Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Épinal, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept les Vosges, ligger ved Foden af Vogeserne - Epinasti (bot.), Egenskab ved en vandret udgaaende Gren, at Marven ligger ekscentrisk (paa Tværsnittet) - Épinay, Louise Florence Pétronille Tardieu d'Esclavelles, Markise d', (1726-1783) - Épinay, Prosper, Comte d', fr. Billedhugger, (1836- ) - Epinefrin, d. s. s. Adrenalin. - épinette, se Klaver. - Epinglé, se Rips. - Epinikia (gr.), Sejrspris, Sejrsfest, Sejrssang - Epinikios Hymnes (Sejrshymnen) kaldes i den gr. Kirke Lovsangen: »Hellig! Hellig! - Hellig! er den Herre Zebaoth!« - Epione dyrkedes som Lægeguden Asklepios' Hustru i Kos, Epidauros o. fl. St. - Epipactis, se Hullæbe. - epipetal (bot.) i Morfologien: det Organ, som i Blomsten er stillet lige for et Kronblad (petalum) - Epiphora (gr.) eller Epistrofe, en retorisk Gentagelse af eet ell. fl. Ord i Slutn. af fl. Sætninger ell. Sætningsled - Epiphyllum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forter. E.’s Fæstningsværker slutter sig mod
S. ved den befæstede Moselle-Linie til Belfort;
men mod N. ligger en ikke befæstet Strækning,
det saakaldte Trouée d’É., mellem E. og
Fæstningen Toul, der atter ved en Rk. Forter langs
Meuse er forbundet med Verdun. E. er
saaledes en af Frankrigs vigtigste Fæstninger; dens
Fæstningsværker, der alle er byggede efter 1870,
har en samlet Omkreds af henved 45 km og
beskytter et Areal, stort nok til at rumme en
betydelig Hær. E. har Handel med Korn, Vin
og Kvæg og Fabrikation af Broderier,
Straahatte, Støbegods og Olietryksbilleder (Imageries
d’É.). Byen har Ruiner af en gl Borg paa en
Høj, ved hvis Fod ligger Kirken St Maurice,
grundlagt i 11. Aarh. Et gl. Kapucinerkloster er
nu omdannet til Hospital. E. har en Underret
og en Handelsdomstol, et kommunalt Collège og
en Industriskole, et arkæologisk Museum og et
offentligt Bibliotek (45000 Bd). (1911) 30042 Indb.
med Garnisonen. Under Verdenskrigen blev E.
angrebet af en tysk Flyvereskadre 2. Maj
1915.
G. Ht.
Epinasti (bot.) kaldes den Egenskab ved en
mere ell. mindre vandret udgaaende Gren, at
Marven ligger ekscentrisk (paa Tværsnittet),
dog nærmest ved Under siden; Aarringene er
altsaa tykkest paa Oversiden. (Se Hyponasti).
Épinay [epi’næ], Louise Florence
Pétronille Tardieu d’Esclavelles,
Markise d’, f. 11. Marts 1726 i Valenciennes, d. i
Paris 17. Apr. 1783, var Datter af en Officer og
ægtede Generalforpagteren la Live de Bellegarde
d E., men lod sig skille 1749 og indtog en Tid
en noget tvivlsom Stilling, indtil F. M. Grimm blev
hendes Elsker og bragte mere Fasthed og
Værdighed i hendes Tilværelse. Paa sit Slot la
Chevrette i Montmorency-Dalen ved Paris
modtog hun fremragende Litterater, Holbach,
Diderot, Galiani o. a., som hun fængslede ved Ynde
og Vid. Navnkundigst er hun blevet ved i
Foraaret 1756 at indrette en Eremitage i Parken
til Bolig for J. J. Rousseau; han havde en god
Arbejdstid her; men hans sygelige Selvfølelse
og Mistænksomhed ødelagde Forholdet til hans
Beskytterinde, og han maatte bryde op, kort
efter at E. var rejst til Genève for sit Helbred
(Novbr 1757). Her var hun et Par Aar i
venskabeligt Samvær med Voltaire; hjemvendt
fortsatte hun sin tidligere Tilværelse til sin Død.
De Skrifter, hun udgav - som Conversations
d Émilie, der blev prisbelønnet af Akademiet -
har ikke megen Interesse; men den Selvbiografi
i Romanform, hun efterlod, er oplysende for det
Milieu, hun færdedes i, og er navnlig blevet
gransket p. Gr. a. dens Omtale af Rousseau;
den aander en lgn. Bitterhed, som hans Omtale
af hende i Confessions, men har næppe gjort saa
stærkt Vold paa de virkelige Forhold. (Litt.:
Mémoires [udgaves 1818, 3 Bd, 1853 af Énault og
1869 af Boiteau, 2 Bd, stedse dog ufuldstændigt],
Perey og Maugras, La jeun. de Mme d’É.
[Paris 1882] og Dernières années de Mme d’É.
[Paris 1883]; Rey, Le Chateau de la
Chevrette et Mme d’É. [Paris 1907]; Ducros,
Rousseau. De Genève à l’Hermitage [Paris 1909];
Faguet, Les amies de Rousseau [Paris 1912]).
P. L. M.
Épinay [d-epi’næ], Prosper, Comte d’,
fr. Billedhugger, f. 13. Juli 1836 paa Mauritius.
Han studerede i Paris under Dantan; senere i
Rom. E. har skabt »Hannibal i Kamp med en
Ørn«, den nøgne Marmorstatue »Det gyldne
Bælte«, »David«, »Bruden fra Abydos«, Statuerne
af Kunstnerens Fader, Stevenson og Edvard VII
(1912) for Mauritius, Statuen »Arria« (Ny
Carlsbergs Glyptotek ejer et Fragment af Hovedet til
denne Statue, i brændt Ler), mange Statuetter,
Buster m. m. E. har ogsaa vundet Navn som
Karikaturtegner.
A. Hk.
Epinefrin, d. s. s. Adrenalin.
épinette [epi’næt], se Klaver.
Epinglé [epæ’gle], se Rips.
Epinikia (gr.), Sejrspris, Sejrsfest, Sejrssang.
Særlig anvendes Ordet om de Fester med dertil
hørende Sang, som afholdtes til Ære for
Sejrherrerne i de store nationale Væddekampe. De
berømteste E. er de Sejrssange, som digtedes
af Digteren Pindaros.
H. H. R.
Epinikios Hymnos (Sejrshymnen) kaldes i
den gr. Kirke Lovsangen: »Hellig! Hellig!
Hellig! er den Herre Zebaoth!«.
V. S.
Epione [gr. -’one.] dyrkedes som Lægeguden
Asklepios’ Hustru i Kos, Epidauros o. fl. St.
Hun hører til den gr. Gudeverdens yngste
Skikkelser, spiller ingen Rolle i noget Sagn, nævnes
ikke i den gl. Digtning; hendes Navn er dannet
ud af Navnet Asklepios, der ved en Mistydning
opfattedes som sammensat med Adjektivet epios
(ηπιος) »mild, naadig«. Forestillingen om E. som
Lægegudens Hustru er først udviklet paa Kos.
Hun findes stundom afbildet paa Votivrelieffer;
i Templet paa Kos stod hendes Statue ved Siden
af Asklepios’. (Litt.: Blinkenberg,
»Asklepios og hans Frænder i Hieron ved Epidauros«
S. 63 ff. [Kbhvn 1893]).
C. B.
Epipactis, se Hullæbe.
epipetal (bot.) kaldes i Morfologien det
Organ, som i Blomsten er stillet lige for et
Kronblad (petalum). I dobbelthannede Blomster
er saaledes de yderste, i omvendtdobbelthannede
de inderste Støvdragere e.; hos Primula er den
eneste tilstedeværende Støvdragerkreds e.
Epiphora [-fo-] (gr.) eller Epistrofe
(gr.) er Benævnelse paa en retorisk Gentagelse
af eet ell. fl. Ord i Slutn. af fl. Sætninger ell.
Sætningsled. Modsætningen hertil er Anaphora.
P. K. T.
Epiphyllum [-’fy-] Haworth et Pfeiffer,
Slægt af Kaktusfam., hvis Stamme og Grene
bestaar af kødede og bladagtige, randtakkede
og foroven afstumpede Led. De yderste af disse
bærer uregelmæssige Blomster; Blosteret dannes
af et Rør med skæv Munding, og Blosterbladene
falder i en tydelig adskilt Over- og Underlæbe.
Støvdragerne rager ud af Mundingen. Det lille
saftige Bær er pæreformet. De to Arter, E.
truncatum Haw. og E. Altensteinii Pfr., er kun
lidt forskellige fra hinanden, maaske kun een
Art. De hører hjemme i Brasilien og er opr.
epifytiske; Blomsterne er karminrøde, men der
gives dog af E. truncatum, som blomstrer i
Decbr og Jan., næsten hvidblomstrede
Varieteter. Begge Arter dyrkes alm. (se ndf.).
Bastarder er fremkaldte, saaledes mellem E.
truncatum og Cereus grandiflorus Mill.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
