaldene er mange Epileptikere
fuldstændig normale. Hos et stort Antal findes
dog psykiske Forandringer, især er mange
Epileptikere tilbøjelige til Depression, Særhed og
Gnavenhed, ligesom Hukommelsen meget ofte er
noget svækket. I mange Tilfælde findes E. lige fra
Barndommen kompliceret med Aandssvaghed.
I andre, sværere Tilfælde udvikler der sig
Sindssygdomme i Tilslutning til de epileptiske
Anfald. Ved den saakaldte epileptiske
Degeneration udvikler der sig sjælelig Uligevægt,
moralske Defekter, Løgnagtighed, Holdningsløshed,
ofte Drikfældighed og Tilbøjelighed til
Vagabonderen. I Slutningsstadierne kan der
indtræde det epileptiske Sløvsind (dementia
epileptica), ved hvilket alle Patientens aandelige
Evner, især Hukommelsen, gaar til Grunde, og han
ender i en fuldstændig Sløvhedstilstand.
Helbredeligheden af E. afhænger meget af den
til Grund liggende Lidelse. Ved Tilfælde, der
er kombinerede med Idioti ell. er en Følge efter
Hjernebetændelse, er Udsigterne daarlige. Hvis
en Hjernesvulst danner Grundlaget, afhænger
Helbredeligheden af, om denne kan fjernes
operativt. Ved den genuine E. anslaas
Helbredelighedsprocenten til c. 5 %, nogle sætter den
dog højere. Epileptikere kan leve i mange Aar;
hyppigst er det Sygdommen selv, der medfører
Døden, enten ved at der indtræder status
epilepticus ell. ved, at Patienten under Anfaldene
paadrager sig svære Læsioner.
Ved Behandlingen af E. gælder det først og
fremmest om at opspore en eventuel Aarsag
(Svulst, Syfilis, Aareforkalkning, Følge af Slag)
og rette Behandlingen mod denne; ved de
Tilfælde, der er opstaaede efter Slag i Hovedet
(traumatisk E.), har Operation i en Del Tilfælde været
virkningsfuld. I øvrigt er
Hovedbehandlingsmidlerne Bromsalte (Bromkalium, Bromnatrium o.
s. v.), som i nogle Tilfælde synes at medføre
Helbredelse og i andre bedrer Tilstanden meget.
En Række andre Lægemidler er forsøgt (Atropin,
Boraks o. a.), men gennemgaaende med mindre
Held Ved Siden heraf spiller den
hygiejnisk-diætetiske Behandling en stor Rolle, bl. a. kan
Bromvirkningen forstærkes, ved at Kosten gøres
saltfattig. Behandlingen maa selv i helbredelige
Tilfælde strække sig over fl. Aar og maa altid
dirigeres af en kyndig Læge. Over for det
enkelte Anfald eksisterer ingen egl.
Behandling, kun maa man søge at forhindre, at
Patienten bider sig i Tungen ell. paa anden
Maade tilføjer sig Skade. En Del Epileptikere
kan p. Gr. a. psykiske Defekter vanskeligt
behandles i Hjemmet, og for saadanne er der
oprettet Epileptikeranstalter. Her i Landet
behandles aandeligt svækkede Epileptikere for
største Delen paa Aandssvageanstalter, nogle
paa Sindssygehospitaler og en Del Tilfælde paa
private Epileptikerhjem, Kolonien Philadelphia
ved Dianalund og Epileptikerhjemmet ved
Nyborg.
Jackson’s epileptiske Anfald er en
Slags Krampeanfald, hvis Lighed med de egl.
epileptiske er den, at der optræder Stivhed i
alle Lemmerne, sædvanlig begyndende i en
enkelt Legemsdel og derfra efterhaanden
bredende sig til de andre. Disse Anfald er ikke
ledsagede af Bevidstløshed ell. de andre
Symptomer, som følger de epileptiske Anfald;
derimod er de jævnligt smertefulde. Efter Anfaldet
kommer der en forbigaaende Lammelse af den
Legemsdel, hvor Anfaldet begynder. Jackson’s
epileptiske Anfald skyldes begrænsede Lidelser
i Hjernebarkens Bevægelseszone og spiller
derfor en betydelig Rolle for Diagnostikken af
Hjernesvulster.
K. H. K.
E., den faldende Syge, kendtes af Grækerne
og Romerne som en Sygdom, der viste sig ved
Anfald af Bevidstløshed, ledsagede af Krampe.
Hvis et epileptisk Anfald indtraadte hos en af
de til Stede værende ved Folkeforsamlingen,
comitium, hævedes denne, og Dagen gjordes til
en dies religiosus ell. nefastus ɔ: skadelig,
ulykkebringende Dag. Disse Bestemmelser
foranledigede Betegnelsen morbus comitialis, men
Sygdommen kaldtes ogsaa for morbus herculeus,
da den, som uhelbredelig, var en Byrde for
hele Livet, og det altsaa var et Herkulesarbejde
at bære den. Navnet morbus judaicus opstod
ved, at Jøderne formentes gerne at ville have
E., da den gjorde dem ubrugelige til
Krigstjeneste. Sygdommen opfattedes hos alle Folkeslag
som en Besættelse af Djævelen, den Epileptiske
er den typiske »Besatte«, og talrige Malerier
(f. Eks. Rubens’ Skt Ignatius-Altertavler i Wien
og Genua) viser, hvorledes den onde Aand
uddrives af Patienten foran Kirkens Højalter.
For at Eksorcismen kunde finde Sted paa rette
Maade, maatte alle Kirkens Døre og Vinduer
være lukkede undtagen eet. Gennem dette aabne
Vindue, der af og til erstattedes af et lille
Hul i Kirketaget, forsvandt da Djævelen. En
Mængde forsk. Helgener anraabtes mod E. I de
germanske Lande og Norden paakaldtes Skt
Valentin. Paakaldelsen havde sin Begrundelse i
Lydligheden mellem Sygdommens og Helgenens
Navn (Falentin, Faldesot). I Frankrig anraabtes
Skt Ægidius (St Gilles), der helbredte en Besat
i Athen. Fl. Helgener med Navnet Johannes
er ogsaa knyttede til Sygdommen, der kaldes Skt
Johannisübel, mal de St Jean o. l. Evangelisten
Johannes helbredede nemlig en Nervesyg (Ap.
Gern. III), og Døberen Johannes’ Hoved
opbevares i Domkirken i Amiens, hvor mange
Epileptikere helbredtes. - De folkelige Kure mod
Ligfald er yderst forskellige. Amuletter, der
endnu er i Brug i Danmark i Form af
Halsbaand af Pæonkerner, omtales første Gang hos
Alexander fra Tralles (525-605). Mange forsk.
Slags kendes, men bedst af alle regnedes i
tidligere Tid Ringe af Enhjørningshorn. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
