- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
377

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Episkopos (gr.) kaldtes i Oldtiden forskellige Slags Tilsynsmænd - Episode (gr.: Indskud) betegner, ifølge Aristoteles, i den gl. Tragedie de mellem Korsangene indskudte Partier *c: Dialogen - Epispadi (gr.), en Misdannelse af det mandlige Lem, bestaaende i, at det er spaltet i sin øvre Flade - Epispastika (gr.), d. s. s. blæretrækkende Midler. - Epistaksis (gr.), Næseblødning. - Epistel (gr.: Brev). Det poetiske Brev betegner kun en ydre Form ell. rettere Iklædning af et Indhold - Epistel. I kirkelig Sprogbrug bruges E. om de nytestamentlige Breve - Epistelside kaldes højre Side af Kor og Alter, beregnet fra Kirkens Skib - episternum, se Brystben. - Epistilbit, se Zeolitter. - Epistola (lat., af gr., ogsaa epistula), Brev (med særlig Bet. af det tilsendte) - Epistolar (lat.) kaldes i den rom.-kat. Kirke den gejstlige, som foplæser et Stykke af Epistlerne. - Epistolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning, - Epistolograf (gr.), Forf. af Breve, Brevskriver - Epistolæ canonicæ (lat.), kanoniske Breve, kaldes Brevene i det ny Testamente - Epistolæ laureatæ eller litteræ l. (lat.), Breve, omvundne med Laurbær, som rom. Feltherrer sendte som Sejrsbudskab - Epistolæ obscurorum virorum (lat.) *c: Breve fra uberømte Mænd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betegnelsen for Lederen af den enkelte kristne
Menighed, »Biskoppen«; men Ny Testamentes Brug
af Biskopper og Presbytere som Synonymer
viser, at selve Embedet ikke er en ren
Efterligning af det hedenske. Se for øvrigt Biskop.
H. O.

Episode (gr.: Indskud) betegner, ifølge
Aristoteles, i den gl. Tragedie de mellem
Korsangene indskudte Partier ɔ: Dialogen og
dernæst alle Sidehandlinger i den
handlingfremstillende Digtning (Epos og Drama), der knytter
sig til Hovedhandlingen uden dog væsentlig at
høre til den og udgør et lille Hele for sig. Den
nyere Æstetik benytter Ordet i den sidste Bet.
En saadan E. behøver ikke at være Fyldekalk
ell. overflødigt Gods; den kan være Frugten af
en fin Plan, idet den f. Eks. kan give Oplysning
om skjulte Aarsager, der kan være af Bet. for
Hovedhandlingen, og saaledes fremme
Handlingens Enhed (Eks. Fortællingen om Troja’s
Erobring i Vergil’s Æneide). E. kan ogsaa
fremtræde som en Sidehandling, der belyser den
psykologiske Udvikling i Hovedhandlingen.
Cl. W.

Epispadi (gr.), en Misdannelse af det
mandlige Lem, bestaaende i, at det er spaltet i sin
øvre Flade, saa at de to Sidehalvdele ligger
hver til sin Side for Urinrøret, der ligger som
en opad aaben Rende. E. kan være mere ell.
mindre fuldstændig, idet kun den yderste Ende
af Lemmet er misdannet, ell. Spaltningen gaar
helt op til Underlivet. I visse Tilfælde naar
Spaltningen videre op paa Underlivet, saa at
Blæren ligger aaben frem paa Bugvæggen (se
Ektopi, Ekstrofi af Blæren).
E. A. T.

Epispastika (gr.), d. s. s.
blæretrækkende Midler.

Epistaksis (gr.), Næseblødning.

Epistel (gr.: Brev). Det poetiske Brev
betegner kun en ydre Form ell. rettere Iklædning
af et lyrisk, episk, didaktisk ell. satirisk
Indhold, der gives i Brevform, og efter sit
Indhold tilhører E. da en af disse Former af
Digtekunsten. Horats’ Epistola ad Pisones er et
Læredigt, andre horatiske E. er af satirisk Indhold.
Ovid’s Epistola ex Ponto er nærmest Elegier.
I den nyere Tid er E. som oftest lette og
fri Udgydelser af et vittigt, spøgefuldt Lune.
(Baggesen, »Skæmtsomme Rimbreve«,
Bellman, »Fredmans Epistlar«). Den litterære
Epistel i Prosaform er nærmest et Essay,
Causerier som Holberg’s fornøjelige
Alderdomsværk, »befattende adskillige hist., politiske,
metafysiske, moralske, filosofiske, item
Skjemtsomme Materier«.
Cl. W.

Epistel. I kirkelig Sprogbrug bruges E. om
de nytestamentlige Breve; om disses liturgiske
Anvendelse se Perikope.
J. C. J.

Epistelside kaldes højre Side af Kor og
Alter, beregnet fra Kirkens Skib; den modsatte
Side kaldes Evangeliesiden.
H. O.

episternum, se Brystben.

Epistilbit, se Zeolitter.

Epistola (lat., af gr. επιστολη), ogsaa epistula),
Brev (med særlig Bet. af det tilsendte,
medens litteræ betegner Brevet som det
skrevne
). I Oldtiden ogsaa specielt om et
kejserligt Reskript ɔ: Svar til en
Embedsmand om, hvorledes han skal forholde sig i et
vanskeligt Tilfælde.
H. H. R.

Epistolar (lat.) kaldes i den rom.-kat. Kirke
den gejstlige, i Reglen Subdiakon, som fra
højre Side af Alteret (»Epistelsiden«) oplæser et
Stykke af Epistlerne.
H. O.

Epistolit, et Mineral af kompliceret
Sammensætning, væsentlig indeholdende Nb2O5,SiO2,TiO2,
Na2O og H2O. Det krystalliserer monoklint i
tavleformede Krystaller; stærk Spaltelighed
efter een Flade; Mineralet er overordentlig sprødt.
Farven er hvidlig; kraftig Perlemorglans paa
Spaltningsfladen. Vægtfylden er næsten 3.
Forekommer paa Pegmatitgange i Nefelinsyenit i
Julianehaabs Distrikt, Grønland.
O. B. B.

Epistolograf (gr.), Forf. af Breve,
Brevskriver; Epistolografi, Anvisning til
Brevskrivning, Brevbog, Brevskrivningens Teori.

Epistolæ canonicæ (lat.), kanoniske Breve,
kaldes Brevene i det ny Testamente, nemlig 13
fra Paulus, 2 fra Peter, 3 fra Johannes, 1 fra
Jakob og 1 fra Judas samt Hebræerbrevet, som
er forfattet af en ukendt.
L. M.

Epistolæ laureatæ eller litteræ l. (lat.),
Breve, omvundne med Laurbær, som rom.
Feltherrer sendte til Senatet som Sejrsbudskab.
H. H. R.

Epistolæ obscurorum virorum (lat.) ɔ:
Breve fra uberømte Mænd, i Modsætning til den
hyppig benyttede Bogtitel Epistolæ clarorum
virorum
(berømte, navnlig lærde Mænds Breve). Da
den tyske Humanist Joh. Reuchlin i de første
Aar af 16. Aarh. laa i Strid med nogle
ortodokse Teologer i Köln, udkom der 1515 ell. 1516
en opsigtsvækkende og meget morsom Satire
med den anførte Titel, en lille Bog i
Kvartformat; de i den indeholdte Breve, affattede i
barbariserende Munkelatin, er stilede til en af

illustration placeholder
Epistolæ obscurorum virorum.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free